Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Balancegang. Morten Østergaard håber på et nybrud, hvor den politiske midte får øget styrke, og partierne ikke lader sig binde til fløjene.
Foto: Joachim Adrian

Balancegang. Morten Østergaard håber på et nybrud, hvor den politiske midte får øget styrke, og partierne ikke lader sig binde til fløjene.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Østergaard bejler til de borgerlige

Den radikale leder, Morten Østergaard, efterlyser en anderledes politisk logik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved folketingsvalget i juni sendte vælgerne et klart signal til Christiansborg. Der er brug for et nybrud. Et grundlæggende opgør med mange års logik om, at en regering partout skal dannes og støttes af partierne i enten rød eller blå blok.

Det mener Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, der efterlyser en politisk debat om et alternativt parlamentarisk scenarie: Hvis den nuværende opposition får flertal efter næste valg, skal ’rød blok’ ikke bare automatisk udgøre det parlamentariske grundlag for en ny regering. Morten Østergaard ser gerne et eller flere borgerlige partier som enten regeringspartnere eller støttepartier for en regering under ledelse af den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen.

»Der er brug for en åben diskussion om, hvorfor der i dag ikke er nogen, der kan forestille sig, at man har en regering, der ikke har sit afsæt i enten den ene eller anden yderfløj«, siger Morten Østergaard.

Den radikale leder fremhæver flere gange undervejs i interviewet på sit kontor på Christiansborg den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) første regering fra 1993 til 1994, der ud over Radikale Venstre havde deltagelse af de to små borgerlige partier Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Østergaard vil dog ikke tale konkret om fremtidige bogstavkombinationer. Det politiske indhold skal være omdrejningspunktet. Det skal undersøges, om der er grobund for et tværgående regeringsprojekt, der tager hånd om de store udfordringer for Danmark, mener han.

»Det fordrer i hvert fald, at man ikke på forhånd har bundet sig til, at det parlamentariske grundlag enten skal være fra den ene eller den anden fløj. Og at man ikke i den førte politik lader sig binde af det. Men det er da klart, at det ville ikke give mening at udelukke, at man kunne lave sådan en regering. Det ville da i hvert fald manifestere et nybrud«, siger Morten Østergaard.

Vi vil rigtig gerne have flest muligt med

Der er blevet længere mellem de større interviews med den radikale leder. Indtil folketingsvalget i fjor var Østergaard evigt interessant som magtspiller i SR-regeringen, hvor han virkede til at nyde rollen som en slags blå yderfløj i den daværende centrum-venstre-blok. I dag er partiet vendt tilbage til V-K-DF-epokens skyggetilværelse. De radikale mandater kan kun i sjældne tilfælde bruges aktivt i flertalsdannelsen.

Men den politiske historie giver imidlertid solidt belæg for at spidse ører, når radikale topfigurer bevæger sig ind på emnet regeringsdannelser. Lige pludselig er de der igen.

Skillelinjen er kunstig

Og Morten Østergaard fremhæver de åbenlyse knaster i både blå og rød blok som tegn på, at den dominerende skillelinje i dansk politik er kunstig.

»Jeg tror, at TV 2 News har et program hver eneste aften med forskellige konstellationer, der behandler det. Hvis der er uenighed i den blå blok, er det spændende, og er der uenighed i den røde blok, så er det spændende. Spørgsmålet er, om det overhovedet er den relevante skillelinje. Eller er det, der skal til, i virkeligheden opgøret med den tankegang, der ligger bag? At enten skal det være en blå blok, der leder landet, eller også skal det være en rød blok. Og det bliver så afgjort ved en enkelt procents flertal ved et folketingsvalg«, siger han.

Det er jo, fordi der er 90 mandater, der skal pege på en bloks statsministerkandidat?

»Ja, men det er også, fordi hvert valg udkæmpes som en præsidentvalgkamp mellem to personer, som måske ikke er dem, der er mest uenige«, siger Morten Østergaard.

Men det sker jo af samme grund, som jeg sagde før?

»Jo, men hvis danskerne reelt set ønskede et system med to partier, et blåt og et rødt parti, ville de vel ikke igen og igen aflevere et Folketing med en hærskare af partier. Det er ret åbenlyst, at når valgets tale gjorde, at de såkaldt gamle partier kun lige med nød og næppe kunne skrabe sammen til et flertal, er det et udtryk for, at der er et ønske om et nybrud. For mig handler det om en politisk anden retning for Danmark«, siger han.

Et sådant nybrud ville det for eksempel have været, hvis Venstre og Socialdemokraterne var gået i regering sammen efter valget, påpeger Morten Østergaard.

»Det ville også i den parlamentariske situation, der var, have skabt mulighed for, at man måske kunne have ført en anden politik end den, der har været tilfældet«, siger han.

Er fællesmængden så stor, at der mellem S og V faktisk er en politisk kraft, som det var mere reelt at lade komme til udtryk i en regering?

»Ja, det ville i hvert fald have skabt en basis for et reelt nybrud, og det var jo ikke de to partier, der var mest uenige i valgkampen. Men igen. Det er centralt for mig at få peget på, at jeg er optaget af den politiske retning, som det skal tage. Det interessante er, hvis man kunne skabe en kraft omkring en politisk retning, hvor de beslutninger, vi traf, var nogle, vi traf med henblik på at bringe Danmark lidt længere end næste finanslov eller næste tillægspakke til landbruget eller næste asylpakke«, siger han og peger på uddannelse og jobskabelse, den grønne omstilling og en bedre integration af flygtninge.

Peger på Mette Frederiksen

Morten Østergaard fastholder, at han peger på Mette Frederiksen som statsministerkandidat efter et valg. Han afviser dog ikke kategorisk, at de radikale kunne have støttet en SV-regering, hvis den var blevet dannet i sommer.

»Det vil som altid afhænge af, hvilken politik der skulle have været ført. Det er ikke tænkeligt, at vi havde leveret stemmer til en regering, der havde ført den politik, der nu har været ført. Jeg vil vende det om og sige, at hvis det havde været tilfældet, tror jeg, vi kunne have fundet veje til at håndtere flygtningekrisen med værdigheden i behold og uden de mange forstemmende trakasserier, vi har været igennem i efteråret«, siger han.

Og hvis man kigger frem og siger, at hvis S og V efter næste valg skulle kaste blokpolitikken fra sig og danne sådan en regering med Venstre som statsministerparti i tilfælde af et borgerligt flertal, er det så udelukket, at I vil støtte en sådan?

Med den smålighed, der har præget politikken lige fra integrationsydelse til smykkelov, siger det sig selv, at den vil vi selvfølgelig rydde op i

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil ikke kaste mig ud i de der bogstavkombinationer. Der er brug for en åben diskussion om, hvorfor der i dag ikke er nogen, der kan forestille sig, at man havde en regering, der ikke havde sit afsæt i enten den ene eller anden yderfløj. Så må man se, hvordan man stiller sig i det. Der vil Radikale Venstre selvfølgelig være at finde der, hvor vi kan drive politik i en retning, hvor vi tager hånd om de store udfordringer for Danmark. Dem er der rigeligt af. I stedet for den dag til dag-politik, vi ser nu. Og gerne på kryds samle partier om det«.

Hvis der er borgerligt flertal, er det så udelukket, at du kunne støtte en regering med Lars Løkke i spidsen?

»Jeg kan ikke se for mig, at vi kommer til at pege på andre end Mette Frederiksen. Derfor tror jeg, man må sige, at hvis vælgerne ligesom os ønsker et nybrud, må de også stemme på en måde, så man får en anden regering. Ellers må de forvente at få det samme«.

Du opfatter jer som et midterparti. Er det ikke letkøbt som leder for et midterparti, der ønsker et opgør med fløjtænkningen, at sige, at uanset hvad så støtter du Mette Frederiksen?

»Det synes jeg ikke. Min kritik og afsættet for overhovedet at åbne den diskussion er den politik, der føres af den nuværende regering med den nuværende statsminister. Hvis han ville føre en anden politik, kunne han jo bare gøre det og søge det. Derfor siger jeg, at vi er en del af oppositionen. Derfor har vi en statsministerkandidat, og vi er overbevist om, at den retning, vi ønsker at præge, den vil vi have større mulighed for at få igennem med hende end ved at fortsætte med den nuværende statsminister«, siger Østergaard.

Smålighedens politik

Den radikale leders læsning af valgets tale passer – måske ikke tilfældigt – med de radikales billede af sig selv som et midterparti, der faciliterer et bredt samarbejde. Men er de radikale overhovedet det i øjeblikket?

Du taler om, at radikale gerne vil være dem, der bryder blokkene og samarbejder hen over midten. Men hvis man ser på de 8-9 måneder siden valget, er det Socialdemokraterne, der har samarbejdet hen over midten. I har ofte stået sammen med den øvrige opposition – altså Enhedslisten, Alternativet og SF?

»På udlændingepolitikken er der jo det billede. Det er jo der, hvor jeg så bare tillader mig at stille det spørgsmål, om det er udtryk for, at man har fået en anden type politik. Eller er det udtryk for, at man har fået en smålighedens politik i forhold til mennesker, der er forfulgte, som ikke afgørende har bragt os videre i forhold til at løfte integrationsopgaven. Men som til gengæld måske taktisk har lukket en flanke mellem partier, der føler, at de konkurrerer om de samme vælgere«.

Hvis man ser på asyl- og udlændingepolitikken, skulle I så ikke snarere alliere jer med Enhedslisten og Alternativet? I stedet for at skubbe dem fra jer og sige, at I hellere regeringssamarbejdsmæssigt vil hen over midten. De borgerlige partier vil jo ikke det, I vil?

»Nej, men hør her. Det handler vitterlig ikke om at skubbe nogen fra sig. Vi vil rigtig gerne have flest muligt med. Det, jeg bare konstaterer, er, at hvis der skal være en ny retning på det område, kræver det for det første en ny regering. Men hvorfor skulle det ikke være muligt sammen med Enhedslisten og Alternativet at finde veje til, at det igen bliver et liberalt synspunkt, at asylansøgere skal have arbejde hurtigst muligt og i videst muligt omfang tjene deres egne penge og lave deres egen mad?«.

Hvis man taler om samarbejde med et eller flere af de borgerlige partier og Socialdemokraterne, er de jo enige om en strammerpakke, som I er uenige i. Er det ikke jer, der kommer til at bøje jer i det samarbejde, og ikke dem?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi må jo bøje os, når der er afstemning i folketingssalen, og vi tilhører et mindretal, der stemte rødt. Men det er jo ikke det samme, som at vi ikke vil gøre vores indflydelse gældende, når der kommer mulighed for at danne en ny regering. Det er jo en af grundene til, at vi så håndfast peger på Mette Frederiksen. Det siger jeg med fasthed, at en ny regering, vi bringer til magten, kommer også til at føre en anden udlændingepolitik. Det har vi jo også erfaringsmæssigt belæg for at udsige«, siger Morten Østergaard.

Man kan ikke få alt, man ønsker

Er I villige til at give jer og gå på kompromis om udlændingepolitikken og slække på jeres kritik og anerkende noget af det, der er vedtaget?

»Vi vil ikke slække på vores kritik, men vi fik jo ikke i SR-regeringen al vores udlændingepolitik gennemført. Det kan man jo kun, hvis man har 90 mandater. Det, jeg taler om, er, at det giver næsten sig selv – nej, lad mig illustrere det på en anden måde: Jeg tror da, alle kan se, at det har en betydning, om en regering er afhængig af Radikale Venstre eller ej. Folk må så gøre op med sig selv, hvad de synes. Med den smålighed, der har præget politikken lige fra integrationsydelse til smykkelov, siger det sig selv, at den vil vi selvfølgelig rydde op i. Derfor skal politikken ændres. Men det betyder jo ikke, at jeg kan forlange, at den bliver 100 procent radikal«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden