Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: RYE SKJOLDJENSEN ANDERS
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristian Jensen afviser at følge flertal: »Vi har respekt for vælgerne«

For et år siden mente Kristian Jensen, at det var »en hån mod folkestyret« at modsætte sig et flertal i Folketinget.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da SR-regeringen i 2014 nægtede at følge Folketingets flertal i en sag om børnepenge til EU-borgere, var fordømmelse hård og kontant fra Venstres Kristian Jensen.

»Det er en hån mod folkestyret, at man blæser på det, uanset hvad Folketinget beslutter«, sagde Kristian Jensen dengang i 2014 til DR.

Det var »totalt respektløst« overfor Folketinget, forklarede Kristian Jensen.

I dag, blot halvandet år senere, er det Kristian Jensen, der som V-regeringens udenrigsminister, nægter at følge en beslutning fra Folketingets flertal om at annullere ulandsbesparelser for 1,4 milliarder i 2015.

»Jeg respekterer Folketinget fuldt ud, men jeg respekterer også, at vores politik i regeringen er, at vi skal have en sund økonomisk udvikling«, siger Kristian Jensen.

I har et flertal mod jer, som I ikke vil følge. Hvad skete der med respekten for Folketinget?

»Vi har respekt for danske vælgere og danske borgere. Det er sådan, at et underskud på omkring 40 milliarder er et enormt stort problem for dansk økonomi fremadrettet. Vi bliver nødt til at få rettet op«, siger Kristian Jensen.

Et spørgsmål om prioriteter

Et flertal ønsker at bruge pengene på udviklingsbistand. I er blevet stemt ned. Hvorfor vil I ikke følge Folketinget?

»Fordi vi mener, at det ikke er ansvarligt i forhold til den økonomiske situation. Med det underskud vi ser ud til at få i 2015, så mener vi, at det ville være uansvarligt at grave hullet endnu dybere med et underskud på yderligere 1,4 milliarder«, siger Kristian Jensen.

Men det er en politisk prioritering. I kunne finde pengene et andet sted for at følge flertallets ønske?

»Vi har valgt de prioriteter, som vi har fra regeringens side. Jeg synes, det er vigtigt som politiker at stå ved det, man lover. Under valgkampen sagde vi tydeligt, at vi ville begynde opbremsningen mod 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand allerede her i 2015. Og vi sagde, at vi ville føre en økonomisk ansvarlig politik«, siger Kristian Jensen.

Kristian Jensen: Usædvanlig sag, men ikke enestående

Udenrigsministeren bruger selv SR-regeringen manglende efterlevelse af flertallets beslutning i 2014 til at forsvare og forklare beslutningen.

»Selv om den er usædvanlig, så er denne sag ikke enestående i dansk politisk historie«, siger Kristian Jensen.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) mener imidlertid ikke, at Kristian Jensen kan sammenligne børnecheck-sagen fra 2014 med denne sag.

»Dengang ville vi få en EU-dom på halsen med det samme, hvis vi fulgte beslutnigen. Det kunne vi ikke stå model til. Her er der intet, der forhindrer regeringen i at rette sig efter Folketingets flertal«, siger Martin Lidegaard.

Regeringens besparelser på udviklingsbistanden kan opdeles i to.

Dels skal der spares 2,85 milliarder kroner på udviklingsbistanden for 2015. Over 2 milliarder findes ved at skære på konkrete aktiviteter, som SR-regeringen sammen med Enhedslisten og SF lovede væk på finanslovsaftalen for 2015.

Dels sænkes den fremtidige udviklingsbistand fra 0,87 til 0,71 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) som følge af finanslovsaftalen for 2016.

--------------

Rettelse: Vi skrev i en tidligere version, at der kun har været et flertal imod en regering i Folketinget 5 gange siden 1947. Det er ikke rigtigt: I perioden fra 1947 til 1982 var der 5 tilfælde, hvor regeringen efter et afstemningsnederlag udskrev valg eller trådte tilbage, men desuden blev der i perioden 1982-93 vedtaget 43 beslutningsforslag imod regeringspartiernes stemmer og vedtaget 18 dagsordensforslag - regeringen fulgte dog disse beslutninger bagefter. I perioden 1994-2015 blev der vedtaget mindst 12 beslutninger mod regeringens stemmer, oplyser Folketingets Bibliotek.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden