Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ombudsmand: »Man kan ikke få alt på alle hylder«

Hos borgernes vagthund - Folketingets Ombudsmand - kontrollerer 100 jurister en forvaltning på 800.000 medarbejdere.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han er hr. og fru. Danmarks vagthund.

Med et 100 mand stort juristkorps i ryggen sørger han for, at kommuner, regioner og staten ikke behandler den lille mand på gaden i strid med loven. Demokratiets endestation for de knap 5.000 klagende borgere, der hvert år indleder en sidste jagt på retfærdighed, når de føler, at alt andet er slået fejl.

Men de seneste tre år er antallet af gange, hvor borgernes vagthund – Folketingets Ombudsmand – afviser at undersøge en klage til bunds, steget gevaldigt.

Iagttagere spørger i dag sig selv, om ombudsmanden stadig er den lille mands beskytter. Om ikke flere borgere med årene risikerer at blive behandlet ulovligt, fordi der ikke er tid til at gå ind i alle klager. Hovedpersonen for bordenden, ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, kalder diskussionen »relevant«, men forsikrer, at alle afvisninger foregår med åbne øjne. Vi har aftalt at mødes på hans kontor ved Gammeltorv i København.

Han lægger selv ud.

»Hvis man skal sige det simpelt, har vi knap 100 medarbejdere, og vi fører tilsyn med en forvaltning på 800.000 medarbejdere. Allerede det siger, at vi ikke kan være alle steder på samme tid. Vi må være meget selektive«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Som tidligere kronjurist, chef i Justitsministeriets lovafdeling og rigsadvokat er Jørgen Steen Sørensen anerkendt for sit juridiske håndværk. Altid dybt inde i sagerne og forberedt til fingerspidserne. På bordet foran os ligger et arsenal af afgørelser, anonymiserede sagsforløb og medieomtaler af de mange kritikpunkter, ombudsmanden har rettet mod kommuner, regioner og ministerier det seneste år. Han forklarer, at man siden 2012 bevidst har lavet en »hårdere« og hurtigere frasortering af borgernes klagesager. Han uddyber, at man har prioriteret at bruge kræfterne på færre, men vigtigere klagesager og på at igangsætte flere undersøgelser af egen drift i stedet for at undersøge flere borgeres klager til bunds. Han forklarer, hvordan man i dag gør »mere ud af formidlingen af vores sager, bl.a. for at vise, at det betaler sig nøjagtig lige så godt som tidligere at gå til ombudsmanden, hvis man har en væsentlig sag«.

»Alt i alt er det min holdning, at samfundet på denne måde får mere ombudsmand for pengene«, uddyber Jørgen Steen Sørensen.

Demokratiets vogter?

Ombudsmanden afviste i 2015 at undersøge 1.281 klager til bunds, selv om der kan være begået fejl. Det er mere end 40 procent flere afvisninger end for bare 4 år siden, da tallet var 908. Det kan eksempelvis være den sygdomsramte familiefar, der ikke får forlænget sin sygedagpengeperiode, eller den handikappede kvinde, der pludselig får beskåret sin hjemmehjælp. De mange afvisninger kan ske, uden at der foretages partshøringer, indhentes nye oplysninger i sagen og uden, at det konkret undersøges, om der er foregået fejl. På jurasprog findes forklaringen i paragraf 16 i ombudsmandsloven, som giver Jørgen Steen Sørensen ret til kun at undersøge de sager, han ønsker og har tid til.

»Der er selvfølgelig nogle, der tidligere fik deres sag undersøgt med høring af myndighederne og en lang udtalelse, som i dag ikke får det. Det synes jeg generelt, at folk tager pænt, men der er bestemt nogle, der bliver vrede og skuffede. Det kan man ikke komme uden om«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Han forklarer, at ingen klager bliver afvist tilfældigt. Han tilføjer at man har udviklet et screeningssystem, hvor en eller flere jurister over et par uger læser en klage igennem, før man beslutter, om man skal gå videre med en undersøgelse.

»De sager, som vi i dag sier fra, er ikke dem, hvor vi siger til os selv: Hold da op – her er en lille mand eller kvinde, der virkelig er kommet i klemme i systemet. Dem vil vi aldrig afvise«, forsikrer han.

»Det, vi taler om, er typisk sager, hvor der kan være begået fodfejl, men hvor vi ikke mener, at vi kan komme efter selve resultatet«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Jeg afbryder for at høre, om han kan garantere, at en eller flere af de mere end 4.500 klager, han har afvist siden 2012, kunne have fået et andet udfald, hvis han havde valgt at undersøge sagen til bunds. Om der ikke er en reel mulighed for, at ’systemet’ ender med at slippe af sted med ulovligheder.

Jørgen Steen Sørensen nikker.

Det er altså ikke en revolution, jeg har gennemført. Men det er en stramning, det står jeg fuldstændig ved

»Jeg kan garantere, at vi har så sikre mekanismer som muligt. Kan jeg så garantere, at det aldrig kikser? Det kan jeg i sagens natur ikke. Men man må jo altid overveje alternativet. Hvis man vil have 100 pct. sikkerhed, skal stort set enhver sag, vi får ind ad døren, undersøges til bunds. Vil det have andre konsekvenser? Ja, det vil det. Det vil f.eks. gøre det meget svært for os at have fokus på egen driftsager og give meget lange sagsbehandlingstider«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Styrket tilsyn og flere store sager

Endnu ikke offentliggjorte tal viser, at Ombudsmanden i 2015 igangsatte 133 sager af egen drift. Det er det højeste tal de seneste 3 år. Også antallet af tilsynssager er steget og forventes at ligge på 55 sager i 2015. Det er opgaver som disse, man i dag har fået bedre tid til.

»Vi kan ikke bruge den samme 25-øre i vores budget to gange. Når vi gør det på den her måde, er det, fordi vi mener, at man får mere ombudsmand for pengene i sager med alvorlige fejl eller principielle spørgsmål. Sager, hvor myndighederne f.eks. har anvendt loven forkert, haft urimeligt lange sagsbehandlingstider eller behandlet borgerne uanstændigt. Dem får vi bedre ressourcer til at tage os af – og hurtigere end tidligere«.

Jørgen Steen Sørensen fortæller om en sag sidste år, hvor Odense Kommune fratog en blind kvinde en hjælpeordning på et forkert grundlag. Han forklarer, at Ankestyrelsen ændrede sin holdning, efter ombudsmanden gik ind i sagen. Han spørger sig selv, om man mon havde kunnet gå i dybden med den sag, hvis man samtidig skulle bruge tid på at undersøge en lang række andre mindre væsentlige klager.

»Det vil jeg ikke kunne love«, svarer han. Vi kommer ind på integrationsminister Inger Støjbergs misvisende asylannoncer. Man kan mærke, at sagen optager Jørgen Steen Sørensen. Han nævner, at eksempelvis »etniske grupper« normalt er svære at nå ud til, fordi de sjældent henvender sig til ombudsmanden.

»Der findes mange borgere, som ikke realistisk er i stand til at klage til os. Psykisk syge, børn, socialt udsatte. Hvis vi kun tog os af klagere, der kom til os, og ikke rejste sager selv, ville der være en gruppe af de svageste i samfundet, som ikke fik hjælp af ombudsmanden. En anden fordel er den præventive. Myndighederne skal vide, at selv om der ikke er nogen, der klager til ombudsmanden, tager han måske sagen op«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Send ikke flere penge

I dag er der 100 ansatte hos Folketingets Ombudsmand. Ifølge Jørgen Steen Sørensen er det langtfra nok, hvis man skal lave 100 pct. kontrol af de i alt 800.000 medarbejdere i den offentlige forvaltning.

Kan man forestille sig en ’både-og-situation’, hvor et styrket tilsyn og fokus på flere store sager ikke skal gå ud over den lille mand på gaden?

Jørgen Steen Sørensen væver en smule.

»Man kan ikke få alt på alle hylder, heller ikke hos ombudsmanden. Man kunne principielt godt sige, at ombudsmanden skal tage enhver sag, hvor der muligvis kan være begået en eller anden fejl under fuld behandling. Det kunne Folketinget i teorien bestemme, men det vil kræve voldsomme ressourcer og gøre det svært for os at fokusere på det væsentlige«, forklarer Jørgen Steen Sørensen.

Han nævner, at han ikke er på fisketur efter flere ressourcer. Tilføjer, at en række borgere kan have bedst af hurtigt at få at vide, at ombudsmanden med stor sandsynlighed ikke kan ændre deres retsstilling. At det er bedre for nogen »at komme videre med deres liv« i stedet for at hænge fast i et langstrakt klageforløb, hvis man fra starten ved, at det højst sandsynligt ikke ændrer noget.

»Det er vigtigt at huske, at det altid har været et grundlæggende princip i ombudsmandsloven, at ombudsmanden ikke går ind i alle sager. Meningen har altid været, at han skal tage sig af det væsentlige. Det er altså ikke en revolution, jeg har gennemført. Men det er en stramning, det står jeg fuldstændig ved«.

Men anerkender du, at det for klageren alene er det at få jeres ord for, at der er sket fejl, snarere end at få omgjort en afgørelse, som kan have en værdi?

»Jeg anerkender fuldstændig, at det kan have værdi for den enkelte klager bare at få ombudsmanden til at sige, at der er sket fejl. Derfor siger jeg ikke, at vores prioritering ikke har ulemper og ikke kan diskuteres. Jeg prøver at skildre hensynene på den ene side og den anden side«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Alle tages alvorligt

Da man grundlagde ombudsmandsinstitutionen i 1955 var det for at give den almindelige borger en vagthund. Men det virker til, at den rolle bliver indskrænket af den prioritering, I laver, hvor flere borgere får afvist en undersøgelse af deres klager?

Jørgen Steen Sørensen holder en kunstpause. Der er både noget rigtigt og forkert i dit spørgsmål, siger han så:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var bestemt meningen, at alle skulle kunne henvende sig til ombudsmanden. Det kan alle også i dag, og vi tager alle henvendelser meget alvorligt. Men det har aldrig været meningen, at ombudsmanden skulle gennemføre totalundersøgelser af enhver sag. Tværtimod. Ombudsmanden har altid skullet prioritere i klagesagerne. Men vi prioriterer hårdere i dag end tidligere. Det er forskellen«.

Men risikerer I med jeres prioriteringer, at klagerne til sidst opgiver at gå til jer med væsentlige sager?

»Det må aldrig ske, og der er heller ikke noget, der peger den vej. I 2015 havde vi flere sager end nogensinde før. Vi gør netop meget ud af at formidle vores resultater for at vise, at hvis man har en væsentlig sag, kan man også regne med, at ombudsmanden tager sig af den. Sådan vil det altid være«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden