Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

30.000 danskere står til at blive skåret i deres sociale ydelser efter at regeringen har fået vedtaget dens kontanthjælpsloft. Kilde: politiken.tv / Foto og redigering: Jakob Kyed Jakobsen

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu er regeringens udskældte kontanthjælpsloft vedtaget

30.000 danskere står til at blive skåret i deres sociale ydelser efter dagens vedtagne stramninger

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter en ophedet marathon-debat i folketingssalen har regeringen netop fået vedtaget dens omstridte kontanthjælpsloft, der sætter en begrænsning for, hvor meget man kan modtage i sociale ydelser fra det offentlige.

Ligeledes har regeringen sammen med resten af blå blok vedtaget en 225-timer regel, der betyder, at modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp nu skal arbejde minimum 225 timer inden for et år. Samtidig nedsættes retten til ferie fra fem til fire uger for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Stramningerne træder i kraft fra august i år og er en del af regeringens 'Jobform fase 1', der skal få flere mennesker i arbejde. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet vil 700 danskere som følge af stramningerne komme i arbejde, mens 30.000 mennesker vil blive skåret i deres sociale ydelser.

Kritik: Stramninger vil få social slagside

Stramningerne er blevet kritiseret i heftige vendinger af oppositonen og af en række organisationer, der har påpeget, at den vil betyde flere hjemløse, flere fattige børn og gøre det umuligt for nogle familier blandt andet at købe lægeordineret medicin og sund og nærende mad.

Derudover anslår organisationen Danmarks Almene Boliger, at 13-14.000 enlige med børn ikke længere har råd til den lejlighed, de bor i pga. kontanthjælpsloftet.

På Christiansborg er det særligt blå bloks selvudnævnte sociale samvittighed, Dansk Folkeparti, der har været mål for massiv kritik fra partierne i rød blok.

Formand Kristian Thulesen Dahl slog forud for valget i sommer fast, at partiet ikke ville være »med på at skære i folks ydelser«. Alligevel lagde partiet i dag stemmer til stramningerne. Partiet forsvarer sig med, at de ikke løber fra deres løfte, fordi der ikke skæres i selve kontanthjælpssatsen.

Men også regeringen fik i dag skæld ud af oppositionen. I flere timer lang debat i Folketingssalen kaldte Enhedslistens Finn Sørensen dagen i dag for en »dommens dag« for de 30.000 menensker, der står til at blive ramt af loftet.

Også på Twitter har oppositionens partiledere udtrykt bekymring. Her SF's formand Pia Olsen Dyhr.

Og Enhedslistens Pernille Skipper:

Lovforslag med bump på vejen

De borgerlige partier blev allerede i efteråret enige om stramningerne, men de har undervejs måtte ændre lovforslaget flere gange.

Først var regeringen inde og pille ved lovteksten, da Kommunernes Landsforening og Danske Handicaporganisationer påpegede, at blinde, gigtramte, sindslidende og andre handicappede, der er henvist til at bo i en særlig bolig ville være stor risiko for ikke at kunne betale deres husleje pga. kontanthjælpsloftet. Derfor besluttede forligspartierne at undtage handicappede, der var blevet anvist af kommunen til en handicapbolig.

Men i starten af marts blev forligspartierne enige om at undtage alle handicappede, der bor i en særlig handicapbolig, fordi de får en særlig høj boligstøtte for de dyre boliger.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden