oprustning. Regeringen har sammen med resten af de borgerlige partier afsat 415 millioner kroner ekstra til varme hænder på hospitalsstuerne.
Foto: Per Folkver (arkiv)

oprustning. Regeringen har sammen med resten af de borgerlige partier afsat 415 millioner kroner ekstra til varme hænder på hospitalsstuerne.

Politik

Hvad kan du få for 415 millioner? Fire varme sygeplejerskehænder på hvert hospital

Regeringens akutpulje er et lillebitte plaster på et meget stort sår, siger formanden for Danske Regioner.

Politik

Det er godt, der bliver afsat ekstra penge til flere varme hænder på hospitalerne, men der er langt fra afsat nok. Sådan lyder meldingen fra formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Meldingen kommer efter, at regeringen sammen med de resterende borgerlige partier har indgået en aftale om en akutpakke til 415 millioner kroner, der foruden at bringe flere varme hænder til hospitalstuerne, også skal nedbringe overbelægningen.

»Det er selvfølgelig fint, at der kommer 100 millioner i 2016 og så 50 millioner permanent i årene efter, men i forhold til, hvor mange hospitaler og afdelinger, der er, er det meget lidt. Det er et lillebitte plaster på et meget stort sår« siger formanden og tilføjer:

»Vi har ca. 46 hospitaler, og hvis man fordeler 50 millioner kroner, så er der lige godt en million kroner til hver. Det vil sige, at det er 2 sygeplejersker til hvert hospital, man kan opnå, og hvis man skal have læger blandet ind i det, så er det jo endnu færre, for de er højere lønnet. Så vi er selvfølgelig glade for at få et lille ekstra bidrag, men det er forkert, at tro, at man med to ekstra sygeplejersker pr. hospital, hvor der måske er 3-5 medicinske afdelinger, har løst problemet«, siger han.

Sundhedsminister: Første fase i større plan

Med akutpakken har de blå partier prioritet 415 millioner kroner, der er en del af regeringens nationale handlingsplan for ældre patienter på i alt 1,2 milliarder kroner. Sundhedsministeren oplyser, at dagens akutpakke heller ikke skal løse hele problemet.

»Hvis det var det eneste, vi gjorde, så jeg jeg da godt forstå, at man ville sige, at det her ikke er nok. Det er vi sådan set enige om. Der er derfor, vi siger, at nu går vi i gang med første fase. Hvad kan vi gøre på den korte bane for at gøre noget ved den overbelægning, som er dybt uværdig for nogle af de allersvageste patienter, nemlig de ældre medicinske patienter? Så siger vi også samtidig, at vi ikke kan løse overbelægningsproblemerne kun med den her akutpakke. Der er behov for indsatser før, under og efter indlæggelsen. Det er derfor, der også kommer en samlet national handlingsplan for den ældre medicinske patient«, siger ministeren til TV2.

Sofie Løhde fremhæver desuden, at der trods alt er forskel på den nuværende regering og den tidligere, som afsatte 200 millioner kroner til en sådan plan.

»Vi kommer med en plan i en noget anden størrelsesorden og et noget højere ambitionsniveau, vi lægger for dagen«, siger hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce