Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

grønne krav. De konservative insisterer på, at regeringens landbrugspakke ikke må være til skade for miljøet.
Foto: SØLBECK CHRISTIAN KLINDT

grønne krav. De konservative insisterer på, at regeringens landbrugspakke ikke må være til skade for miljøet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Pape forlanger grønnere landbrugspakke

Den konservative leder Søren Pape Poulsen stiller grønne krav til regeringens landbrugspakke.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De konservative forlanger nu, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen kommer med tiltag, der skal kompensere for landbrugspakkens miljøskadelige effekter.

Det siger den konservative leder Søren Pape Poulsen til Politiken.

»Der er meget, der tyder på, at der har været tal, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Derfor vil vi bede hende om at tage de tiltag, der skal til, for at komme med nye, afdæmpende foranstaltninger for kvælstofudledningen«, siger Søren Pape Poulsen.

Han pointerer samtidig, at Det Konservative Folkeparti stadig står bag den landbrugspakke, der er aftalt, og at tiltagene ikke må skade landbrugets konkurrenceevne. De kompenserende tilgag skal således lægges oveni landbrugspakkens tiltag.

Udmeldingen kommer efter den seneste uge diskussion om miljøeffekterne af regeringens landbrugspakke, der er aftalt med De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er tilfreds med aftalen. Dermed er Konservatives stemmer afgørende for Eva Kjer Hansen.

Eksperter på stribe har kritiseret regeringen for at male landbrugspakkens effekter urealistisk grønne. Landbrugspakken giver landmænd mulighed for at udlede mere gødning ligesom den afskaffer randzonerne. De konservative har hele tiden understreget, at deres opbakning er betinget af, at kvælstofudledningen samlet set ikke stiger de kommende år.

Eva Kjer Hansen er blevet beskyldt for talgymnastik ved at inddrage tidligere års miljøforbedringer i regnestykket og dermed give indtryk af, at landbrugspakken vil forbedre miljøet fra start.

»Hvis en minister har været ude og ikke har håndteret det her rigtigt i forhandlingen, som må hun løse det og komme med nogle kompenserende tiltag, som ikke går ud over landbruget. Og det har vi tænkt os at fortælle hende. Hun må fremlægge et forslag til, hvordan hun vil håndtere det«, siger Søren Pape Poulsen.

Og de foranstaltninger skal sørge for, at miljøet går i nul eller får det bedre allerede i de kommende år?

»Vi skal hurtigst muligt bringe det i plus og se hvilke tiltag, der kan bringe det i plus. Vores udgangspunkt er, at det skal bringes i plus fra starten. I det første år«, siger Søren Pape Poulsen.

»Nej, hvis det vi ser nu er rigtigt, så kan vi ikke leve med det. Det må man leve om, for det var ikke den forudsætning, vi gik ind i forhandlingen med«, siger Søren Pape Poulsen.

Søren Pape understreger, at de konservative ikke er ved at vælte ministeren på grund af sagen.

»Vi er ikke på vej til at vælte en minister her. Men det er klart, at det er ikke til debat, om vi skal have de rette oplysninger. Det er klart. Det må vi så håndtere med hende. Det tager vi selvstændigt stilling til, hvordan vi gør det på et tidspunkt«, siger han.

Er det en såkaldt næse?

»Man kan forestille sig mange ting, men det tager vi en drøftelse om, hvordan vi konkret stiller os til«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden