Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jacob EHRBAHN
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stædig minister udløser borgerlig eksistenskrise

Konservatives krav om fyring af Eva Kjer Hansen kaster overraskende regeringen ud i en dyb krise. Hvordan kom det pludselig så vidt og hvad nu?

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den første mistillidserklæring til en minister på Venstres regeringshold sender uventet forholdet i blå blok ned på et hidtil uset lavpunkt.

Konservative trak i aften tæppet væk under miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) efter en længere strid om de borgerliges landbrugspakke. Det fik statsminister Lars Løkke Rasmussen til at sætte spørgsmålstegn ved, om Konservative overhovedet stadig støtter regeringen.

Der skal være ordentlighed til. Det er der ikke

Optakten har været, at Eva Kjer Hansen har stået urokkeligt fast, mens kritik af hendes regnemetoder bag landbrugspakken er haglet ned. Søndag krævede hun på et internt borgerligt møde, at Konservative skulle acceptere, at hendes tal var rigtige.

På et åbent samråd i går fik hun flere muligheder for at komme sine kritikere i møde. Hun gav sig ikke en tomme, selv om det er sjældent, at en minister har stået så alene med sin regnemetode og sin virkelighedsbeskrivelse på Christiansborg.

Forinden havde inviterede forskere på en høring om landbrugspakken mere eller mindre enslydende konkluderet, at man ikke bør regne, som Eva Kjer Hansen gør. Altså medregne en række baggrundsdata, der ikke har noget med landbrugspakkens initiativer at gøre, når pakkens konsekvenser opgøres. Dermed fremstår pakken mere miljøvenlig.

På det efterfølgende samråd ville Konservative have Eva Kjer Hansen til at erkende, at man ikke kan medregne baggrundsdata – den såkaldte baselineeffekt – i kvælstofregnestykket, når man udtaler sig om pakkens konsekvenser. Det ville Eva Kjer Hansen ikke. I 2016 betyder landbrugspakken for eksempel isoleret set, at der udledes knap 2.000 tons kvælstof ekstra. Da hun blev spurgt, om »initiativerne i landbrugspakken« vil give en grøn effekt i 2016, svarede hun »ja, hvis man tager baselineeffekten med«.

Med det »ja« fik Konservative nok. Partiet har ikke længere tillid til ministeren, erklærede den ellers milde K-formand Søren Pape Poulsen i aftes med hævet og alvorsfuld stemme.

»Der skal være ordentlighed til. Det er der ikke«, sagde han.

Flere forskere er enige med ministeren om, at landbrugspakkens overgang til en målrettet gødningsnorm sammenholdt med en række tiltag til dæmpning af kvælstofudledningen på længere sigt er rigtig og vil kunne forbedre miljøet. Men Eva Kjer Hansen modsagde forskernes konklusion om, at pakken på kort sigt belaster miljøet.

Det bragte Konservative i en uholdbar klemme. Torsdag har de lovet at stemme for landbrugspakken, men har siden krævet ekstra tiltag, der skal forbedre miljøregnskabet i landbrugspakkens første år. Uden at have en indrømmelse fra ministeren i hånden var der udsigt til en alvorlig ydmygelse for Konservative, der profilerer sig som det grønne parti i blå blok.

Da Eva Kjer Hansen i går stod fast på sine regnestykker, brugte Konservative det som afsæt til fyringen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Reaktionen var lige så brysk fra statsminister Lars Løkke Rasmussen. På Twitter skrev han, at han havde indkaldt partierne bag landbrugspakken for at se, om der stadig er »flertal« bag regeringen.

Når Eva Kjer Hansen har stået så fast over for Konservative, hænger det givetvis sammen hendes syn på sagens fakta. Eva Kjer Hansen mener, at alt er lagt fuldkommen åbent frem, og at Konservative var fuldt informeret om regnemetoden. Det samme mener DF og LA.

Eva Kjer Hansens linje skal nok også ses på baggrund af Venstres fortid.

Da Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2008 gjorde Venstre grønnere, skete det med fuld trompet. Miljø- og klimasignalerne skulle opfanges af de danske vælgere og brede sig ude i verden.

Da Venstre nogle år senere drejede kursen tilbage i retning af landbruget, skete det mere diskret. Mange landmænd havde forladt Venstre, der ville vinde bønderne tilbage, men ikke bare ville opgive miljø- og klimastemplet. Partiet begyndte at tale om »grøn realisme« – om at balancere miljø og vækst på en ny måde med mere fokus på erhvervslivet.

Første fase i den nye ’realisme’ var et opgør med miljøafgifter. Anden fase er et opgør med ’overimplementering’ af EU-regler.

Netop Eva Kjer Hansen gjorde det før folketingsvalget til sin mærkesag at bekæmpe dansk ’overimplementering’ – eller ’overopfyldelse’ – af EU’s direktiver. Efter valget har regeringen nedsat et implementeringsudvalg med blandt andre Eva Kjer Hansen som fast medlem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For flere direktivers vedkommende handler det dog snarere om mulig dansk ’underimplementering’. Danmark skulle for eksempel oprindelig overholde kravene i vandrammedirektivet i 2015, men Eva Kjer Hansen mener, at det kan udsættes til 2027.

Med sin overraskende mistillidserklæring går Konservative imod sin hidtidige politiske hovedstrategi om at være en troværdig samarbejdspartner i blå blok. Signalet er, at partiet trods sine kun 6 mandater ikke lader sig kue som under VK-regeringen. Dermed nærmer Konservative sig LA’s mere konfronterende stil. LA-formand Anders Samuelsen har givet Lars Løkke Rasmussen resten af året til at vedtage skattelettelser og øge den økonomiske vækst, hvis han vil bevare sit flertal. Lars Løkke Rasmussens bryske svar til Søren Pape Poulsen kan ses som et signal om, at sådan kan den smalle Venstre-regering ikke fortsætte.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden