Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Kilde: Ritzau

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er udenrigsgranskerens fem vigtigste forslag

Peter Taksøe-Jensen lægger op til en mere »interessebaseret« udenrigspolitik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter godt et halvt års arbejde har ambassadør Peter Taksøe-Jensen i dag fremlagt sin rapport med udenrigs- og sikkerhedspolitiske anbefalinger til statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

Den såkaldte udenrigsgransker, som statsministeren personligt udpegede i september, har i udredningen afdækket Danmarks strategiske interesser og har givet et bud på, hvilke udenrigs- og sikkerhedspolitiske kerneopgaver og prioriteter, der i hans optik kan fremme danske interesser.

Rapporten skal blandt andet indgå i grundlaget for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig efter 2017 og en ny udviklingspolitisk strategi i 2016.

Her er fem hovedpunkter fra ambassadørens anbefalinger.

Mere »interessebaseret« udenrigspolitik

Ifølge Peter Taksøe-Jensen skal Danmark i højere grad end tidligere føre en mere »interessebaseret« udenrigspolitik, der vil betyde mere fokus på vores nærområde og et fravalg af engagement i andre dele af verden, hvor de danske interesser er mindre åbenlyse.

Konkret lægger han op til en opprioritering af Danmarks engagement i Arktis. Her har både Danmark, Rusland og Canada indgivet overlappende krav om ejerskab, som ifølge Taksøe kræver mere dansk tilstedeværelse.

Til gengæld må andre engagementer vige.

Peter Taksøe-Jensen er blandt andet kritisk over for dele af det danske engagement i Mellemøsten. Særligt konflikten mellem Israel og Palæstina, hvor Danmark ifølge Taksøe ikke direkte er den aktør, der kommer til at få israelerne og palæstinenserne til at skrive under på en fredsaftale, er et sted, hvor man ifølge Taksøe burde bruge færre ressourcer.

Forsvaret skal have flere penge

Blandt de mere markante anbefalinger lyder det, at dansk forsvar grundet et forandret trusselsbillede bør bevilges flere penge.

På grund af Ruslands ageren, mener Taksøe, at prisen på Danmarks forsikringspolice er gået op.

Nato har en målsætning om, at alle medlemslande skal bruge mindst to procent af BNP på forsvaret, men efter besparelser på 2,7 milliarder kroner årligt, udgør Danmarks forsvarsudgifter i dag 1,15 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Den kurve mener Taksøe, at Danmark bør knække og i løbet af den næste forsvarsforligsperiode øge forsvarsbudgettet som andel af BNP i overensstemmelse Danmarks NATO-forpligtelser.

Ulandsbistand skal bruges i udlandet

En krone anvendt i Thy er ikke nær så effektiv som i Jordan, mener Taksøe, der derfor lægger op til, at danske udviklingsmidler ikke bør bruges på asylansøgere her i landet, men i nærområderne.

I mange år har Danmark ligesom andre lande benyttet sig af muligheden for at bruge penge fra udviklingsbistand til at finansiere udgifter forbundet med flygtninges første 12 måneder i landet. Men de seneste år er antallet – og dermed udgifterne – steget markant. I 2016 er det planen at bruge 4,4 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka en tredjedel af den samlede udviklingsbistand, i Danmark.

Foruden forslaget om at benytte udviklingsbistanden i ulande i stedet for i Danmark foreslår Peter Taksøe-Jensen en fokuseret indsats, der skal tilgodese lande som Afghanistan, Syrien, Irak og Libyen, hvorfra blandt andet de mange flygtninge og migranter har indflydelse på Danmark.

Mens Somalia, Sydsudan, Gaza og Vestbredden er lande, som man kan skrue ned for støtten til.

Nyt regeringsudvalg skal træffe de vigtige beslutninger

Danmark skal have en ny national udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver eller et nyt stående regeringsudvalg med deltagelse af flere ministre, der skal træffe de vigtige beslutninger om krige og konflikter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er et af de mere opsigtsvækkende forslag i den nye udredning. Formålet er at sikre bedre koordinering og sammenhæng af udenrigspolitikken end i dag. Ifølge Taksøe-Jensen er det nemmere, hvis man har en bredere kreds af ansvarlige, der kan trække på forskellig viden og ressourcer på hver sit område.

I dag træffes vigtige beslutninger i regeringens koordinationsudvalg, hvor de faste medlemmer er statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren, mens andre ministre indkaldes efter behov.

Men her risikerer store udenrigspolitiske spørgsmål at ende som »punkt syv på dagsordenen og tage fem minutter«, vurderer Peter Taksøe-Jensen.

Derudover foreslår ambassadøren, at regeringen med jævne mellemrum fremsætter en udenrigspolitisk strategi til debat i Folketinget, så linjen også her bliver mere stringent.

Slut med at gå i krig, når USA og FN ringer

Det skal være slut med at logre med halen, hver gang USA eller FN ringer. Fremover skal Danmarks »vitale interesser« være afgørende for deltagelse i internationale aktioner.

Det betyder blandt andet, at Danmark næppe var gået med i Irakkrigen i 2003, hvis de pejlemærker, som Taksøe-Jensen stiller op, hvade været gældende på daværende tidspunkt. Derimod mener Taksøe-Jensen, at der er en åbenlys national dansk interesse i at bekæmpe islamisk Stat og deres kalifat.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden