Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kilde: Ritzau

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Taksøe-Jensen: Grænsekontrollen er ikke i dansk interesse

Migration kræver internationale løsninger, siger ambassadør Peter Taksøe-Jensen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede i mandagens udgave af Politiken varmer statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) såkaldte udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, op til, at en løsning af migrationskrisen kræver internationale løsninger, og at man ikke løser problemet ved at »lukke grænsen i Tønder«.

Men da han på et pressemøde mandag formiddag præsenterer sit længe ventede rapport, går han endnu længere. Her bliver han spurgt, om den midlertidige grænsekontrol, Danmark har har haft siden 4. januar, efter hans samlede vurdering er i Danmarks interesse.

Og svaret er klart:

»Jeg må indrømme, at jeg synes ikke, at grænsekontrol er noget, som på nogen måde fremmer Danmarks interesser«, forklarer han.

»Jeg har svært ved at forstå, hvordan det kan være, at man lige pludselig skal have besværlighed ved at sejle over Øresund, fordi svenskerne har besluttet sig for det. Det har man ikke skullet i 60 år. Det tror jeg ikke fremmer integrationen i Øresundsregionen, at der er grænsekontrol der. Og hvis man bliver ved ned ad den vej, så risikerer vi at komme i en situation, hvor det bliver mere vanskeligt og mere besværligt for vores erhvervsliv at opretholde de høje eksporttrin, som vi har, så det synes jeg ikke er i dansk interesse«, lyder det videre fra Taksøe-Jensen med henvisning til, at svenskerne indførte deres grænsekontrol mellem Danmark og Sverige først, hvorefter Danmark indførte en midlertidig grænsekontrol mod Tyskland.

Den stigende migration mod Europa fra svage og ustabile stater i Afrika og Mellemøsten var en af de otte udfordringer på listen i kommissoriet for udredningen om dansk udenrigspolitik. Men i udredningen fra Peter Taksøe-Jensen er det ikke blevet til et selvstændigt kapital om emnet, der har fyldt meget i den politiske debat herhjemme.

Alligevel mener Taksøe-Jensen, at udfordringen er adresseret, fordi redegørelsen foruden nogle konkrete anbefalinger rummer en stribe overordnede pointer om den fremadrettede strategi.

»Det handler først og fremmest om at komme ud af den illusion, at det her er noget, man kan klare ved at lukke grænsen i Tønder. Det gennemsyrer den her rapport, at det er i hvert fald ikke vejen frem at hælde alle de fremskridt, som vi har haft gennem de seneste 60 år, ud med badevandet, bare fordi der opstår en krise, hvor problemet bliver skubbet rundt mellem lande«, siger Peter Taksøe-Jensen i mandagens Politiken:

»Det første problem er, at vi har gjort os selv handikappede, fordi vi ikke deltager i alle de internationale samarbejdsområder, som faktisk har betydning for det her. Det indsnævrer rammerne for, hvor man kunne gøre noget på hele asylpolitikken. Politi- og retssamarbejdet i EU er bare en af de ting, hvor vi står udenfor, og som har stor betydning«.

En af de konkrete anbefalinger er, at udviklingsbistanden generelt målrettes lande, hvor den kan hjælpe med at afbøde flygtninge- og migrationsstrømme.

»Ser man på befolkningsvæksten i Afrika, bliver de 400 millioner flere mennesker over de kommende 10-15 år. I EU bliver vi 5 millioner færre. Hvis vi ikke får sikret, at der er tilstrækkelig adgang til vand og andre fornødenheder og får afbødet klimaforandringerne, bliver indbyggerne i de lande nødt til at flytte for at skabe vækst og beskæftigelse«, siger Peter Taksøe-Jensen.

Er det ikke forkert at have skruet ned for udviklingsbistanden i en kompleks verden, hvor Danmark er afhængigt af udviklingen i andre lande langt fra vores egne grænser – herunder i form af migration?

»Så kunne du også sige: Er det ikke en fejl at skære Udenrigsministeriet ned med en tredjedel. Og skulle vi ikke også have et større forsvar. Det kunne man sagtens sidde og fantasere sig til. Men man skal også prøve at komme med noget, der har sammenhæng med de virkelige forhold i jernindustrien ovre på Christiansborg«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden