Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

dialog. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil styre dansk udviklingspolitik i en ny retning. Et udspil fra hans hånd blev præsenteret på Folkemødet, hvor han bagefter tog imod spørgsmål.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristian Jensen vil ændre dansk udviklingspolitik: Nye prioritetslande, flere private aktører og en presbold

Regeringen er klar med et udspil om fremtidens udviklingspolitik, der i højere grad skal fokuseres.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De mange milliarder kroner fra udviklingsbistanden skal i højere grad bruges til at bekæmpe den illegale migration, der udfordrer Danmark, lyder det i regeringens første udspil til en ny udviklingspolitisk strategi, hvor udviklingsbistanden i højere grad skal tjene Danmarks egne interesser.

Dermed lægger udenrigsminister Kristian Jensen (V) op til at omfavne et af de grundlæggende principper om en »interessebaseret« udenrigspolitik, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen anbefalede i sin udredning om dansk udenrigspolitik fra maj.

»Det er vores interesse at have en mere stabil verden. En fredelig verden. En verden med færre flygtninge«, siger Kristian Jensen, der i går præsenterede den nye strategi i Udenrigsministeriets telt under Folkemødet på Bornholm.

LÆS MERE

Ifølge udkastet skal Danmark fokusere og prioritere indsatsen på områder, hvor Danmark »har mest på spil« i forhold til interesser såvel som værdier samt på de områder, hvor man kan søge indflydelse via sine styrkepositioner. Helt overordnet skal Danmark satse på 5 af de 17 udviklingsmål, som FN vedtog sidste år, nemlig ligestilling, bæredygtig energi, klima, fred, retfærdighed, institutioner og partnerskaber. Som ventet lægges der også op til at droppe en stribe hidtidige prioritetslande, sådan at Danmark blandt andet ikke længere har nogen prioritetslande i Sydamerika. Til gengæld er Tyrkiet og en række andre vækstøkonomier udpeget som nye mål for strategiske partnerskaber.

Den nye strategi er ifølge udenrigsministeren nødvendig i lyset af blandt andet de 17 nye verdensmål i FN og den hastige udvikling, der blandt andet betyder, at antallet af fattige mennesker på kloden falder markant. Den udvikling kommer blandt andet til udtryk i Verdensbankens opgørelse over lavindkomstlande. Hvor der i 2001 var 65 lande, så var det tal sidste år faldet til 31. Det er dog heller ingen hemmelighed, erkender Kristian Jensen, at også omfattende besparelser i hans eget ministerium øger behovet for prioritering, hvis indsatsen skal batte.

NGO’ere frygter for de fattigste

Hos de store udviklingsorganisationer tager man overordnet godt imod store dele af udspillet fra udenrigsministeren, der understreger, at Danmark fortsat skal leve op til FN-målet om at yde mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (bni) i udviklingsbistand. Men blandt andet Care Danmark kritiserer, at regeringen ifølge udspillet skal arbejde hen imod at yde 0,2 procent af bni til de mindst udviklede lande. Ifølge udviklingsorganisationen er det en forringelse på 35 procent i forhold til niveauet i 2013.

»Regeringen sænker markant indsatsen i verdens fattigste lande. Udviklingsbistanden skal bruges til at løfte mennesker ud af fattigdom – ikke til at sikre danske interesser i vækstøkonomier«, siger politisk koordinator Alexander Ege.

Flere private partnerskaber

Med den grundlæggende præmis, at udviklingsbistanden fra alverdens lande ikke i sig selv løser alle problemer, lægger Kristian Jensen også op til, at danske private aktører fremover i endnu højere grad være partnere. Alt fra virksomheder over finansielle institutioner til arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer skal bringe deres viden, kompetencer og teknologi i spil inden for områder som klima, energi, vand, fødevarer og sundhed, sådan at bistanden udgør en katalysator for andre finansieringskilder og understøtter danske kommercielle interesser.

»Vi trækker den private sektor helt ind i kernen af udviklingsarbejdet. Ikke fordi, at de skal lave erhvervspolitik med udviklingsbistanden. Men fordi, at nogle gange er erhvervsvirksomheder den bedste udviklingspolitik«, siger Kristian Jensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er fuldstændig rigtigt, at der blevet færre fattige. Gud ske tak og lov for det. Men det er de fattige, der har mest brug for pengene

Socialdemokraterne støtter ideen om flere private aktører. Men i lyset regeringens nedskæring på niveauet for udviklingsbistanden fra 0,87 til 0,71 procent af bni er der tale om at lægge ansvaret over på andre skuldre, siger udviklingsordfører Mette Gjerskov (S). Også intentionen om at 0,2 procent af bni skal gå til de mindst udviklede lande mødes med skepsis fra Socialdemokraterne.

»Det er fuldstændig rigtigt, at der blevet færre fattige. Gud ske tak og lov for det. Men det er de fattige, der har mest brug for pengene«, siger Mette Gjerskov.

Selv om udenrigsministeren omfavner flere af Peter Taksøe-Jensens opfordringer om en yderligere grad af prioritering, så er det ikke alt, som ministeren tager til sig.

Da Taksøe-Jensen foreslog, at Danmark ikke længere skal bruge penge fra udviklingsbistand på modtagelse af flygtninge i Danmark, fordi en krone brugt i Jordan er mere effektiv end en krone brugt i Thy, når det gælder om at dæmme op for migration, forudså han, at den opfordring ville medføre »nogle tæsk«. I 2016 er det planen at bruge 4,4 milliarder kroner, hvilket svarer til cirka en tredjedel af den samlede udviklingsbistand i Danmark. Og det princip har Kristian Jensen ikke tænkt sig at gøre op med.

Truer med at smække kassen i

Når det gælder afviste asylansøgere lægger udenrigsministeren op til at bruge udviklingsbistanden som pression over for de lande, der nægter at tage deres egne borgere retur. Ideen blev luftet i sidste uge af udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V), der fik opbakning fra hele blå blok samt Socialdemokraterne. Også selv om generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp har advaret om, at det blot vil øge antallet af flygtninge og migranter, når kriseramte lande mister støttekroner. I udspillet fra regeringen hedder det konkret, at »udviklingssamarbejdet og andre udenrigspolitiske instrumenter som handel og politisk dialog kan bidrage til at sikre effektive aftaler om tilbagetagelse«.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden