Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folkemøde. Pussy Riot-medlemmet Nadesjda Tolokonnikova sad to år i en russisk fængselslejr for at optræde med en provokerende punksang. I dag mødte hun Mogens Lykketoft.
Foto: CICILIE S ANDERSEN.

Folkemøde. Pussy Riot-medlemmet Nadesjda Tolokonnikova sad to år i en russisk fængselslejr for at optræde med en provokerende punksang. I dag mødte hun Mogens Lykketoft.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pussy Riot til Vesten: Målret jeres sanktioner og støt almindelige russere

De russiske dissidenter er ikke kun kommet til Bornholm for at diskutere menneskerettigheder. Gruppen opfordrer også EU til at målrette de økonomiske sanktioner mod de skyldige.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg er vild med dit skæg!«, udbryder Pussy Riot-medlemmet Nadesjda Tolokonnikova som det første, da hun møder Mogens Lykketoft.

Et kompliment, der af formanden for FN's generalforsamling bliver modtaget med røde kinder og et fjoget grin.

Iført en kort blå kjole, netstrømper, kaninører og gummistøvler er Nadesjda Tolokonnikova sammen med to andre medlemmer fra det russiske, feministiske punkkollektiv klar til at indtage Bornholm. Ledsaget af Lykketoft og Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), skal de rundt i Allinge og opleve Folkemødet. En demokratisk, politisk festival, som alle tre medlemmer er enige om aldrig ville finde sted på den anden side af Østersøen, men også en festival, som de drømmer om en dag kunne blive en realitet i Moskvas gader.

To år i fængelslejr

Kampen for demokrati og frihedsrettigheder i Rusland er nemlig det, kunstnerkollektivet siden start har haft på dagsordenen. En dagsorden, der nåede Vesten, da Nadesjda Tolokonnikova sammen med fire andre medlemmer i februar 2012 optrådte med en 40 sekunder lang punkbøn i Moskvas hovedkatedral.

Iført farverige elefanthuer og lårkorte kjoler fremførte de punknummeret 'Punk Prayer', bandede af kirkens overhoved og bad Jomfru Maria om at uddrive Vladimir Putin fra Rusland. En optræden, som ikke just vækkede begejstring hos den ortodokse kirke og præsident Vladimir Putin.

Konsekvensen af deres optræden blev, at Nadesjda Tolokonnikova, der på det tidpunkt var 22 å, og medlemmet Maria Aljokhina blev idømt to års ubetinget fængsel for at »opildne til had« mod den ortodokse kirke. Putin udtalte, at deres optræden havde undergravet selveste Ruslands »moralske grundfæstning«.

De to kvinder tilbragte knap to år i en sibirisk fængselslejr. Opholdet blev kun afbrudt af indlæggelser på et fængselshospital, da de kollapsede efter sultestrejker i protest mod mishandling og arbejdsdage på op til 16 timer.

To måneder før de alligevel skulle have været løsladt, blev de sammen med andre fanger inkluderet i en særlov om massebenådning kort før Ruslands kommende værtskab for vinter-OL.

Kæmper for uafhængig journalistik

Fængslet har dog på ingen måde lukket munden på dem, og fire år senere har Pussy Riot udviklet sig til en verdensomspændende bevægelse med både en organisation og et medie i ryggen.

Med organisationen Zona Prava kæmper de for fangerne i de russiske fængselslejre. Mens de med mediet MediaZona forsøger at lave uafhængig og kritisk journalistik.

MediaZona har 2000 skribenter tilknyttet, og det er ikke et tilfælde i et land, der har en lang liste over dræbte journalister.

»Myndighederne har ikke ressourcer til at være efter alle på en gang«, fortæller 28-årige Pyotr Versilov, der er gift med Nadesjda Tolokonnikova.

Pussy Riot er da heller ikke en organisation i vestlig forstand. De tre medlemmer vil hellere kalde kollektivet en bevægelse, og selvom de ved, at bevægelsen er verdensomspændende, har de tre intet begreb om, hvor stor den er.

»Det er ikke sådan, at man får et medlemskab af Pussy Riot. Man må mene, hvad man vil, og hvis man vil, kan man kalde sig en Pussy Riot. Alle kan være en Pussy Riot«, siger Nadesjda Tolokonnikova og tilføjer:

»Vi tæller dem ikke. Det kunne godt være farligt for dem, hvis vi skrev det ned. Det er mere trygt, at vi ikke præcis ved, hvem der er en del af Pussy Riot«, siger hun.

»Målret sanktionerne«

Rundt i Allinge har Winni Grosbøll travlt med at fortælle om alt det, som Folkemødet har at byde på. Nadesjda Tolokonnikova vil dog gerne vide, hvad borgmesteren mener om de økonomiske sanktioner, som EU har straffet Putin med, siden han i 2014 overtog den ukrainske Krimhalvø og gik ind i det østlige Ukraine.

»Uha, det ved jeg ikke. Det er storpolitik«, lyder det fra borgmesteren.

De russiske dissidenter er ikke kun kommet til Folkemødet for at tale menneskerettigheder og uafhængige medier. Punkkollektivet har også et klart budskab til Vesten: Målret sanktionerne mod de skyldige og støt det russiske folk.

»Vi støtter sanktionerne mod alle, der er ansvarlige for dårlige politiske beslutninger i Rusland og krigen mod Ukraine. Men vi ville virkelig gerne have, at landene i Vesten var mere åbne overfor almindelige mennesker i Rusland. I Rusland er der en masse propaganda, der fortæller os, at Vesten er et moralsk helvede, så I bør i højere grad vise russerne, hvordan her i virkeligheden er«, siger Nadesjda Tolokonnikova. Pyotr Versilov tilføjer:

»Det ville virke bedre, hvis man forhindrer de prominente Putin-støttere i at rejse til EU og lave forretninger med virksomheder i EU. Og så burde EU finde på nogle måder, hvor de kan støtte almindelige russere i at komme til Europa og opleve de vestlige værdier. Det ville være den bedste måde at underminere Putin på«, siger han.

Foto: ANDERSEN CICILIE S.

Historisk dårligt forhold til Rusland

De tre Pussy Riot-medlemmer bevæger sig omkranset af journalister, fotografer og tilskuere rundt på øen, der om nogen har oplevet Putins muskler og den russiske offensiv. For præcis to år siden, da danske politikere og andre danskere var samlet til Folkemødet, deltog russiske fly i en øvelse, hvor de ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste »simulerede missil-angreb« i retning mod Bornholm. Ligeledes er der angiveligt flere gange blevet spottet russiske ubåde i det danske farvand omkring øen.

Winni Grosbøl er dog ikke bekymret for, hvordan russerne vil reagere på, at de russiske system-kritikere skal mingle med det officielle Danmark.

»Det er der vel nogen, der er har styr på. Jeg synes, at det er vigtigt at diskutere menneskerettigheder og ytringsfrihed. Det er vigtigt at sende et signal om, at vi er med i den debat og ikke bare stilsigende accepterer, at vores nabo fængsler folk, fordi man ikke kan lide deres meninger«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det ikke kun Lykketoft og Grosbøll, som de russiske dissidenter i dag skal møde. Også uddannelse- og ligestillingsminister Ellen Trane skal mødes med punktkollektivet og diskutere homoseksuelles rettigheder.

Og i aften står netværksvirksomheden Samuelsen, der har inviteret Pussy Riot til Bornholm, for en fest med prominente mennesker fra det officielle Danmark på gæstelisten. Både formand for Folketinget Pia Kjærgaard, sundhedsminister Sofie Løhde og landbrug- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har angiveligt meldt deres ankomst.

Det officielle Danmark åbner dog armene for de russiske aktivister på et tidspunkt, hvor Danmark har et historisk dårligt forhold til Rusland. Den russiske ambassadør udtalte for nylig, at han mener, at Danmark er antirussisk og ser det som en provokation, at Danmark vil sende 150 soldater til Baltikum for at at afskrække præsident Putin fra den aggressive sikkerhedspolitik.

Ekspert: Russerne er skuffet

Rusland-ekspert og seniorforsker ved DIIS, Flemming Splidsboel er sikker på, at Rusland er skuffet over de danske politikeres møde med Pussy Riot.

»I en dansk kontekst er det kontroversielt, at Pussy Riot skal mødes med ministre og Folketingets formand, og det er da bestemt noget, man lægger mærke til på den russiske ambassade og i det russiske udenrigsministerium. Russerne er rigtig trætte af, at Pussy Riot kommer og får den opmærksomhed, som de gør«, siger han.

Den russiske ambassadør Mikhail Vanin har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en skriftlig kommentar:

»Danske politikere har ret til at mødes med dem, de har lyst til – inklusiv den berygtede Pussy Riot-gruppe«.

En melding som ifølge Flemming Splidboel viser, at ambassadøren ikke billiger det aktivistiske visit på Bornholm.

»De er jo straffet, og han synes, at det er forkert, at de danske politikere mødes med dem. Det er hans måde at protestere og demonstrere sin utilfredshed på. Han siger, at I kan gøre, hvad I vil, men de er straffet for forbrydelser i Rusland, og derfor synes vi, at det er forkert«, siger han.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen frygter tilsyneladende ikke en diplomatisk krise. Da punkgruppen i går skulle ankomme til Rønne lufthavn, stod statsministeren og ventede på et fly. Og han var angiveligt klar til at blive fotograferet med de russiske dissidenter. Deres fly var dog forsinket, så statsministeren måtte opgive at få en selfie med gruppen.

Foto: ANDERSEN CICILIE S.

Håbet om revolution

Selv om Pussy Riot ikke er en del af den etablerede opposition mod Putin, mener de stadig, at de gør en forskel.

»Vi viser folk i Rusland, at det er muligt at kæmpe mod styret, at man kan kæmpe for det, man tror på og organisere sig«, siger Pyotr Versilov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad mener du, at I har opnået?

Vi er med til at sætte noget i gang, fordi folk bliver inspireret af os. Den største russiske kunster lige nu, Pjotr Pavlensky, blev fornyligt befriet fra fængslet, og han er inspireret af Pussy Riot, og nu er han så den nye store russiske kunstner, som så kan inspirere andre. Så det viser, at vi har opnået noget, og det betyder, at tingene går i den rigtige retning”, siger han og fortæller, at gruppens mål er at ændre den russiske regering og den måde, som Rusland fungerer på som land.

»Og det håber vi vil lykkedes inden for de næste på år«, siger han.

Tror du virkelig på det?

»Ja, vi prøver da i hvert fald«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden