Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Formanden. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, høster stor kritik fra baglandet for sin politik på asyl- og flygtningeområdet.
Foto: Linda Johansen

Formanden. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, høster stor kritik fra baglandet for sin politik på asyl- og flygtningeområdet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordjyske socialdemokrater: Kom straks tilbage til de oprindelige værdier!

Støtten til asylpakken får hårde ord med på vejen fra de nordjyske socialdemokrater.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er tårnet ved at vælte under Socialdemokraterne?

Spørgsmålet er nærliggende, hvis man skal dømme ud fra de sidste dages reaktioner fra partiets bagland. Her er modstanden mod de omdiskuterede asylstramninger, der med Socialdemokraternes støtte blev vedtaget tidligere på ugen, kun vokset og vokset.

NY MÅLING

Og nu melder den socialdemokratiske partiforening i Dronninglund sig i koret af kritikere. På en generalforsamling torsdag aften blev gruppen enstemmigt enige om kritikken mod S-toppen:

»Vi tager på det kraftigste afstand fra Socialdemokratiets samarbejde med Venstre-regeringen, DF og de øvrige borgerlige partier om flygtningepolitikken. Især familiesammenføringer, beslaglæggelse af værdier og flygtningelandsbyer vækker harme«, lyder det fra de nordjyske socialdemokrater.

»Derfor vil vi opfordre partiets politiske ledelse til straks at komme tilbage til de oprindelige værdier, markere større afstand til de blå partier og i stedet føre socialdemokratisk politik!«

Syngende vælger-lussing

Utilfredsheden med partiets flygtningelinje har i de seneste uger bredt sig som steppeild. DR Nyheder kunne således i går berette om, at 12 ud af 20 socialdemokratiske kredsformænd er kritiske over for partitoppens asyl- og flygtningepolitik.

»Vi oplever lige nu, at medlemmer simpelthen melder sig ud på grund af udlændingepolitikken. Der er vi gået for vidt, mener de. Og det mener jeg egentlig også. Socialdemokraterne på Christiansborg skal ikke lægge stemmer til flere af regeringens stramninger«, siger Bo Byrial Nielsen, socialdemokratisk kredsformand i Brønderslev, til DR Nyheder.

Den hårde linje over for flygtninge og asylansøgere skaber også store skred i Socialdemokraternes vælgerbase. En ny måling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2, viser en betydelig tilbagegang på 7 procentpoint i forhold til sidste måling i november. Det er Socialdemokraternes største fald siden 1998.

ANALYSE

Ifølge Megafons administrerende direktør har omkring 80 procent af afhopperne forklaret, at det skyldes partiets flygtningelinje. Derfor er det heller ikke overraskende, at det især er De Radikale og Alternativet, som går frem i målingen.

Der er andre veje end DF

Hos Socialdemokraterne i det tidligere Dronninglund Kommune, er der opfordringen til partitoppen ikke til at misforstå:

INTERVIEW

»Der er andre veje end den, Dansk Folkeparti og Venstre-regeringen fremkommer med. Det skal Socialdemokraternes ledelse forstå og arbejde for - med hjertet og fornuften på rette plads! Kom så i gang!«

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden