Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Krigsindsats. Når danske kampfly sendes i kamp mod Islamisk Stat, kan de komme i situationer, hvor de må bombe mål, hvor der befinder sig civiele. Og det kan fremme støtten til IS.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Krigsindsats. Når danske kampfly sendes i kamp mod Islamisk Stat, kan de komme i situationer, hvor de må bombe mål, hvor der befinder sig civiele. Og det kan fremme støtten til IS.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk krigsindsats kan styrke islamister

Netop som Barack Obama erkender, at hans måske største fejl har været en manglende plan efter det militære indgreb i Libyen, så gør Danmark sammen med USA klar til en øget indsats i Irak og Syrien trods flere usikkerheder.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forud for den markante optrapning i kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) tårner de potentielle udfordringer sig op for regeringen, der af samme grund erkender, at det er langt fra uproblematisk at sende flere hundrede soldater og fly af sted til Irak og Syrien.

Det er en omfattende opgave at udpege venner og fjender. Det kan ende med, at danske fly bomber mål trods viden om, at det rammer civile. Det kan ikke udelukkes, at Danmark udleverer fanger til dødsstraf. Endeligt er det også usikkert, hvem der skal overtage magten i Syrien.

Alt det erkender forsvarsminister Peter Christensen (V) i en stribe svar til forsvarsudvalget og i forbindelse med et lukket samråd i går om udsendelse af yderligere militære bidrag til indsatsen mod IS, der skal endeligt vedtages på tirsdag.

Ifølge forsvarsministeren er succeskriteriet at udnytte det momentum, der er blevet skabt, fordi terrorbevægelsen har tabt betydelige landområder. Inden udgangen af året håber ministeren blandt andet at genindtage nøglebyen Mosul i Nordirak.

»Det langsigtede mål er selvfølgelig at få fjernet ISIL«, siger han med henvisning til en anden betegnelsen for Islamisk Stat.

Uvis fremtid i Syrien

I Irak vil befriede områder blive overtaget af irakiske og kurdiske myndigheder. Men særligt i Syrien er fremtiden uvis. Her overlades magten på kort sigt til »forskellige grupperinger«, lyder det i et svar fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) til forsvarsudvalget, hvor han skriver, at ingen gør »klogt i at komme med alt for håndfaste forudsigelser«.

I første omgang handler det om at bekæmpe ISIL, uddyber forsvarsminister Peter Christensen.

»Vi har den holdning, at den langsigtede politiske løsning for Syrien kun kan findes, hvis ISIL er nedkæmpet. Hvad den langsigtede politiske løsning bliver for Syrien, det er der vel ikke nogen, der kan spå om med sikkerhed i dag«.

Men er det ikke uholdbart at lave en militær aktion i et land, når man ikke samtidig har et politisk svar på, hvad der skal ske med landet bagefter?

»Nej, det mener jeg ikke. Koalitionen – og dermed også Danmark – kunne lade være. Så ville ISIL kunne vokse sig stærke og fortsætte deres kampe ind i Irak, men også på den lange bane umuliggøre en løsning for Syrien, hvor civilbefolkningen lider under ISIL’s tilstedeværelse. På trods af den komplekse situation i Syrien er alternativet værre«.

Det er langt fra første gang, at USA med støtte fra Danmark griber militært ind i Mellemøsten.

I denne uge sagde Barack Obama, at hans måske største fejl som USA’s præsident har været en manglende plan for Libyen efter en Nato-ledet mission i 2011 medvirkede til Muammar Gaddafis fald og efterlod landet plaget af rivalisering mellem militære grupper.

LÆS MERE

Adspurgt, om USA og Danmark nu risikerer at begå samme fejl i Syrien, understreger ministeren, at der allerede er borgerkrig i Syrien, hvor IS vokser sig store og udgør en trussel for Irak og den vestlige verden.

Men du svarer ikke på spørgsmålet, som er: Risikerer man ikke at begå den fejl, at man efterlader Syrien i et tomrum uden nogen magthavere?

»Jo, jeg mener faktisk, jeg svarer på det. Fordi der er en borgerkrig. Det vil sige, at det er en kompleks situation. Men den bliver ikke mere kompleks af, at man har udryddet ISIL«.

I kampen mod IS har Danmark og den øvrige koalition allieret sig med styret i Irak, de kurdiske styrker og andre grupper – herunder stammeenheder. Hidtil har Peter Christensen ikke villet udpege de grupper, som danske soldater skal træne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan kan man gå i krig uden at kende sine venner og fjender?

»Det er noget, vi lige har haft samråd om, og hvor jeg under fortrolighed har orienteret Folketinget om, hvad processen er for de her grupper. Af hensyn til samarbejdspartnere kan jeg ikke benævne grupper. I øvrigt også af hensyn gruppernes egen sikkerhed«, siger han.

Risiko for hjælp til de forkerte

Ifølge forsvarsministeren er vurderingen, at der alene i Syrien findes 1.600 forskellige grupper. Han vil ikke udelukke, at det danske bidrag i Syrien på paradoksal vis risikerer at hjælpe andre islamistiske grupper med tilknytning til for eksempel al-Qaida.

»Det tør jeg ikke«, siger Peter Christensen, der også har svaret forsvarsudvalget på samme spørgsmål:

»Den meget komplekse og dynamiske situation i Syrien betyder, at det ikke kan udelukkes, at koalitionens – og herunder danske – angreb på ISIL i visse områder indirekte og utilsigtet i nogle tilfælde kan være til gavn for andre aktører end dem, som koalitionen samarbejder med i kampen mod ISIL«.

Forsvarsministeren bekræfter også, at der kan opstå situationer, hvor danske styrker kan bombe mål, selvom man har vished om, at der også er civile til stede, hvis de militære fordele ved angrebet er tilstrækkeligt store.

»Du kan være i en situation, hvor hele ISIL's ledelse har barrikaderet sig sammen med enkelte civile. Så er det en militær vurdering, om det er et mål, man skal gå efter. Det er proportionalitetsprincippet«, siger han.

Fanger risikerer dødsstraf

Ministeren kan heller ikke afvise, at danske soldater overleverer fanger til de irakiske myndigheder, hvor de risikerer tortur og dødsstraf. Danmark har nemlig endnu ikke nogen aftale med Irak herom.

»Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Danmark kan blive sat i en situation, hvor overdragelse af en frihedsberøvet person til Irak vil finde sted uden indgåelse af en aftale (...)«, skriver ministeren i et svar til forsvarsudvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden