Korrigeret. Finansminister Claus Hjort Frederiksen afviser nu, at flygtninge på sigt vil give overskud på samfundsøkonomien.
Foto: MELISSA KÜHN HJERRILD /Melissa Kühn Hjerrild

Korrigeret. Finansminister Claus Hjort Frederiksen afviser nu, at flygtninge på sigt vil give overskud på samfundsøkonomien.

Politik

Finansministeriet retter: Flygtninge giver alligevel ikke overskud

Fra plus til minus. Flygtninge vil alligevel ikke gavne økonomien, siger Finansministeriet om tal, som dannede grundlag for artikel i Politiken.

Politik

Der er to måder at opgøre udgifter til flygtninge og indvandrere på, og det regnestykke fra Finansministeriet, som Politiken torsdag skrev om under overskriften »Flygtninge vil gavne økonomien« giver »ikke et retvisende billede«, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Selv om det sort på hvidt står i det såkaldte Konvergensprogram 2016, at flygtningetilstrømningen på det lange sigt vil give et plus på den såkaldte 'holdbarhedsindikator' på 0,15 procent af bnp, svarende til 2,7 milliarder kr., er der noget, som ikke er regnet med.

Det er de øgede udgifter til offentlige ydelser til flere mennesker, som forventes at blive på 6,4 milliarder kr. årligt, og som samlet sender regnestykket i minus med 3 milliarder kr.

»Hvis man ser bort fra fra udgifter til skolegang og sundhed mv. frem mod 2020 (...) så er der en forbedring af den finanspolitiske holdbarhedsindikator«, skriver Finansministeriet. Og de nævnte udgifter er netop ikke regnet med, fordi der ligger en politisk aftale om, at de samlede offentlige udgifter skal håndteres indenfor det såkaldte 'råderum'.

Eller med andre ord: Selv om flygtningestrømmen betyder, at vi bliver 100.000 flere, og at det ved en mekanisk fremskrivning vil koste 6,4 milliarder mere i ydelser til sundhed, skole osv., har Finansministeriet lagt til grund, at de penge vil blive fundet indenfor den samlede offentlige udgiftsramme.

Skæv kommunikation

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen undrer sig over, hvorfor Finansministeriet helt har udeladt de øgede udgifter i sit regnestykke.

»Det er kommunikeret skævt, og det har tegnet et helt forkert billede i offentligheden«, siger han.

På trods af, at Politiken både har spurgt Finansministeriets embedsfolk og indhentet kommentar fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er det forkerte indtryk ikke blevet korrigeret før nu.

»I har set på tabellen og læst den nøjagtigt som alle andre vil gøre: at flygtninge bliver en positiv forretning på langt sigt. Det er Finansministeriet, der har kommunikeret uheldigt, og de skal have ros for at rette op på det«, siger Mads Lundby Hansen.

Der er ikke tidligere lavet regnestykker, som viser, at flygtninge giver overskud på samfundsøkonomien, men der er derimod varierende tal for, hvor stort et minus, de vil give. Der er for eksempel beregninger fra den såkaldte Dreamgruppe, der viser et underskud på hele 11 milliarder, siger han.

Set i det lys er 3 milliarder så et stort eller lille tal?

»3 milliarder er ikke et meget stort tal, men det er et betydeligt tal og et tal, der skal gøres noget ved - og det, man skal gøre, er at sørge for at få langt flere indvandrere og flygtninge i job«, siger Mads Lundby Hansen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden