Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er planen, der skal få tusindvis af flygtninge i job

Hvordan skal vi få flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Bliv klogere på planen her.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hele problemets kerne kan koges ned til få linjer:

I dag ender kun hver tredje i arbejde tre år efter at have fået status som flygtning. Det er til skade ikke alene for økonomien, men også den bredere integration i det danske samfund, mener regeringen, der har gjort det til en hjørnesten i trepartsforhandlingerne med fagbevægelsen og arbejdsgiverne at skaffe flere flygtninge i arbejde.

Fremover skal det, som regeringen forsigtigt formulerer det, være en »sigtelinje«, at hver anden flygtning kommer i arbejde. Alene i år forventer regeringen at modtage cirka 25.000 flygtninge – samme antal som sidste år.

Allerede i sidste måned blev parterne enige om en del aftale, der blandt andet gør det klart, at:

  • Flygtninge skal i udgangspunktet erklæres parate til job. I dag sker det kun for få procents vedkommende. Hidtil har det f.eks. været tankegangen, at flygtninge ikke er klar til et arbejde, før de taler dansk. Det gøres der nu op med.
  • Der skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges kompetencer, der blandt andet kan bidrage til en bedre overgivelse af information fra asylcentret til kommunen med henblik på at kommunen kan forberede indsatsen. Helst allerede, når kommunen får besked om, at en asylansøger får asyl.
  • Når den enkelte flygtning skal placeres i en bolig i en given kommune, så skal mulighederne for beskæftigelse være et helt centralt hensyn i forhold til, hvilken kommune flygtningen lander i.

I aften blev parterne enige om den sidste del af aftalen, der føjer yderligere til indsatsen. Parterne er blandt andet enige om, at:

  • Virksomheder kan få en kontant bonus på op til to gange 20.000 kroner, hvis de ansætter og fastholder en nyankommen flygtning i ordinær beskæftigelse.
  • Kommunerne kan få et tilskud på 25.000 kroner for hver flygtning, de får bragt i arbejde i 2016 og 2017. Derudover vil staten refundere 50 procent af kommunernes udgifter til arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) for flygtninge under et integrationsprogram.
  • Operette en ny indslusningsordning for flygtninge – integrationsgrunduddannelsen (IGU). Her kan flygtninge ansættes i et to-årigt forløb, hvor de får en beskeden løn på mellem 49 og 120 kroner i timen alt efter overenskomst. Forløbet indeholder også 20 ugers opkvalificering og uddannelse.

Især aftalen om en ny integrationsgrunduddannelse regnes for et nybrud.

Allerede forud for trepartsforhandlingerne var fagbevægelsen meget skeptisk over for en ordning, hvor flygtninge arbejder til en lavere løn end normalt, fordi det kan skubbe danskere længere bagud i arbejdsløshedskøen. Men det er lykkedes at finde en model, som flertallet i LO bakker op om, fordi den også rummer et element af uddannelse.

Den slags ordninger findes i forvejen i form virksomhedspraktik, løntilskud og trappemodellen. Men de har haft et bredere fokus på personer på kanten af arbejdsmarkedet end blot flygtninge. IGU fokuserer udelukkende på de nytilkomne.

Trepartsforhandlingerne er ikke endeligt afsluttet endnu. Nu udestår forhandlinger om væsentlige udfordringer for andre grupper end flygtninge. Fokus vil blandt andet være på at skabe tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark samt praktikpladser til unge.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden