Kritik af ministeriums brug af fuptidsskrifter anerkendes

Uddannelses- og Forskningsministeriet har flere useriøse tidsskrifter på officielt autoriseret liste.

Politik

Rene pengemaskiner og deciderede fuptidsskrifter der videreformidler hvad som helst som videnskabeligt korrekt.

Sådan lyder karakteristikken af en stadig voksende jungle af useriøse videnskabelige tidsskrifter, der på overfladen ligner den ægte vare.

Flere optræder på Uddannelses- og Forskningsministeriets blåstemplede liste. Forskningsstyrelsen uddeler en del af universiteternes basismidler som følge af, hvor mange artikler forskere publicerer i tidsskrifter på listen.

Det viser en gennemgang, som lektor Mikkel Willum Johansen fra Københavns Universitet har lavet og beskrevet i indlægget 'Når fupvidenskab bliver statsautoriseret' på Videnskab.dk.

»En gennemgang viser, at 17 af de tidsskrifter, der er på Uddannelses- og Forskningsministeriets autoritetsliste over anerkendte tidsskrifter, har karakter af det rene fup«, skriver Mikkel Willum Johansen.

I 2015 fik den amerikanske videnskabsjournalist John Bohannon en bevidst dårligt dokumenteret artikel i et fuptidsskrift, hvor han hævdede, at chokolade slanker, hvilket fik hundredvis af medier til at citere historien, skriver Videnskab.dk.

Artiklen blev indsendt til en række tidsskrifter, hvoraf 157 publicerede den. Heraf to der står på den ministerielt autoriserede liste, nemlig 'Journal of International Medical Research' og 'Genetics and Molecular Research'.

»Der er over 22.000 tidsskrifter på listen, og derfor er det en nærmest uoverkommelig opgave at tjekke dem alle ordentligt igennem«, ifølge lektoren.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen bedyrer, at der gøres et stort arbejde for, at listen består af troværdige tidsskrifter, men anerkender, at der kan være problemer med listen.

»På grund af autoritetslistens omfang er det alligevel muligt, at der fortsat findes tidsskrifter på listen, som ikke overholder de ønskede standarder«.

»Styrelsen for Forskning og Innovation vil derfor undersøge de to konkret nævnte tidsskrifter og få dem slettet, hvis de ikke opfylder kravene«, skriver kontorchef Andreas Blohm Graversen til Videnskab.dk.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce