Konservative tager sidste stik i lang blå kamp om miljøpolitikken. Kilde: Politiken / Jesper Thobo-Carlsen

Politik

Regeringens naturpakke er vedtaget med Konservatives kvælstofkrav

363,5 mio. kr. skal bruges på blandt andet mere urørt skov og mindre kvælstofudledning.

Politik

Mere urørt skov, øget biodiversitet og 630 tons mindre kvælstofudledning.

Sådan lyder hovedpunkterne i naturpakken, som nu sætter et endeligt punktum for et tumultarisk kapitel for regeringen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har netop præsenteret aftalen, der er blevet indgået mellem de blå partier.

Den løber op i samlet set 363,5 millioner kroner i perioden 2016 til 2019. De fleste penge, over 150 millioner kroner, kommer fra indsatser under Naturplan Danmark. Hertil kommer blandt andet 80 millioner fra omprioriteringer inden for Miljø- og Fødevareministeriets område.

Den nye naturpakke indeholder ikke mindst en sejr for Konservative, som har krævet, at naturpakken skulle medføre en reduktion i udledningen af kvælstof på mindst 624 tons, hvis partiet skulle lægge stemmer til aftalen. Med den nu indgåede aftale har Konservative fået 6 tons mere.

»Når jeg står her med 630 tons, er det svært ikke at smile«, siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K).

Frivllig ordning

Den mindre udledning af kvælstof skal blandt andet sikres ved at udvide den frivillige ordning for efterafgrøder, der blev vedtaget i forbindelse med landbrugspakken.

I alt udvides ordningen med knap 66.000 hektar efterafgrøder. De sås typisk på markerne efter høsten af korn eller en anden hovedafgrøde og har til formål at optage og fastholde det kvælstof, som ellers ville sive længere ned i jorden hen over efteråret.

Jeg uddeler ikke 'hold kæft'-bolcher

Selv om den forventede reduktion i kvælstofudledningen bygger på frivillighed, hvilket tidligere har affødt kritik, forventer Mette Abildgaard, at det har den ønskede effekt.

»Landmanden bliver økonomisk kompenseret for at gøre det her. Penge er nu engang en god motivation for at gøre den her type ting. Så min vurdering er, at det kan lade sig gøre«, siger hun.

LÆS MERE

Foruden flere hektar med efterafgrøder rummer aftalen blandt andet et mål om mere biodiversitet. 10.000 hektar statsejet skov skal gøres til 'urørt skov', mens 3.300 hektar statslig skov fremover skal være 'biodiversitetsskov'. Endelig skal private skovejere have tilskud til at øge biodiversiteten.

»Vi ønsker at være ambitiøse og sikre os mod tilbagegang i biodiversiteten. Vi ønsker at give danskerne mere rum i naturen til at komme ud i naturen, også den bynære, fordi det er væsentligt at kunne begå sig og opleve natur«, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Punktum på et tumultarisk kapitel

Regeringen har indgået aftalen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Dermed er blå blok blevet enige om en pakke, der sætter et foreløbigt punktum i den politiske boksekamp mellem regeringen og Konservative, der i februar fik statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at true med folketingsvalg.

LÆS MERE

Naturpakken kommer i forlængelse af den omstridte landbrugspakke. Begge pakker blev bebudet af tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der dog endte med at blive væltet som minister, fordi Konservative erkærede deres mistillid. Ifølge partiet havde Eva Kjer Hansen pyntet på landbrugspakkens tal, så den fremstod grønnere.

I dag afviser Esben Lunde Larsen, at de ekstra penge og kvælstofreducerende tiltag i den nye naturpakke i bund og grund er et hold kæft-bolsje til Konservative.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg uddeler ikke hold kæft-bolsjer«, siger Esben Lunde Larsen.

»Når vi kommer Konservative i møde, lige såvel som vi kommer Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i møde, er det af den helt enkle årsag, at vi er en mindretalsregering, der lytter til de samarbejdspartnere, som vi har«, siger han.

Fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Alternativet har det dog lydt, at Konservatives krav var alt for uambitiøse og beskedne. Ifølge de røde partier bør kvælstofudledningen reduceres med mindst 6.000 tons, hvilket er den mængde, landbrugspakken vil stå for fra 2017.

EU-kommissionen er kritisk

I en såkaldt pilotskrivelse til den danske regering har EU-kommissionen gjort opmærksom på, at landbrugspakken vedtaget i februar kan være i strid med tre EU-direktiver. Blandt andet påpeger kommissionen, at de kvælstofreducerende tiltag i høj grad bygger på frivillighed med den konsekvens, at der ikke er nogen garanti for en reducering.

Esben Lunde Larsen kan ikke sige, hvorvidt den nye naturpakke kan fjerne den løftede pegefinger, som kommissionen har rejst i forhold til effekten af landbrugspakken.

»Det har slet ikke været en del af min overvejelse«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce