Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Stækket. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringspartiet Venstre ligger ifølge en ny Megafon-måling på blot 16,2 procent af stemmerne (arkivfoto)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måling: Løkke har dårligt udgangspunkt for valg

Venstre går tilbage i ny måling. Flest vælgere mener, at Eva Kjer Hansen bør gå af som miljø- og fødevareminister.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Venstre ser ud til at miste opbakning fra vælgerne under tillidskrisen i den borgerlige lejr.

Blot 16,2 procent af danskerne vil ifølge en ny meningsmåling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken, stemme på Venstre, hvis der var folketingsvalg i dag.

I målingen, som udelukkende baserer sig på interviews, der er foretaget efter, at Konservative udtrykte sin mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), går Venstre tilbage med 1,7 procentpoint i forhold til den seneste Megafon-måling i midten af februar. Det er dog inden for den statistiske usikkerhed på plus/minus 2,4 procent.

Venstre har således et dårligt udgangspunkt for valg, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vælger at udskrive et folketingsvalg som en konsekvens af den fastlåste konflikt mellem Venstre og Konservative.

LEDER

Venstres fungerende politiske ordfører, Louise Schack Elholm, tager imidlertid målingen med sindsro. Hun mener ikke, at man kan konkludere, at en del af Venstres vælgere straffer partiet for dets håndtering af sagen.

»Der har været rigtig meget turbulens den seneste uge, men det her går op, og det går ned« siger hun.

Ifølge målingen vil 4,3 procent af vælgerne stemme på Det Konservative Folkeparti, hvis der var folketingsvalg i dag. Det er den bedste Megafon-måling for Konservative siden maj 2015.

Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, mener, at målingen kan tolkes som et rygklap til K-formand Søren Pape Poulsen.

»Det er godt med sådan en fremgang. Jeg tror, der er nogen derude, der er glade for at se en konservativ formand træde i karakter«, siger hun.

Målingen viser dog, at Konservatives håndtering af Eva Kjer Hansen-sagen både har fået vælgere til at flygte og støtte op om Det Konservative Folkeparti.

90 procent af de vælgere, der stemte på Konservative ved sidste valg, og som angiver, at de ikke vil stemme på partiet i dag, angiver enten håndteringen af landbrugspakken, ministersagen eller risikoen for et folketingsvalg som årsagen til deres partiskift. Samtidig anfører 80 procent af de tilgåede vælgere direkte Eva Kjer-sagen som årsag til, at de nu agter at stemme på liste C.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden