Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

STRAMNING. Folketinget vedtog i dag, at børn over otte år skal integrationsvurderes.
Foto: Jens Dresling

STRAMNING. Folketinget vedtog i dag, at børn over otte år skal integrationsvurderes.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

10 spørgsmål til Støjberg: Derfor hastede hun omstridt lovforslag igennem

Børn over otte år skal integrationsvurderes for at sikre deres »beskyttelse«, mener Inger Støjberg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle børn over otte år, som har en forælder i hjemlandet, skal fremover integrationsvurderes, hvis de skal familiesammenføres med en forælder i Danmark. Det vedtog et flertal i Folketinget i dag.

Politiken har talt med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om dagens vedtagelse.

Hvorfor skal børn helt ned til otte år integrationsvurderes?

»Vi skal sikre, at når man kommer til Danmark for at blive familiesammenført, så kan man blive integreret i det danske samfund, få kammerater og falde til i en almindelig dansk hverdag«.

Hvilke børn vil så få prædikatet 'ikke egnet'?

»Jeg tror ikke, særlig mange vil blive vurderet uegnet. Men jeg synes, det er vigtigt i forhold til en beskyttelse af barnet, at de bedste betingelser for at kunne falde til er til stede. Derfor handler vurderingen både om barnet, men også om forældrenes intention med at få barnet hertil«.

Man skal huske, at når man bliver familiesammenført, så kommer man hertil af helt egen, fri vilje

Hvordan kan det være en beskyttelse af barnet at blive nægtet familiesammenføring?

»Før vi fik et krav om integrationsegnethed, kom eksempelvis14-årige børn hertil fra Somalia, der havde rigtig svært ved at falde til i Danmark. Det kan være svært, hvis de for eksempel er opvokset i en helt anden kultur og måske har fået en striks muslimsk opdragelse, og hvis forældrene ikke har en intention om at blive en del af det danske samfund«.

»Vi vil forsøge at sikre, at de børn, der kommer hertil, rent faktisk har en chance for at blive integreret. Jeg ser det som en beskyttelse, men jeg er udmærket klar over, at den yderste venstrefløj og Radikale Venstre ser det som noget dårligt«.

Hvilke karakteristika skal et 8-årigt barn have for at blive familiesammenført?

»Det er op til de folk, der har forstand på at vurdere integrationsegnethed i forhold til barnet og forældrenes intentioner. Det har man gjort i mange år. Det nye er, at vi har fået en EU-dom imod os, og derfor gælder der ingen regler længere, når det kommer til integration af familiesammenførte børn. Det hul lukker vi, og så strammer vi lidt op«.

Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at vurdere, om så unge børn kan falde til?

»Jeg synes, vi som samfund har en forpligtelse til at sikre, at de børn, der kommer til Danmark, også kan blive en del af det Danmark, de skal leve og bo i. Man skal huske, at når man bliver familiesammenført, så kommer man hertil af helt egen fri vilje. Så jeg ser det faktisk som noget positivt og en beskyttelse af de børn, at vi sikrer os så godt, som vi overhovedet kan, at børnene bliver en del af det danske samfund, men også at forældrenes intention er at blive en del af det danske samfund«.

Lovforslag er »ikke kompliceret«

Hvorfor er processen blevet hastebehandlet gennem Folketinget?

»Vi fik en EU-dom imod os. Det betyder, at der ikke gælder nogle regler for integrationskravet lige nu. Jeg vil altså ikke gå en sommer i møde uden regler på det her område. Derfor er det blevet hastebehandlet, så vi har fået lukket et hul og fået strammet op«.

Jeg vil altså ikke gå en sommer i møde uden regler på det her område. Derfor er det blevet hastebehandlet, så vi har fået lukket et hul og fået strammet op.

Dommen er fra april. Hvorfor skal det hastes igennem, når I har haft så lang tid til at kigge på det?

»Fordi EU-domme er meget vanskelige at få gransket igennem rent juridisk, og så skulle vi også skrive et lovforslag. I og med det ikke er særlig kompliceret – man kan være for eller imod – så har det været vigtigt for mig, at få det hastet gennem Folketinget, så vi har regler på det her område inden sommer«.

Du siger, det ikke er særlig kompliceret stof. Det er vel ikke rigtigt, at EU-lovgivning ikke er kompliceret?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, for vi vender tilbage til at have de samme krav, som vi havde tidligere. Den 2-års regel, der var en del af lovgivningen før, havde et element af forskelsbehandling. Derfor sidestiller vi nu alle, der kommer hertil. Der er ikke nogen, der slipper nemmere igennem end andre«.

Det er klart, at hvis ikke der var regler på det her område, så ville porten til Danmark stå pivhamrende åben, og det vil jeg selvfølgelig ikke tillade

Mange af høringssvarene giver udtryk for, at der ikke var tid nok til at komme med et svar. Risikerer I ikke at lave sjuskelovgivning, når det hastes igennem?

»Nej, det mener jeg ikke. Det er kendt stof. De partier, der nu stemmer imod, de ville under alle omstændigheder have stemt imod. Det her er politik, ikke et spørgsmål om hastebehandling eller ej«.

Hvad er det, du er bange for ville ske hen over sommeren, hvis ikke I havde foretaget en hastebehandling?

»Det er klart, at hvis ikke der var regler på det her område, så ville porten til Danmark stå pivhamrende åben, og det vil jeg selvfølgelig ikke tillade. Det ville gøre, at der var flere, der kom hertil, som vi ikke kunne beskytte«.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne stemte for stramningerne, der er en konsekvens af, at EU-domstolen i april afgjorde, at 2-års reglen er i strid med EU's associeringsaftale med Tyrkiet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden