Foto: Morten Langkilde.
Politik

Økonomer: Spillefuglene satser mest på britisk EU-ja

Polilab: Betting er et spændende supplement til de mange meningsmålinger forud for den britiske EU-afstemning. Spillemarkederne vurderer, at sandsynligheden for et »Leave« er 40 procent.

Politik

I denne måned dyster 24 lande ved EM i fodbold i Frankrig. Mange af os kan uden tøven nævne vores favorit. Men hvis vi nu også skulle gå ned i den lokale kiosk og sætte 1.000 kroner på vinderen, så ville vi nok overveje svaret lidt længere.

For når vi smider penge på et fodboldresultat, er der mange forhold, vi tager højde for: Skader, ekspertvurderinger og udbydernes odds.

Det samme gør sig gældende ved politiske begivenheder. Og derfor er bettingmarkedet en af de indikatorer, som politiske spåkoner kan bruge til at forudsige fremtidens valgresultater, som for eksempel briternes EU-afstemning den 23. juni.

For på samme måde som ved fodbold, kan hver enkelt spiller skabe sin egen vurdering af sandsynligheden for udfaldet af afstemningen – og dermed om det bliver et britisk »Stay« eller »Leave« til den Europæiske Union - på baggrund af meningsmålinger, eksperternes vurdering og markedets forventninger.

Og der er rigtig mange, der spiller.

Alene på spillebørsen betfair.com er der i forbindelse med EU-afstemningen omsat for over 250 millioner kroner.

Som informationskilde er spillemarkedet derfor et interessant supplement til de britiske meningsmålinger, som for tiden fylder nyhedsfladen.

I skrivende stund (den 14. juni) vurderer markedet, at sandsynligheden for, at briterne stemmer »Leave« den 23. juni, til 40 procent. Det vil sige, at markedet tillægger det størst sandsynlighed (60 procent), at briterne stemmer for at blive i EU. Det er dog gået i »Leave«’s retning i de seneste dage. Således vurderede markedet for en uge tilbage, at sandsynligheden for et »Leave« blot var 25 procent.

Er betting bedre?

Der er vigtige forskelle mellem markedet og meningsmålinger. Den vigtigste er, at meningsmålinger forsøger at måle, hvordan fordelingen af stemmer vil falde ud ved valget den 23. juni, mens markedet forsøger at måle sandsynlighederne for udfaldet på den faktisk valgdag.

Lad os tage et eksempel:

Antag f.eks. at stemmefordelingen i befolkningen op til valget er estimeret til 48/52 procent. Hvis denne fordeling er estimeret tilpas præcist, så er det muligt, at sandsynlighederne for de to udfald er 10/90%. På den måde kan en tæt meningsmåling give indtryk af, at udfaldet er omgærdet med stor usikkerhed, selvom dette reelt ikke er tilfældet.

Som politisk iagttager kan det have en række fordele at følge markedet fremfor strømmen af meningsmålinger fra Storbritannien.

For det første vil resultatet af meningsmålinger altid fluktuere på grund af statistisk usikkerhed. Det betyder, at vi af og til ser overskrifter på baggrund af enkelte ekstreme målinger.

LÆS OGSÅ: Batter betting mere end meningsmålinger?

Markedet kan derimod ses som en vægt, der kan vægte alle aktuelle meningsmålinger sammen. Markedet vil derfor være mere robust overfor enkelte ekstreme målinger.

For det andet søger markedet at måle resultatet på selve valgdagen, mens meningsmålinger forsøger at måle den aktuelle stemmefordeling i befolkningen. Den forskel kan være vigtig, hvis markedet f.eks. tror, at vælgerne svarer »uærligt« i målingerne, eller vi står foran en begivenhed, som kan ændre fordelingen af stemmer i befolkningen.

En styrke ved markedsdata er netop, at de kan reagere umiddelbart på ny information. Dette bliver særlig interessant i slutningen af valgkampen i Storbritannien, hvor der er planlagt TV-debatter. Det kan være vanskeligt at nå at indsamle nye meningsmålingsdata, der tager højde for effekten af debatterne. Derimod kan markedet reagere umiddelbart, hvis der sker afgørende nyt i TV-duellerne.

Intet sandhedsvidne

Som førnævnt vurderer markedet i skrivende stund, at der er størst sandsynlighed for, at briterne bliver i EU. Men det betyder langtfra, at markedet regner det som sikkert, at briterne stemmer »Stay«.

En begivenhed, som markedet kun vurderer som 40 procent sandsynligt, kan sagtens forekomme. Konkret svarer det cirka til sandsynligheden for, at du slår enten 1, 2 eller 3, hvis du kaster en terning med otte øjne. Enhver, der har spillet terninger, ved, at det forekommer af og til.

LÆS OGSÅ: Er det tid til panik, Cameron?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra starten af april og frem til i dag har sandsynligheden for »Leave« bevæget sig i intervallet fra 20 til 40 procent. Det er svært at afgøre, hvad der har drevet udsvingene, men i Figur 1 har vi markeret potentielt vigtige begivenheder i perioden.

I slutningen af april kom både det britiske finansministerium og OECD med en rapport, der vurderede, at de økonomiske konsekvenser af et »Leave« kunne blive store og negative. I det kølvand faldt markedssandsynligheden for et »Leave« kraftigt. Det er dog ikke til at sige, om de markerede begivenheder vitterligt har drevet udviklingen den ene eller anden vej.

Udviklingen på markedet lader til at følge samme tendens som i meningsmålingerne. Således skete faldet i markedssandsynligheden for »Leave« i slutningen af maj i en periode, hvor flere meningsmålinger pegede på et stort flertal for »Stay«. Modsat er stigningen i markedssandsynligheden for »Leave« steget i første halvdel af juni sket samtidig med, at flere og flere nye meningsmålinger indikerer et flertal for »Leave«.

Indtil videre har markedssandsynligheden for »Leave« dog ikke været i nærheden af 50 procent, på trods af at flere meningsmålinger har vist et flertal for at stemme Storbritannien ud af EU.

Spillemarkeder kan også bruges til at vurdere, hvordan enkelte regioner stemmer ved valget. I figur 2 viser vi den aktuelle markedsvurdering af sandsynligheden for et »Leave« for henholdsvis Wales, England, Nordirland og Skotland. Skotterne og nordirernes EU-begejstring vurderes tydeligvis til at være langt højere end englænderne og walisernes.

Ikke et nyt fænomen

Politiske spillemarkeder er langtfra en ny opfindelse.

I en amerikansk sammenhæng findes der data på spillemarkeder helt tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor de udgjorde en vigtig kilde til at forudsige politiske valg i en tid før pålidelige meningsmålinger.

Handlen foregik ved, at spiludbydere udråbte priser på »political futures« på samme måde, som ved øvrig børshandel. Grundlæggende foregår det på samme måde i dag. Således kan man for eksempel på spillebørsen betfair.com både sælge og købe odds. Oddset bliver dermed bestemt af ligevægten mellem udbud og efterspørgsel, og spiludbyderen tager blot en fast andel af gevinsten, et slags gebyr, for at stille markedet til rådighed.

LÆS OGSÅ: Bliver Danmark den næste afhopper, hvis briterne stemmer nej?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 1800-tallet var flere af spillemarkederne illegale, og også i dag er spil på politiske begivenheder udsat for begrænsninger. Muligheden for at sætte penge på politiske begivenheder er da heller ikke uden potentielle udfordringer. Flere sportsgrene har haft problemer med, at idrætsudøverne selv kan sætte penge på de begivenheder, de indgår i.

I de fleste politiske begivenheder deltager hele befolkningen, og som vælgere kan spillerne derfor selv påvirke udfaldet – om end meget begrænset. På sigt er det dog stadig nødvendigt at overveje, hvordan vi undgår, at vi, de politiske eksperter og politikerne selv, søger at påvirke en politisk begivenhed, blot fordi det giver profit.

De politiske spillemarkeder er en spændende informationskilde, men det er vigtigt, at de ikke bliver drivende for den politiske udvikling.

Niels-Jakob Harbo Hansen og Hans Henrik Sievertsen er økonomer og indehavere af polipredict.dk, der aggregerer markedsforventningerne til politiske begivenheder.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce