Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Forbudt. Forslaget til et nyt forbud mod undergravende ytringer kommer efter, at debatten er blusset op efter skjulte TV 2-optagelser, der viser, hvordan imamer eksempelvis underviser tilhørere i Grimhøj-moskeen i Aarhus i, at kvinder, der dyrker sex uden for ægteskab, ifølge islams lære bør stenes og piskes.
Foto: Tycho Gregers (arkiv)

Forbudt. Forslaget til et nyt forbud mod undergravende ytringer kommer efter, at debatten er blusset op efter skjulte TV 2-optagelser, der viser, hvordan imamer eksempelvis underviser tilhørere i Grimhøj-moskeen i Aarhus i, at kvinder, der dyrker sex uden for ægteskab, ifølge islams lære bør stenes og piskes.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Absurd at forbyde ytringer om stening

Det er et brud med dansk retstradition at kriminalisere ytringer, fordi de undergraver loven.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis regeringen gør alvor af tankerne om med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord at kriminalisere ytringer, der undergraver vores samfund, bevæger Folketinget sig ned ad en farlig vej. En vej, som det vil være meget svært at afgrænse, så man ikke samtidig kriminaliserer ytringer, som det ikke har været meningen.

Sådan lyder det fra professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard på dagen, hvor regeringen forhandler videre med Folketingets partier.

»Det vil være et brud med dansk retstradition at kriminalisere ytringer alene med den begrundelse, at de er usympatiske eller undergraver dansk lovgivning. Det ville også være særdeles uhensigtsmæssigt, for en sådan paragraf kan næppe skæres til, uden at den vil ramme meget bredt«, siger Vestergaard og tilføjer:

En sådan paragraf kan næppe skæres til, uden at den vil ramme meget bredt

»Det er ganske svært at forestille sig, hvordan man på en meningsfuld måde skulle kunne kriminalisere ytringer, alene fordi de udtrykker holdninger og meninger, som strider imod en eller anden form for grundlæggende værdier«.

LÆS LEDEREN

Debatten om undergravende ytringer er blusset op efter skjulte TV 2-optagelser, der viser, hvordan imamer eksempelvis underviser tilhørere i Grimhøjmoskeen i Aarhus i, at kvinder, der dyrker sex uden for ægteskab, ifølge islams lære bør stenes og piskes, samt at man skal slå børn, der ikke beder. Det fik regeringen til i sidste uge at indlede drøftelser med de øvrige partier om, hvordan man kan sætte en bremse for den slags udtalelser. Drøftelser, der fortsætter torsdag hos kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V).

S: Vi skal beskytte kvinder og børn

Blandt de positive partier er Socialdemokratiet, hvorfra retsordfører Trine Bramsen ikke lader sig påvirke af Jørn Vestergaards advarsel, ligesom hun ikke finder det relevant at forholde sig til, om hun er klar til at kriminalisere andre typer af kontroversielle ytringer, som ikke lige måtte være fremkommet fra imamer:

»Det, vi er optagede af, er, at vi beskytter de børn, kvinder og andre, der måtte blive ladt i stikken og få begrænset deres frihedsrettigheder af de her imamer«.

Justitsminister Søren Pind vil hverken forholde sig til juraprofessorens kritik eller uddybe med eksempler, hvad regeringen mener med kriminalisering af undergravende ytringer.

De radikale har omvendt vendt sig kraftigt imod regeringens plan.

»Det er godt, hvis der er dygtige folk, der kan fremhæve, hvor problematisk det er. Vi vil meget gerne være med til at kigge på en målrettet indsats for at begrænse radikalisering, og vi har intet tilovers for imamer, der prædiker undertrykkelse, men de skal bekæmpes i det offentlige rum«, siger Sofie Carsten Nielsen.

Lektor, ph.d. Trine Baumbach, Københavns Universitet, mener ligesom Jørn Vestergaard, at det vil være en svær balancegang, men omvendt ikke umuligt at lave begrænsninger af ytringsfriheden. Ytringsfriheden er sat i verden for at understøtte et demokratisk samfund, påpeger hun og henviser til, at vi også har en racismeparagraf og et forbud mod at billige terrorhandlinger.

»Man skal spidse pennen, for det er fast antaget, at man gerne må citere fra hellige skrifter, selv om der i nogle af de hellige skrifter – også Det Gamle Testamente – står de frygteligste ting. Grænsen går ved, om man gør udtalelserne til sine egne og dermed opfordrer eller tilskynder til, at folk går ud og gør ligeså. Det vil man godt kunne gribe ind over for, hvis man tænker sig om og gør det med delikatesse«, mener hun.

Hvorfor skulle vi så ikke også have forbud mod at agitere for indførelse af hængning, halshugning, waterboarding eller andre torturformer, som har et antal tilhængere i den danske befolkning?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Torturtilhængere får intet forbud

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og flere andre har nævnt det at plædere for stening som eksempel på noget, hvor man bør være nået til en grænse for, hvad imamer må sige.

Til det siger Jørn Vestergaard:

»Det ville forekomme mig helt absurd at indføre en særlig bestemmelse om strafansvar for at agitere for indførelse af stening: Den slags overvejelser kan kun føre ud på et skråplan. Visse imamer anvender ganske vist et særdeles ubehageligt billedsprog med rødder i gamle hellige skrifter; men jeg kender ingen eksempler på, at nogen har agiteret for, at vi i dansk ret giver private eller myndigheder adgang til stening. Hvorfor skulle vi så ikke også have forbud mod at agitere for indførelse af hængning, halshugning, waterboarding eller andre torturformer, som har et antal tilhængere i den danske befolkning?«.

Lars Løkkes melding kom onsdag i sidste uge, efter at han havde mødtes med de øvrige partiledere. Her forklarede han, at regeringen vil se på, om man med respekt for grundloven »kan kriminalisere ytringer, der undergraver dansk lovgivning for på den måde at kunne komme efter de mennesker, som under dække af religion og teologi i virkeligheden undergraver vores samfund«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden