Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Krig. Adspurgt om den danske krigsdeltagelse henter Kristian Jensen (V) inspiration fra et 2.500 år gammelt, nøje udvalgt retorisk skjold udarbejdet af Aristoteles.
Foto: Fotograf: Miriam Dalsgaard

Krig. Adspurgt om den danske krigsdeltagelse henter Kristian Jensen (V) inspiration fra et 2.500 år gammelt, nøje udvalgt retorisk skjold udarbejdet af Aristoteles.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen kopierer Aristoteles: Kom med bag Venstres krigsargument

Analyse. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) benytter sig af en nøje udvalgt retorisk opskrift, når han skal overbevise Folketinget og danskerne til at sende danske soldater i krig mod Islamisk Stat i Syrien.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan forsvarer man bedst muligt at sende danske soldater i krig, når det kan medføre drab på civile, udlevering af krigsfanger til tortur og tilmed dansk støtte til en glubsk diktator, der giftgasser sine borgere?

Det spørgsmål har udenrigsminister Kristian Jensen (V) meget vel stillet sig selv. I denne uge stod han skoleret i fire timer i Folketinget under angreb, fordi regeringen vil sende danske soldater i krig mod Islamisk Stat i Syrien.

Men hvad er regeringens taktik egentlig, når partiernes angrebsskyts peger mod brystet? Skal man tage et spørgsmål ad gangen eller holde sig til samme talelinje igen og igen?

Ingen af delene, faktisk. Udenrigsminister Kristian Jensen henter i stedet inspiration fra et 2.500 år gammelt, nøje udvalgt retorisk skjold udarbejdet af Aristoteles - og siden videreudviklet af den britiske filosof Stephen Toulmin i 1900tallet.

En opskrift med fem ingredienser

Lang historie kort. Ifølge Aristoteles og Toulmin kan »det gode argument« bygge på en opskrift med fem centrale ingredienser.

Sat på spidsen kan opskriften se således ud.

1) Belægget: Først skal du fremhæve et belæg - et udsagn - der begrunder eller ligefrem beviser den konklusion, du senere vil præsentere.

2) Hjemlen: Dernæst skal du opfinde en hjemmel - et nyt udsagn eller en præmis - som overbeviser din modstander om, at dit belæg og den konklusion, du senere fremlægger, simpelthen giver mening.

3) Rygdækningen: Derefter er det tid til at polstrer dit argument med en form for rygdækning, der kan afværge forudset kritik. Gerne en form for dokumentation, der kan eliminere den sidste rest af modstandernes tvivl.

4) Styrkemarkøren: Som det fjerde skal du gøre det klart i hvor høj grad, du er sikker på, at din konklusion er korrekt.

5) Konklusionen: Til sidst fremlægger du din endelige konklusion.

Et velkendt trick på Slotsholmen

Opskriften - eller »tricket« - hvis man skal være lidt polemisk, var oprindeligt tiltænkt advokaternes arbejde under retsmøder, men er i dag velbenyttet i alskens toppolitik og et udbredt værktøj for de topembedsmænd på Slotsholmen, der assisterer skiftende regeringer i problemsager.

Modellen er ikke ufravigelig. En minister kan skrue op og ned for eksempelvis rygdækningen (step 3) eller styrkemarkøren (step 4) efter behov. Men belæg, hjemmel og konklusion (step 1, 2 og 5), skal som minimum være til stede.

Lad os vende tilbage til regeringens krigsargument – helt konkret Kristian Jensens forsvarstale under debatten og vedtagelsen i Folketinget.

De seneste uger har en række partier langet kraftigt ud efter regeringens konklusion: At det er nødvendigt at sende danske soldater i krig mod Islamisk Stat i Syrien.

Kristian Jensen vælger derfor at bygge sit argument op bid for bid.

1) Først forklarer han om Islamisk Stats »barbariske metoder, massehenrettelser, brug af voldtægt og undertrykkelse«.

Ergo: Islamisk Stat er onde. Det er det, vi kalder belægget (step 1).

2) To sætninger efter forklarer Kristian Jensen, at Islamisk Stat har været tæt på at overtage hele Irak, men at man på grund af militær indsats »står i en situation, hvor Irak ikke er brudt sammen og hvor ISIL derimod trænges tilbage«.

Ergo: Krig kan virke, når man skal bekæmpe de onde. Det er det, vi kalder hjemlen (step 2).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

3) Som det næste forsøger Kristian Jensen at polstre sit argument og komme forudset kritik i møde. Flere partier har tidligere udtrykt, at tiden ikke er til at gå i krig. Han nævner, derfor at der i øjeblikket er »momentum i kampen mod Isil« og at »de har tabt 10 pct. af deres areal i Syrien og reduceret olieindtægter«.

Ergo: Det er det rette tidspunkt at gå i krig. Det er det, vi kalder rygdækning (step 3).

4) Kristian Jensen har brug for at styrke sin konklusion inden argumentet afsluttes. Han vælger derfor at forklare, at USA og Frankrig har bedt Danmark om hjælp. Han tilføjer, at »alle i koalitionen« er enige om, at man »ikke kan løse konflikten uden militær indsats«.

Ergo: USA og Frankrig har bedt om vores hjælp. Alle er enige om, at konflikten ikke kan løses uden militær indsats. Det er det, vi kalder en styrkemarkør (step 4).

5. Til sidst sætter Jensen alt på et bræt og konkluderer, at »det aldrig er nogen let beslutning at sende danske soldater i krig. Men det er en nødvendig beslutning«.

Ergo: Det er nødvendigt at gå i krig i Syrien. Det er det vi kalder konklusionen (step 5)

Voila. Et styks nøje udvalgt retorisk skjold. Og hvis du tænker, om opskriften mon har været anvendt før, så må et hurtigt gæt være ja.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden