talgymnastik. Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen kalder finansministeriets beregning af flygtninges indvirkning for »noget talgymnastik«.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

talgymnastik. Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen kalder finansministeriets beregning af flygtninges indvirkning for »noget talgymnastik«.

Politik

Minister sår tvivl om Hjorts mål for flygtninge

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen mener, at man er »milevidt« fra at opfylde de forudsætninger om flygtninge i job, som regeringens konvergensprogram bygger på.

Politik

Der blev ikke lagt skjul på rædselsscenarierne.

Et stigende antal flygtninge risikerer at »smadre« Danmarks velfærd, lød det i april fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Faktisk var det så grelt, at den danske velfærdsmodel ville »kollapse« uden en trepartsaftale, som skulle sikre bedre integration.

Nuvel. Der venter staten en stigende flygtningeregning på mere end seks mia. kroner frem mod 2020. Men sætter man det lange lys til, vil et stigende antal flygtninge på sigt blive en gevinst for dansk økonomi, vurderer Finansministeriet i regeringens økonomiske regnskab - det såkaldte konvergensprogram. Også uden en trepartsaftale.

Politiken har spurgt beskæftigelsesministeren, hvordan han som regeringsrepræsentant kan være afsender på begge budskaber - og om han tror på regeringens egne mål for flygtninge.

Jørn Neergaard, hvad tænker du som om konvergensprogrammets konklusioner: at flygtninge forventes at få en positiv effekt på dansk økonomis holdbarhed?

»Det har ingen positiv effekt, at der kommer mennesker hertil, der bliver opslugt af offentlig forsørgelse. Det er en katastrofe«.

Det er klart, men der står i konvergensprogrammet, at flygtningestrømmen forventes at få en positiv effekt på dansk økonomi på sigt?

»Ja, men det er under en lang række forudsætninger. Det er klart, at Danmark pga. sin demografi har en udfordring med manglende arbejdskraft. Den skal vi håndtere ved, at de mennesker, der bor i Danmark, bliver uddannet og kommer i beskæftigelse. Det andet er, at vi skal have et fornuftigt samspil med de naboer i andre lande, hvor man kan trække arbejdskraft ind fra. Vi har ikke brug for, at der kommer migranter til Danmark, som går på offentlig forsørgelse. Vi er nødt til at være opmærksom på, at vi er bagud. Selvforsørgelsesgraden blandt de flygtninge og indvandrere, som er kommet hertil de seneste ti år, er dybt problematiske«.

Afviser kritik fra fagbevægelse

Når flygtninge kan blive en økonomisk gevinst for staten skyldes det, at det ifølge Finansministeriet kan forventes, at beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere efter to generationer er den samme som for etniske danskere.

Jørn Neergaard, er det med dine øjne realistisk at få flygtninge så hurtig i job, at de efter to generationer er ligestillet med etniske danske borgere?

»Du kan jo se, at det ikke er en forudsætning, som vi ikke har turde lægge ind i de mål, vi arbejdede med i trepartsforhandlingen«.

Men det er jo en forudsætning i konvergensprogrammet. Er det et realistisk skøn?

»Det tør jeg ikke tage stilling til. Sådan som det kører nu, er vi milevidt fra det. Jeg vil først og fremmest fokusere på at få det til at virke, som vi nu har aftalt i trepartsaftalen«.

Hvordan kan man som regeringsrepræsentant både være afsender på et budskab om, at flygtninge der kommer til landet truer velfærden og samtidig være afsender på et budskab om, at flygtningestrømmen forventes at have en positiv effekt på dansk økonomis holdbarhed?

»Det der (konvergensprogrammet, red) er jo noget talgymnastik, som er underlagt en lang række forudsætninger. Du spørger til min bedømmelse af en af dem, og der siger jeg, at det har jeg ikke noget at sige om«.

I dagens Politiken langer fagbevægelsen ud efter regeringen for at have spillet med skjulte kort under trepartsforhandlingerne. Ifølge fagbevægelsen efterspurgte man beregninger på flygtninges effekt på dansk økonomi på sigt, men det kunne man ikke få leveret. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard afviser kritikken:

»Vi har ikke sådan været inde i et 2050-perspektiv, men det har heller ikke været efterspurgt. Folk har fået, hvad de ville have«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce