Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Alternativ. Politisk ordfører Rasmus Nordqvist fra Alternativet står sammen med 6 andre partier i spidsen for et forslag om, at borgere i Danmark skal kunne fremsætte beslutningsforslag i Folketingssalen, hvis de formår at indsamle 50.000 underskrifter.
Foto: Mads Nissen

Alternativ. Politisk ordfører Rasmus Nordqvist fra Alternativet står sammen med 6 andre partier i spidsen for et forslag om, at borgere i Danmark skal kunne fremsætte beslutningsforslag i Folketingssalen, hvis de formår at indsamle 50.000 underskrifter.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bredt flertal: Borgere skal kunne fremsætte forslag i Folketinget

50.000 underskrifter skal kunne få et forslag behandlet i Folketinget, mener politisk flertal. Men det er ren populisme, lyder det fra Venstre.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du en god idé, som Folketinget burde tage op til diskussion?

Hvis svaret er ja, er der formentligt gode nyheder. For et bredt flertal i Folketinget vil nu gøre det muligt for almindelige borgere at fremsætte beslutningsforslag i folketingssalen - hvis man altså formår at samle 50.000 underskrifter sammen.

Et lignende forslag har tidligere været fremsat af Alternativet, men partiet kunne dengang ikke samle det fornødne flertal på Christiansborg. Siden da er opbakningen steget, og nu har en koalition bestående af Alternativet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, de Radikale, SF og de Konservative i fællesskab fremsat forslaget, der altså skal gøre det lettere for almindelige borgere at komme til orde.

»Vi ser lige nu en øget mistillid mellem borgere og politikere, og vi ser vigende engagement i de politiske partier, som man kan sige er rygraden i det danske repræsentative demokrati. Derfor bliver vi nødt til hele tiden at se på, hvordan vi kan forny den politiske kultur og skabe langt mere inddragelse og engagement. Og der er det her et forslag, der kan være med til at skubbe i retning mod et revitaliseret demokrati«, siger Alternativets politiske ordfører Rasmus Nordqvist.

Hos de Konservative, der tidligere tøvede med at støtte forslaget, lægger politisk ordfører Mai Mercado vægt på den stigende politikerlede i landet. Derfor bakker de nu op om borgerinddragelsen.

»Det vil kunne bringe vælgerne tættere på Folketinget, og forhåbentligt også ruske lidt op i tingene ved at komme med nye tanker og ideer«, siger hun til TV2.

V: Det er ren populisme

Mens syv af Folketingets ni partier bakker op om forslaget, er det kun Socialdemokraterne og Venstre, der er imod. Hos Socialdemokraterne mener Trine Bramsen, at det er et uheldigt signal at sende, at man som borger er nødt til at samle 50.000 underskrifter, før politikerne tager ens forslag seriøst. Derfor frygter hun, at det vil skabe mere distance mellem politikere og vælgere.

»I dag kan borgere og interesseorganisationer skrive direkte til politikere og på den måde blive hørt. Og hvis man ikke kan finde bare én folketingspolitiker, der gider fremsætte ens forslag, så er det også usandsynligt at man i sidste ende vil få et folketingsflertal for det. Så chancen for, at det i sidste ende bliver vedtaget, er jo alt andet lige mindre«, siger hun.

I Venstre mener politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, at det vil fratage politikerne en del af ansvaret, hvis man rykker beslutningskompetencen ud til folket. Han kalder derfor forslaget for »rent populistisk«.

»Jeg synes, man som borger bør udnytte den mulighed, der er for at få indflydelse på beslutninger i landet, ved at melde sig ind i et politisk parti. Man er selvfølgelig ikke altid enig med sit parti i alt – det er jeg da heller ikke – men så må man jo gøre noget ved det!«, siger han.

Men vi kan jo se, at der ikke er særligt mange danskere, der gider melde sig ind i et politisk parti?

»Næh. Men det synes jeg, man skulle gøre i stedet for at finde på et mærkeligt alternativ«.

Socialdemokraterne og Venstre kan til sammen mønstre 81 mandater, og vil derfor ikke alene have politiske muskler nok til at bremse forslaget i Folketingssalen.

Ser ud til at blive vedtaget

Ordningen er kendt fra flere andre lande, hvor borgerne med underskrifter i ryggen kan fremsætte forslag i parlamenterne. I Finland har det på to år ført til 7 forslag om blandt andet homoseksuelle pars rettigheder og copyright-regler. Flere af forslagene er blevet vedtaget på borgernes initiativ.

Forslaget skal førstebehandles 29. april, og ser altså ud til med den nuværende opbakning at blive vedtaget.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden