Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Undersøgelse. Forskere skal undersøge baggrunden for Danmarks deltagelse i flere krige. (Arkivfoto).
Foto: PETER HOVE OLESEN

Undersøgelse. Forskere skal undersøge baggrunden for Danmarks deltagelse i flere krige. (Arkivfoto).

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre danske krige skal undersøges

Forskere skal undersøge baggrunden for Danmarks deltagelse i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak. Men offentligheden får ikke adgang til deres materiale, og behandlingen af danske krigsfanger skal ikke undersøges.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen har netop fået et smalt politisk flertal i folketinget til at bakke op om en historikerundersøgelse af den politiske baggrund for Danmarks deltagelse i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak.

En historiker og en politolog skal lede undersøgelsen, som skal være færdig i løbet af to år. Deres arbejde skal ifølge regeringens aftale »sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden« af baggrunden for de politiske beslutninger om at sende danske soldater i krig i de tre lande.

I modsætning til Irakkommissionen, som Venstre-regeringen lukkede straks efter den tiltrådte sidste sommer, skal den »uvildige historiske udredning« ikke undersøge Danmarks omdiskuterede behandling af fanger i både Irak og Afghanistan, og undersøgelsen vil heller ikke omfatte lovligheden af Fogh-regeringens beslutning om at gå i krig i Irak.

LÆS OGSÅ:

Ingen vidneafhøring

Eksperterne bag undersøgelsen får heller ikke mulighed for at få nøglepersoner til at afgive deres forklaring af forløbet under vidneansvar, som den lukkede kommission kunne. Da den blev lukket stod blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på listen over indkaldte vidner. Nuværende grupperformand for Venstre og tidligere forsvarsminister Søren Gade, der spillede en afgørende rolle i forbindelse med håndteringen af de danske fanger i Irak, kunne forvente at blive indkaldt som vidne i forbindelse med kommissionens undersøgelse af fangesagerne.

De blå støttepartier og Alternativet står bag den ny aftale, som har været forhandlet i månedsvis, efter Liberal Alliance krævede, at regeringen efter kommissionslukningen skulle give offentligheden adgang til de over 70.000 dokumenter, der allerede var indsamlet af Irakkommissionen. Den model kunne LA samle flertal for sammen med oppositionen til venstre i Folketinget.

Men regeringen og justitsminister Søren Pind (V) har kæmpet imod offentliggørelse af dokumenterne, og det lå i luften, at justitsministeren i givet fald ikke ville følge en flertalsbeslutning i folketinget, så medier og offentligheden kunne få indblik i materialet.

:

Med den nye aftale forbliver dokumenterne 'bag lås og slå'. I stedet skal en historiker og en politolog udpeget af udenrigsministeren men med grønt lys fra de deltagende partier, bruge dokumenterne og andet relevant skriftligt materiale til den historiske undersøgelse.

LA: Det bedst mulige

Mette Bock (LA) understreger, at sagen ikke har været stor nok til, at partiet ville vælte regeringen med hjælp fra oppositionen.

»Vi synes jo, at det bedste ville være fuld offentlig adgang til samtlige 70.000 dokumenter plus en historisk redegørelse. Det kan vi ikke få igennem - det med fuld offentlig adgang - men så tager vi det andet skridt, hvor der dog er nogen, der får adgang til at gå ned og oven i købet med kvalificerede øjne kigge på, hvad det er, der ligger«, siger Mette Bock.

Beslutningen om at lukke Irak-kommissionen har skabt voldsom offentlig og politisk debat, det er især spørgsmålet om lovligheden af Fogh-regeringens beslutning om deltagelse i Irak-krigen og orienteringen af folketinget i forbindelse med krigsbeslutningen.

Fra Alternativet siger freds- og forsvarsordfører René Gade, at partiet havde foretrukket en egentlig kommission, men:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke muligt med den nuværende regering, og derfor har vi sagt ja til at få første skridt på vejen, og det er at blive klogere på, hvad der skete i fortiden. Altså en historisk redegørelse«, siger han og bekræfter, at redegørelsen ikke kommer til at undersøge håndteringen af fanger.

»Det er den helt store mangel«, lyder det fra René Gade.

Fangesager undersøges ikke

Den anden del af den lukkede kommissions opgave handlede om Danmarks håndtering af krigsfanger i især Irak. Gennem de seneste år er der dukket stribevis af nye oplysninger om fangesager op i medierne. Det har vist sig, at fangetallet blandt andet var langt større end folketinget fik at vide, Danmark førte ikke tilsyn med fanger overleveret til irakiske myndigheder, og fangerne blev ikke registreret korrekt.

LÆS OGSÅ:

Politikens aktindsigt i forsvarets interne undersøgelse af fangesagerne viste sidste sommer, at danske soldater også - mod direkte ordre fra København - fortsætte med at overlevere fanger til irakerne, selv om de risikerede dødsstraf. Den historiske undersøgelse skal dog ikke beskæftige sig med fangesagerne, der er 'skrevet ud' af den nye politiske aftale.

Mette Bock synes du ikke, det ville være væsentligt at få undersøgt nogle af de ting, der har været fremme om fangeudleveringer?

»Der er rigtigt rigtig mange ting, man kan grave i. Når vi i sin tid i 2011 sagde nej til kommissionen, var det på den præmis, at vi anså det for politisk drilleri. Og punkt et er det altså en illusion at tro, at man kan få sandheden med stort S frem. Og punkt to er det en illusion at tro, at der ikke bliver truffet forkerte beslutninger, når man er i en krig. Beslutninger i en krig bliver ikke truffet på et fuldt oplyst, rationelt grundlag«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og der er muligvis sket fejl og også fejl, som ikke burde være sket. Det vil jeg bestemt ikke udelukke. Og jeg synes også, det er interessant at lære af. Men det, der ligger i den her redegørelse, er det, vi kunne nå, og det, synes jeg, er et udmærket skridt«, siger Mette Bock.

Liberal Alliances ordfører peger også på, at der ifølge den nye aftale ikke er noget der forhindre partierne bag i på et senere tidspunkt at lade en kommission undersøge juridiske og folkeretlige spørgsmål og ansvar for eventuel fejl og ulovligheder.

»Men vi vil ikke have en kommission, der er ingen holdningsskift i det her. Vi har ikke på noget tidspunkt ønsket en kommission«

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden