Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
efterspil. Danske soldater var aktive på Balkan allerede fra 1992. De to soldater på billedet står ved en kontrol post i det nordlige Bosnien i 1997, da danske soldater deltog i en international styrke, som skulle stabilisere landet efter krigen. Foto: Morten Langkilde

efterspil. Danske soldater var aktive på Balkan allerede fra 1992. De to soldater på billedet står ved en kontrol post i det nordlige Bosnien i 1997, da danske soldater deltog i en international styrke, som skulle stabilisere landet efter krigen. Foto: Morten Langkilde

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flertal kan tage Troels Lund Poulsen på ordet

I 2014 lagde Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, op til at udvide krigskommission. Nu lægger Liberal Alliance op til at tage ham på ordet, så krigene på Balkan også bliver undersøgt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele tre ministre var mødt frem på pressemødet i april 2012, da S-R-SF-regeringen nedsatte Irak- og Afghanistankommissionen, der skulle undersøge grundlaget for den danske deltagelse i Irakkrigen og Danmarks efterfølgende håndtering af fanger i Irak og Afghanistan.

Det var politisk hjerteblod for venstrefløjen, men kommissionen skulle få en tumultarisk gang på jord. De borgerlige partier var lodret imod den og fastholdt, at de rejste spørgsmål i virkeligheden blot handlede om politiske uenigheder. Og da det i 2014 kom frem, at kommissionen på grund af samarbejdsvanskeligheder knap nok var kommet i gang, slog daværende V-forsvarsordfører Troels Lund Poulsen fast, at kommissoriet skulle udvides, hvis Venstre kom til magten.

OVERBLIK

»Det er en klar ambition, at kommissoriet skal udvides, hvis blå blok vinder valget. Irak-og Afghanistankommissionen er allerede forsinket og har to år efter nedsættelsen knap fået tændt computeren. Derfor giver det efter min opfattelse kun mening at fortsætte kommissionsundersøgelsen, hvis den som minimum får et bredere mandat, så undersøgelsen af dansk krigsdeltagelse går fra 1998 og frem«, forklarede han i Jyllands-Posten.

I praksis er det forældet, og jeg tror ikke, man vil kunne komme til bunds i det

Efter en udskiftning af kommissionsformanden kom der bedre skred i arbejdet. I sommeren sidste år var man nået så langt med de mere end 70.000 indsamlede dokumenter, at kommissionen få dage efter folketingsvalget mødtes med bisidderne for kredsen af personer, der skulle afhøres. Det var 22. juni. Få dage senere annoncerede den nytiltrådte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at kommissionen skulle lukkes. En beslutning, der fik opbakning fra de andre borgerlige partier.

Irak, Afghanistan – og Balkan

Ikke desto mindre ligger der nu en skitse til et kompromis, hvor Liberal Alliance sammen med oppositionen til venstre har tegnet konturerne til en ny udvidet undersøgelse, hvor man så at sige tager Troels Lund Poulsen på ordet.

Det sker i forlængelse af, at justitsminister Søren Pind ikke har vist sig villig til at efterkomme et ønske fra Liberal Alliance om at udlevere kommissionens ikkeklassificerede dokumenter til offentligheden. Partierne i den røde blok har indstillet sig på at lade Balkan-krigene omfatte af en undersøgelse, hvis det er prisen for at genåbne undersøgelsen af Irak-grundlaget og fangehåndteringerne.

Mens der altså tegner sig et politisk flertal for på en eller anden måde at genåbne den tidligere Irak- og Afghanistankommission, er der mindre begejstring at spore hos professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze. Han kalder det »klart usædvanligt« at skulle undersøge en krig, der ligger så mange år tilbage i tiden som den danske krigsdeltagelse på Balkan i 1990’erne.

»I praksis er det forældet, og jeg tror ikke, man vil kunne komme til bunds i det. I praksis vil det være meget vanskeligt og i mine øjne give relativt beskeden mening juridisk set«, siger Michael Gøtze.

Heller ikke formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, er udelt begejstret. Han har fra start været kritisk, da S-R-SF-regeringen nedsatte kommissionen. Blandt andet fordi kommissionen, der havde en landsdommer som formand, ifølge dommerformanden risikerede at blive gidsler i et politisk spil.

»Den bekymring gælder stadig. For også efterfølgende har det i høj grad vist sig, at det her bliver et politisk spil, hvor vi bliver taget som gidsler mellem regeringen og oppositionen«, siger han og afviser, at det vil udjævne den politiske gidseltagning, hvis Balkan-indsatsen – som blev iværksat af den daværende SR-regering – også inddrages.

Mikael Sjöberg understreger, at en dommer er klar til at påtage sig opgaven, hvis det ender med en ny undersøgelse, men forudsætningen for en vellykket kommission er imidlertid klar,:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er, at kommissoriet denne gang bliver kort og præcist. Det var det ikke sidst«, mener han og henviser til, at der i det fire sider lange kommissorium flere steder stod anført, at kommissionen skulle undersøge, om oplysninger til Folketinget var »fyldestgørende«, mener han.

»Fyldestgørende – i forhold til hvad«, spørger dommerformanden retorisk.

Om kommissionen bliver genåbnet, er endnu uvist. Om man i givet fald beder de hidtidige kommissionsmedlemmer fortsætte arbejdet er også uafklaret.

Da den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen sidste efterår sagde, at hun med stor sandsynlighed vil genåbne Irak- og Afghanistankommissionen, hvis hun bliver statsminister, tvivlede den tidligere kommissionsformand, landsdommer Michael Kistrup, på, at han selv ville påtage sig opgaven igen.

»Til den tid må man begynde forfra. Personalet er afskediget, og alt er ophørt«, forklarede han dengang.

Professor: Et stort arbejde, men ...

Et andet tidligere medlem af den tre mand store kommission, juraprofessor på Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, vil ikke svare på, om han i givet fald vil sige ja til opgaven. Til gengæld er han ikke afvisende over for en udvidelse af kommissoriet til også at omfatte Balkan-missionen. Faktisk drøftede kommissionens medlemmer det, inden den blev lukket, da man også i kommissionen bemærkede Troels Lund Poulsens udtalelser.

»Vores største betænkelighed var måske i virkeligheden, at kommissoriet så ville blive endnu større. Men i praksis måske alligevel ikke så meget større, fordi vi alligevel i realiteten på en eller anden måde alligevel var nødt til at forholde os til Balkan, hvis vi skulle mene noget om Irak«, siger Jørgen Albæk Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden lukningen af kommissionen er der dukket flere interessante oplysninger frem. Blandt andet kunne Politiken i juli sidste år fortælle, at et klassificeret mødereferat fra Statsministeriet viste, at fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) et år før Irakkrigen drøftede muligheden for en invasion af Irak med den amerikanske viceforsvarsminister, selv om han længe efter i folketingssalen forklarede, at det ikke gav nogen mening at »foretage hypotetiske spekulationer« om dansk krigsdeltagelse. Over for Paul Wolfowitz havde han ifølge det hemmeligstemplede referat fastslået, at »Danmark ville til sin tid utvivlsomt yde sin støtte«.

Det kom senere frem, hvordan den militære ledelse i Irak trods klare ordrer fra København fortsatte med at udlevere fanger, da Irak indførte dødsstraf.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden