Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Hove Olesen (arkiv)
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Rotation. Johanne Schmidt-Nielsen videregiver titlen af politisk ordfører i Enhedslisten til Pernille Skipper, der er partiets spidskandidat ved næste valg. Foto:

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Portræt: Venstrefløjens fanebærer takker af

Johanne Schmidt-Nielsen bredte partiet ud, men knækkede aldrig for alvor koden til indflydelse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De seneste syv år har Johanne Schmidt-Nielsen stået i spidsen for et parti, man egentlig ikke kan stå i spidsen for. Et parti, hvor alle medlemmer i princippet er lige, og hvor partiprogrammet snarere end politikerne traditionelt har været i fokus.

Hun har dog haft titel af politisk ordfører, og det har da også været svært at overse den massive indflydelse, den nu 32-årige politiker har haft på partiet. I hendes tid er det vokset fra Folketingets mindste til det fjerde største parti i salen.

Favner både aktivist og powerkvinde

Johanne Schmidt-Nielsen er blevet kaldt Danmarks røde darling og valgets dronning efter at have modtaget over 40.000 personlige stemmer ved folketingsvalgene i 2012 og 2015.

De sidste syv år har hun været en del af en modernisering af partiet, hvor partiprogrammet blandt andet er blevet revideret for at favne vælgerne bredere. På samme måde som hun har gjort sig bemærket som lige dele venstrefløjsaktivist og power-kvinde.

En kvalitet, hun har måttet trække på som frontfigur for et parti, der har kæmpet med at finde sin rolle som både parlamentarisk grundlag og opposition til regeringsmagten.

Under Helle Thorning-Schmidts regeringstid var partiet mere kompromislystent end nogensinde før, gik med i tre finanslovsaftaler og forsøgte at trække beslutningerne mod venstre. Men ofte valgte regeringen blå blok, når der skulle laves store politiske aftaler.

»Jeg er glad for at have fået lov at stå i spidsen for Enhedslisten. Vi har præget den politiske debat selv i en tid, hvor Socialdemokratiet hellere ville lave politik med blå blok. I de situationer, hvor vi lavede finanslov og aftaler sammen, fik vi vigtige ting igennem«, sagde Johanne Schmidt-Nielsen under pressemødet onsdag, hvor hun officielt gav titlen som politisk ordfører videre til Pernille Skipper.

Politisk ordfører eller piccoline

Johanne Schmidt-Nielsen brød igennem i dansk politik i 2007, hvor hun første gang stillede op til Folketingsvalg som frontfigur for Enhedslisten. Et parti, der på valgaftenen så ud til at ryge under spærregrænsen, men som endte med at få fire mandater i Folketinget.

Godt nok blev den dengang 23-årige politiker forvekslet med både piccoline og make-up artist i kulisserne til valgets tv-debatter, men på skærmen brændte hun igennem med den veloplagte og til tider indignerede facon, der har karakteriseret hende lige siden. To år efter blev hun partiets første politiske ordfører.

Johanne Schmidt-Nielsen har været politisk aktiv, siden hun var 12 år. Her meldte hun sig ind i Socialdemokratiets ungdomsorganisation, DSU, med et brændende ønske om at gøre noget ved den ulighed, hun oplevede blandt kammeraterne i folkeskolen.

Tre år efter trak hun sig fra DSU og fortsatte i stedet arbejdet i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Aktivisten, der forhandler finanslov

Som 18-årig meldte hun sig ind i Enhedslisten og blev venstrefløjsaktivist. Hun har blandt andet deltaget i topmøde-demonstrationer i flere europæiske storbyer og været med til at hælde 200 kilo pasta og 40 liter ketchup ud over trappen til Finansministeriet i protest mod SU nedskæringer.

Siden har Johanne Schmidt-Nielsen flere gange deltaget i finanslovsforhandlinger i selv samme ministerium.

»Jeg reagerer altid, når folk taler om politik som en karriere. Jeg har jo altid lavet politik. Nu får jeg bare penge for det, har Johanne Schmidt-Nielsen tidligere sagt til Berlingske.

Hun overdrager nu sin titel af politisk ordfører til Pernille Skipper, som allerede i september blev valgt som partiets nye spidskandidat og arvtager efter Johanne Schmidt-Nielsen på Enhedslistens årsmøde.

Johanne Schmidt-Nielsen fortsætter som folketingsmedlem og Enhedslistens ordfører for udlændinge, integration og indfødsret.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden