Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

venner? Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen, da Det Konservative Folkeparti tidligere på ugen fyldte 100 år.
Foto: Miriam Dalsgaard

venner? Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen, da Det Konservative Folkeparti tidligere på ugen fyldte 100 år.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Farvel til Kjer Hansen: Så gik Lars Løkkes 'møffe-strategi' ikke længere

Analyse. Det er den første af de tre ting, Gyllegate har lært os.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er stadig flere kapitler i den igangværende regeringskrise. Men et kapitel blev færdigt i dag, hvor miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen trak sig.

Her er tre trends som vi indtil videre har lært af Gyllegate og den blå regeringskrise:

1) Håndværkeren mangler en arkitekt

Når politik bliver anspændt, har Løkke ofte kun én strategi: at møffe sig igennem. Det så vi igen i denne uge i nervekrigen med Søren Pape Poulsen.

Mange husker, hvordan denne strategi plejer at lykkedes for Løkke. Flere nævner formandskampen mod V-næstformand Kristian Jensen 3. juni 2014 i Odense, hvor Løkke slog sig igennem uden en masterplan. Og vandt.

Men i denne uge gik statsministerens 'møffe-strategi' ikke længere. Pape vandt første runde, da Kjer Hansen trak sig.

LÆS ARTIKLEN

Og det er langtfra første gang, at Løkkes hårdtslående strategi ender med, at han står tilbage som taber.

Løkke giver måske selv en del af svaret i et længere interview bragt i Weekendavisen for mange år siden. Her slog han fast, at han er den politiske håndværker, der fighter sig igennem problemerne. Omvendt må andre være arkitekter, som optegner, hvordan håndværkeren udfører sit job.

Denne uges magtspil bærer præg af, at Løkke mangler arkitektens kølige overblik. Løkke eskalerede en konflikt, han hverken kunne forhandle igennem eller true sig ud af. Pape havde simpelthen ingen interesser i at bakke tilbage.

Det interessante er, at Løkkes møffende, fightende og opslidende håndværkerstrategi har langt bedre kår internt i Venstre - end uden for Venstre.

Tænk blot på Løkkes nederlag ved COP 15-klimatopmødet, håndteringen af Dansk Folkeparti i hans første regeringsperiode og nu senest med Pape.

I alle disse forhold har der været en lang række udefrakommende faktorer, som Løkke ikke kunne styre. Hvorimod han, når det gælder magtspillet i Venstre, har nemmere ved at fighte sig igennem.

Så hvad har vi lært: Løkkes møffe-strategi virker bedst internt i Venstre, men kommer ofte til kort uden for partiet.

2) Gyllen var dråben for Konservative

Eva Kjer Hansens afgang skal ses i et større perspektiv. Flere centrale personer hos Konservative fortæller, at de længe har følt sig trådt på af Venstre.

Ifølge Pape og co. har V-regeringen haft mere travlt med at 'cleare' store politiske aftaler med deres eget bagland, embedsmænd og Dansk Folkeparti end med de konservative.

Og netop landsbrugspakken var kulminationen på denne udvikling. Venstre stod i en svær situation, hvor der var mange andre end Konservative, der skulle tages bestik af.

PORTRÆT AF PAPE:

Kjer Hansen placerede dermed flere aktører foran de konservative i køen: Dels landsmandsbaglandet i Venstre, som man havde lovet en stor pakke. Dels eurokraterne i EU-kommissionen, som man skulle sørge for kunne sige god for en aftale, der ville forringe miljøet på den korte bane. Dels 'gummistøvlebiologerne' fra Aarhus Universitet, der i ledtog med flere af Kjer Hansens egne embedsmænd så skeptisk på landbrugspakkens virkninger for miljøet.

I dette mudrede billede af interessenter gled de konservative i baggrunden. Og det kostede i sidste ende Kjer Hansen ministerjobbet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så hvad har vi lært: Når Løkke-regeringen har så spinkelt et flertal må støttepartierne på Borgen – herunder Konservative – altid stå foran bagland og Bruxelles.

3) De andre har afluret Løkkes strategi

Ingen nyere politiker i dansk politik er blevet mere røntgenfotograferet end Løkke. Og det er måske ikke så underligt, da Løkke har siddet i Folketinget siden 1994 og været i regering i over ti år.

En så stor erfaring er typisk en fordel i en politisk magtkamp, som vi har været igennem de seneste dage.

Men det har også en svaghed. For alle kender efterhånden Løkkes arsenal af strategier. Eller rettere de kender den helt særlige Løkke-tilgang, hvor han spiller efter gehør og møffer sig igennem. Omvendt har Løkke forholdsvis mindre kendskab til modstandernes styrker og svagheder, end de har til hans.

Ligesom et fodboldhold - der i flere år har haft et stjerneangreb - bliver afluret af modstanderne efter noget tid, så sker det samme i politik. Og det var måske netop, hvad vi så i denne uge. Med et finere begreb hedder denne dynamik 'Den dobbelte hermeneutik'. Kort sagt: De andre tænker, hvordan Løkke tænker.

Så hvad har vi lært: Løkkes strategiske styrke svækkes, når modstanderne bliver mere og mere bevidste over hans tænkning.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden