Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JANUS ENGEL (arkiv)
Foto: JANUS ENGEL (arkiv)

Kritik. Natur og miljø var ikke en prioritet, da landbrugspakken skulle lande, fortæller anonyme embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anonyme embedsmænd til medie: Landbrugspakken blev hastet igennem

Virkeligheden skulle passe til det politiske projekt, siger kilder tæt på forløbet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forløbet bag den omstridte landbrugspakke har været højst usædvanligt.

Det fortæller anonyme embedsmænd til Berlingske. De beretter, at det fra begyndelsen var en bunden opgave at bringe den politiske aftale om landbruget til verden, selv om man var klar over, at den samlede pakke ville komme i konflikt med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

»Alle i ministeriet har fra start vidst, at summen af at fjerne gødningsnormen, randzonerne og ændre reglerne for jordbearbejdning var problematisk i forhold til direktiverne. Men alle undlod også at undersøge, om det var i strid med direktiverne. Det var fra start en bunden opgave at få virkeligheden til at passe til det politiske projekt,« siger en embedsmand tæt på forløbet til avisen.

OVERBLIK

Kilden, der ikke ønsker sit navn i avisen, understreger ifølge Berlingske, at det ville være naturligt at søge ekstern juridisk bistand.

»Når man så havde et resultat, som passede til det politiske ønske, spurgte man så en juridisk kompetence til råds? Nej, man kørte bare videre med bind for øjnene«, siger embedsmanden.

Andre kilder kalder forløbet »forhastet« og beskriver, at »hensyn til natur og miljø ikke var en prioritet«, og at det »handlede om at please ministeren«.

Juraeksperter undrer sig

Landbrugspakken, der står til at blive endeligt vedtaget i Folketinget på torsdag, har været heftigt diskuteret, og flere forskere har kritiseret regeringens regnemetode, der klandres for at pynte på miljøeffekterne af pakken.

I dagens Berlingske kritiserer juridiske eksperter også, at der ikke er blevet foretaget en egentlig juridisk analyse af en af de love, som landbrugspakken påvirker, og som handler om, at landmænd må gøde mere. Det til trods for, at det i bemærkningerne til loven fremgår, at der skal foretages en faglig og juridisk vurdering.

ANALYSE

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skriver i en mail til Berlingske, at ministeriet selv har foretaget en juridisk vurdering. Hun kan heller ikke genkende embedsmændenes udtalelse om en forhastet lovproces, hvor der er gået på kompromis med fagligheden.

»Fra mine første minutter som minister i det nye Miljø- og Fødevareministerium sagde jeg højt, at en af de første opgaver var at føre VKOs landbrugspakke ud i livet. Men det er også klart, at jeg som minister lægger vægt på, at det skal foregå på et fagligt forsvarligt grundlag. Derfor kommer det bag på mig, hvis nogen skulle mene, at fagligheden ikke er i højsædet«, skriver ministeren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden