Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gyllegate.Eva Kjer Hansen (V) var i dag til høring i Miljø- og Fødevareudvalget ang. ministeriets beregning af miljøeffekterne ved landbrugspakken.
Foto: JACOB EHRBAHN

Gyllegate.Eva Kjer Hansen (V) var i dag til høring i Miljø- og Fødevareudvalget ang. ministeriets beregning af miljøeffekterne ved landbrugspakken.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter skyder Eva Kjers forklaring ned: Grønt skønmaleri er et nybrud

Eksperter kan ikke genkende miljøminister Eva Kjer Hansens påstand om, at regnemetode bag landbrugspakke er brugt før.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regnestykket bag regeringens landbrugspakke var helt efter bogen, som også den tidligere regering benyttede. Det har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) slået fast flere gange.

»Både effekten af andre landes initiativer og baselineeffekten har man altid regnet med. Så vi laver sådan set regnestykket, som man altid har gjort. Som den tidligere regering har gjort«.

Sådan argumenterede miljø- og fødevareministeren eksempelvis under samrådet i januar for, at de omdiskuterede beregninger bag landbrugspakken skulle være i orden. Og det argument har hun i den forgange uge gentaget på både sin facebookprofil og i forskellige medier, når hun er blevet beskyldt for at sminke tallene i landbrugspakken.

Men det passer ikke, at den tidligere regering regnede på samme måde, lyder det fra to forskere, Dansk Naturfredningsforening og tidligere miljøminister Ida Auken (R)

Eksperter: Tidligere regering regnede kun på egen lovgivning

»Sådan et regnskab, som man har lavet omkring landbrugspakken. Det har jeg aldrig set før«, siger Poul Nordemann Jensen, der chefkonsulent ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, og som har været hovedforfatter på flere af de rapporter, der ligger til grund for regeringens beregninger.

Han bliver bakket op af Jens Borum, der er lektor i biologi på Københavns Universitet, der heller ikke kan finde eksempler på, at den tidligere regering har regnet den såkaldte baseline-effekt med, når de har lavet ny lovgivning eller nye tiltag på landbrugsområdet.

Ifølge de to forskere har man tidligere kun regnet baseline-effekten med i de vandplaner, der er blevet sendt til EU, og som indeholder beregninger for, hvordan man vil forbedre det danske vandmiljø, og her giver det mening at medregne baselineeffekterne, lyder det fra eksperterne.

:

»Når den tidligere regering tog baselineeffekten med i deres vandplaner til EU, så er det fordi, at man har med det store regnskab at gøre. Men her kigger vi jo isoleret set på, hvad effekten af landbrugspakken er, og så skal man ikke tage baselineffekten med, siger Jens Borum

Men heller ikke i vandplanen til EU har den tidligere regering medregnet baseline-effekten på samme måde som Eva Kjer Hansen. I ministerens regnestykke medregnes tallene fra 2013, 2014 og 2015 i tallet for kvælstofudledningen i 2016. En regnemåde, som den seneste uge har mødt massiv kritik for at få pakken til at se grønnere ud, end den i virkeligheden er, og en regnemåde, som de to eksperter aldrig har set før.

»Alle eksperter er enige om, at man ikke kan regne tallene for tidligere år med i baseline, og jeg har ikke før set, at man har gjort det på den måde. Det er kreativt«, siger Jens Borum.

Naturfredningsforeningen: Ministeren taler usandt

I Danmarks Naturfredningsforening er man enig i kritikken af den måde, som ministeren har regnet baseline ud på.

»Det svarer til at sige, at i går kørte jeg med 100 km/t ud af landevejen, men det gør ikke noget, for i dag kører jeg kun 60 km/t. Sådan har man altså ikke regnet før«, siger Lisbet Ogstrup og fortsætter:

»Så det er min opfattelse, at ministeren taler usandt, når hun siger, at den tidligere regering gjorde det samme«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Heller ikke tidligere miljøminister Ida Auken kan bekræfte Eva Kjers påstand.

»Sådan kunne jeg aldrig finde på at regne. Man skal naturligvis ikke regne baselineffekten med ind i politiske pakker og initiativer, fordi det, som ens politiske partner er interesseret i, er at få et reelt billede af, hvad man er ved at beslutte, og derfor skal man ikke forsøge at dække over miljøforringelser ved at blande baseline ind i det«, siger hun og fremhænver lovforslaget om randzoner fra 2014 som eksempel på, at den tidligere regering ikke regnede baselineeffekter med.

»Her sagde vi åbent og ærligt, at det kostede 1.100 tons kvælstof at gøre det, som vi gjorde oven på en aftale med Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Vi forsøgte ikke at skjule konsekvenserne«.

Eva Kjer Hansen har ikke ønsket at udtale sig, men ministeriet oplyser, at hun holder fast i, at beregningerne bag landbrugspakken og den tidligere regerings vandplaner er foretaget på samme måde. Ministeriet oplyser desuden, at ministeren med sine udtalelser refererer til, at den tidligere regering også indrog baselineffekten i deres vandplaner. At ministeren har regnet baselineffekten ud på en anden måde, er sagen uvedkommende, lyder det fra ministeriet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden