Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Illustration: Claus Nørregaard

Illustration: Claus Nørregaard

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Staten afviser ordninger til anonyme tip

Der er ikke oprettet en eneste whistleblower-ordning i ministerier og styrelser, selv om et ekspertudvalg sidste år anbefalede alle at overveje det - for at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Staten afviser at oprette særlig beskyttelse eller ordninger for embedsmænd, der anonymt vil anmelde ulovlige forhold i landets ministerier og styrelser.

Det er den foreløbige konklusion, efter at et ekspertudvalg under Justitsministeriet for et år siden anbefalede statens myndigheder at overveje at oprette såkaldte whistleblower-ordninger for at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed.

En rundspørge, som Politiken har foretaget, viser, at der ikke er oprettet en eneste whistleblower-ordning i landets 17 ministerier og underliggende styrelser.

Man har set rigeligt med møgsager de seneste år, så der er bestemt brug for muligheden. Tag bare Tibet-sagen, hvor politiet ulovligt krænkede borgeres ret til at demonstrere

Tidligere kontorchef i Finansministeriet og projektleder i Forum for Offentlig Styring og Ledelse på CBS, Henrik Hjortdal, undrer sig, fordi whistleblower-ordninger kan give embedsmænd mulighed for at advare om ulovligheder på arbejdspladsen uden at frygte for karrieren.

»Man har set rigeligt med møgsager de seneste år, så der er bestemt brug for muligheden. Tag bare Tibet-sagen, hvor politiet ulovligt krænkede borgeres ret til at demonstrere. Mon ikke en betjent eller to havde lyst til at råbe op, men ikke turde på grund af deres karriere. Det er fint, at kommuner og regioner er begyndt at følge op, men det er nok især staten, der har brug for whistleblowing«, siger han.

Politikens rundspørge bakkes op af tal fra Datatilsynet, der skal godkende alle whistleblower-ordninger. For mens flere end 200 virksomheder alene de seneste to år har fået tilladelse fra Datatilsynet, har endnu ingen styrelser eller ministerier søgt om at oprette noget lignende.

Regeringens ekspertudvalg afviste sidste år at gøre whistleblower-ordninger til et lovkrav. I stedet anbefalede udvalget, at offentlige myndigheder selv »overvejer, om der er behov for en sådan ordning«.

I 2014 kom det frem, at hvert tredje medlem af Dansk Magisterforening har haft kendskab til problematiske forhold på sin arbejdsplads, som offentligheden burde have kendskab til

I 2014 kom det frem, at hvert tredje medlem af Dansk Magisterforening har haft kendskab til problematiske forhold på sin arbejdsplads, som offentligheden burde have kendskab til. Men kun en ud af otte har ytret sig om disse forhold. I januar sidste år viste en undersøgelse, at en ud af tre offentligt ansatte har følt sig presset til at udelade væsentlige oplysninger i deres arbejde, som efter en faglig vurdering burde have været med.

Flere ministerier forklarer til Politiken, at man i forvejen har »en kultur med åbenhed og gennemsigtighed«, og at »medarbejderne i almindelighed har ret og i en række tilfælde også pligt til at gøre opmærksom på ulovligheder og uforsvarlige forhold«.

»Flere kalder det stikkerordning«

Efter den såkaldte Carl Holst-sag, hvor tidligere forsvarsminister og regionsrådsformand Carl Holst (V) blev politianmeldt for ulovlig brug af en embedsmand, oprettede Region Syddanmark også en whistleblower-ordning.

»Vi oplevede, at det almindelige system ikke har kunnet stå alene. Men hos os har der faktisk være en udpræget grad af skepsis blandt medarbejderne, fordi de føler, at det almindelige system skal kunne håndtere kritikken. Nogle kalder det en stikkerordning, fordi det jo er anonyme anmeldelser«, siger Stephanie Lose, formand for Region Syddanmark (V).

Informationskampagnerne er formuleret så vagt, at de reelt fører til den modsatte konklusion: Offentligt ansatte bliver i tvivl om, hvornår de må ytre sig og hvornår de ikke må

I april besluttede justitsminister Søren Pind at igangsætte en informationskampagne, der skulle gøre landets embedsmænd opmærksomme på, at de allerede har ret til at ytre sig kritisk. Men den giver forsker ved Roskilde Universitet, sociolog Rasmus Willig, der i syv år har beskæftiget sig med emnet, ikke meget for. Han forklarer, at man i 2006 igangsatte en lignende kampagne uden effekt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er dybt forundret. Vi har at gøre med den absolutte rygrad i demokratiet, der er under pres. Det er sørgeligt og uhyggeligt, at svaret på det problem er en informationskampagne«, siger Rasmus Willig og tilføjer:

»Informationskampagnerne er formuleret så vagt, at de reelt fører til den modsatte konklusion: Offentligt ansatte bliver i tvivl om, hvornår de må ytre sig og hvornår de ikke må«.

Justitsminister Søren Pind (V) ønsker ikke at stille op til interview, men afviser kritikken i en mail. Han skriver, at regeringen følger udvalgets anbefalinger:

»Jeg har derfor opfordret de offentlige myndigheder til – hver især – at overveje, om det er relevant at oprette en whistleblowerordning hos dem. Det gælder også på Justitsministeriets område«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden