Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politisk poker: Krisen er en Løkke-classic

Løkke skylder en god forklaring på gårsdagens bizarre optrin, hvor han ikke tog Konservatives ministerfyring til efterrretning.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad skete der mon i går?

Nattens barokke i optrin i dansk politik kalder på en forklaring. Og gerne en god en af slagsen

Ingen har fundet svaret.

Nu venter vi på Løkkes næste træk. For gårdagens flugt over Statsministeriets plankeværk var langtfra køn. Det hele er uforløst.

Kun statsministeren kender den præcise årsag til, at han ville puste mere til en eskalerende regeringskrise ved at invitere blå bloks partiledere til aftenmøde.

Så jeg vil forsøge at komme med et bud på en forklaring ved at zoome ind på dels Løkkes aktuelle motiver og dels Løkkes historiske væremåde.

Løkkes motiver

Statsministerens aftenkaffeslabarads havde for mig at se to overordnede formål.

For det første ville Løkke fortælle Søren Pape, at det var ham der har bukserne på. Og hvis Pape vil fyre en minister, så bliver det besværligt for ham. Rigtig besværligt. Miljøminister, Eva Kjer Hansen, har nemlig ikke i sinde at gå selv.

Løkke har som en nidkær jurist formentlig doceret over for De Konservatives formand om statsrettens lyksaligheder. Løkke kan nemlig bare flytte Kjer Hansen til en anden post, måske splitte resortgrænserne mellem miljø og landbrug op eller en helt tredje finurlighed.

For det andet ønskede Løkke tilsyneladende også på aftenmødet at fortælle de to andre borgerlige partier – Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – at der ikke skal udvikle sig en konkurrence om at fyre flest ministre.

Løkke præmierer ikke højtråberi, så hellere trække sig som statsminister.

Løkkes væremåde

Aftens forløb er på mange måder en 'Løkke classic'.

Løkke finder energi i de sværeste situationer. Han prøver altid som en anden udbryderkonge at finde et hul, hvor han kan trænge ud af for at ændre styrkeforholdet. Løkke evner derfor ofte at presse de andre, vinde tid eller true med at trække sig som det skete i går.

Denne strategi med at true med sin afgang er en veltestet og vellykket variant. De fleste husker at Løkke lod sive, at han forlod posten som V-formand i juni 2014 i Odense efter et tumultarisk forløb ovenpå tøjsagen. Det skete som bekendt ikke, men ændrede spillet om formandsposten for en stund, hvor konkurrenten og kollegaen Kristian Jensen skulle finde sine ben.

Men faktisk grundlagde Løkke sin karriere som politisk pokerspiller tilbage i pinsen 1988. Dengang var han formand for Venstres Ungdom.

»Mine personlige fordele ved at tage endnu et par år er for små.« lød beskeden til ungdomspartiets landsledelse i et tætpakket lokale – endnu engang – i Odense.

Og så satte han trumf på: »Politik er trods alt ikke det vigtigste.«

Det var nu snarere omvendt. Løkke ville have mere politik, ligesom i dag. Og et par uger efter stillede Løkke op alligevel og genvandt kampen om at blive VU-formand.

Et stort bluff?

Spørgsmålet er imidlertid om Løkke har forregnet sig denne gang. En ting er at han selv med de dårligste kort på hånden kan tryne folk i sit eget parti, men en presset partileder i skikkelse af Pape Poulsen har han ikke erfaringer med.

Løkkes trusselsstrategi har måske mødt muren. Ja, den har i hvert fald forværret en regeringskrise, der i forvejen var på toppen. I tillæg har han lagt kimen til et endnu mere surt forhold mellem de gamle frænder Venstre og Konservative.

Havde statsministeren egentlig en plan i går? Og hvis ja var den gennemtænkt eller ville man spille efter gehør?

Nu venter vi på Løkkes næste træk. For gårdagens flugt over Statsministeriets plankeværk var langtfra køn.

Det hele er uforløst.

I dag skal statsministeren vise, at han stadig er Danmarks bedste politiske pokerspiller.

Der er brug for mere end bluff. Logik og empati er også vigtige ingredienser.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden