Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politik. Udenrigsminister Colin Powell fra USA besøgte i 2004 Frederiksberg Gymnasium sammen med udenrigsminister Per Stig Møller.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Politik. Udenrigsminister Colin Powell fra USA besøgte i 2004 Frederiksberg Gymnasium sammen med udenrigsminister Per Stig Møller.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Per Stig Møller: Der er både notoriske sandheder og sludder i Irak-rapport

»Jeg har intet at skjule«, siger tidl. udenrigsminister Per Stig Møller om Irak-krigen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er både notoriske sandheder og sludder i den nye undersøgelsesrapport om Irak-krigen, som tidligere i dag blev præsenteret i Storbritannien, siger Per Stig Møller (K), der som udenrigsminister fra 2001 til 2010 er en af de hovedansvarlige for den danske deltagelse i krigen.

Endnu har Per Stig ikke haft tid til at læse i de rundt regnet 12.000 sider, hvor en kommission ledet af den tidligere topembedsmand John Chilcot retter en meget hård kritik mod briternes deltagelse i invasionen af Irak. Men med det forbehold vil han gerne forholde sig til hovedkonklusionerne, der ganske vist drejer sig om den britiske indsats, men også genopliver nogle af de spørgsmål, som har været rejst i debatten om den danske deltagelse.

Komitéens formand, Sir John Chilcot, langer hårdt ud efter daværende premierminister Tony Blair. Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

LÆS MERE

Komitéens formand, Sir John Chilcot, langer hårdt ud efter daværende premierminister Tony Blair. Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen

Chilcot konkluderer, at Storbritannien »valgte at tilslutte sig invasionen af Irak, før de fredelige muligheder for nedrustning var udtømt«. Han skriver også, at »militær aktion på det tidspunkt ikke var en sidste udvej«. Hvad mener du om den kritik?

»Det mener jeg er forkert«

Hvorfor?

»Det mener jeg, fordi alle politiske muligheder var udtømte. Der var forhandlet med ham (Saddam Hussein, red.) i månedsvis og årevis. Hver eneste gang, man var kommet frem til en aftale, brød han den lige så snart, at blækket var tørt«.

Der er dem, som mener, at man kunne have givet våbeninspektørerne mere tid?

»Det ved jeg godt. Men det er en politisk vurdering, om der var mere tid. Jeg tror det ikke«.

Chilot konkluderer, at: »I mangel af et flertal til støtte for en militær aktion, mener vi, at Det Forenede Kongerige faktisk underminerede sikkerhedsrådets autoritet«. Vil du anerkende, at Danmark også var med til at underkende FN?

»Næh. For vores beslutningsforslag skriver præcis, at det var for at opretholde Sikkerhedsrådets autoritet. Vi anfører ikke masseødelæggelsesvåben som begrundelse for at gå ind i Irak, men at Sikkerhedsrådet var blevet ignoreret udtallige gange siden 1991 af Saddam Hussein«.

Men der var jo ikke et flertal i Sikkerhedsrådet, så…

»Nej. Men der var resolution 1441 fra november (2002, red.), som henviste til de foregående resolutioner, som accepterede magtanvendelse«, siger Per Stig Møller.

I månederne op til krigen talte du flere gange om at forfølge FN-sporet. Den 24. januar 2003 er du selv citeret for følgende i Politiken: »Det må være Sikkerhedsrådets afgørelse, om der er behov for et nyt mandat. Vi støtter den afgørelse, som Sikkerhedsrådet kommer til«. Få måneder senere var Danmark med til at invadere Irak uden støtte fra FN’s Sikkerhedsråd. Den britiske rapport viser vel, at du skulle have holdt fast i det, du sagde?

»Det gjorde jeg jo også. Det var FN-sporet, vi henviste til i beslutningsgrundlaget. Det var præcist Sikkerhedsrådets beslutning 1441, vi henviser til«.

LÆS MERE

Der er også en kritik om, at krigen var dårlig forberedt. Chilcot konkluderer, at »trods eksplicitte advarsler, blev konsekvenserne af invasionen undervurderet«, og at »planlægningen og forberedelserne for Irak efter Saddam Hussein var helt utilstrækkelig«. Hvordan kan Danmark deltage i en krig, der er så dårligt planlagt?

»Nu er det ikke os, der afgør, om man går i krig. Vi afgør, om vi vil gå med. Det er jo ikke os, der også skulle sørge for, hvordan Irak administrerede. Det var Paul Bremer (den amerikanske leder af overgangsregeringen i Irak, red.), og der lavede han en masse fejl. Men det var ikke os. Vi blev ikke spurgt om det politiske. Vi blev spurgt, om vi ville bidrage med det militære kontingent, og det gjorde vi jo så. Bemærk lige, at vi går først ind med soldater på landjorden i det øjeblik, hvor vi har et bredt flertal i Folketinget, hvor Socialdemokratiet er med. I første omgang går vi kun ind med en ubåd og en fregat«.

Men vi har vel trods alt et medansvar for…

»Jo, jo. Men vi sætter ikke soldater på landjorden, før vi har et bredt flertal«.

Nej. Men vi har vel et medansvar for at sikre os, at vi deltager i en krig, der er velforberedt?

»Ja, det har vi. Vi har ikke haft noget som helst indtryk af, at amerikanerne ikke var velforberedte. De har haft masser af tid til at forberede sig. Så det kan jeg ikke tage stilling til. Det er så hans opfattelse«.

Mener du selv, det var en velforberedt krig?

»Jeg synes, det er noget vrøvl, det der«, siger Per Stig Møller og uddyber:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det militære gik lynhurtigt. Det vil sige, at man kan ikke sige, at det militære ikke var forberedt ordentligt. Det er noget sludder at sidde og sige, når man allerede har Baghdad 9. april. Militært set gik det jo godt. Det, der sker senere, det var så det politiske, som ikke fungerede«.

Hvis jeg må gribe den: Der er også i rapporten en kritik af, at krigen langt fra levede op til alle de succeskriterier, man havde sat op. Er du enig i, at man ikke nåede alle de mål, man skulle?

»Det tør jeg ikke sige. Fordi, der skal jeg dybere ned i materialet. Jeg kan bare sige, at krigen gik i sig selv godt nok. Og det var det politiske, som gik galt, og jeg tror, at sunni-shia konflikten… i det øjeblik Saddam Hussein var væk, ville den komme under alle omstændigheder. Så det modsatte svar ville jo være, at man skulle have beholdt Saddam Hussein«.

LÆS MERE

I forhold til krigsgrundlaget for den britiske deltagelse konkluderer Chilot, at »Det er nu klart at politikken omkring Irak blev til på basis af mangelfulde efterretninger og vurderinger«. Danmark støttede sig i høj grad til den britiske og amerikanske efterretningstjeneste.

Er det på den baggrund beklageligt, når rapporten så konkluderer, at…

»Ja, det er selvfølgelig beklageligt, hvis efterretningsoplysningerne ikke var i orden. Men nu skal du bare være opmærksom på, at beslutningsforslaget, der beder om opbakning fra Folketinget til at gå med USA, det var jo Sikkerhedsrådets resolution, det henviste til. Og ikke masseødelæggelsesvåben«.

Ifølge Chilot blev påstanden om masseødelæggelsesvåben præsenteret med en »sikkerhed, der ikke var berettiget«...

»Det er notorisk«.

Du er enig? Eller hvordan og hvorledes?

»Ja. Det er notorisk. Colin Powell (daværende amerikansk udenrigsminister, red.) har også dybt beklaget det«.

Anders Fogh Rasmussen sagde på sit pressemøde 21. marts 2003: »Det er vigtigt at huske, hvad det hele handler om«, hvorefter han blandt andet fremhævede den »farlige trussel fra langtrækkende missiler og risikoen for, at han (Saddam Hussein, red.) snart vil råde over atomvåben«...

»Det må du spørge Anders om. Jeg siger bare, at beslutningsforslaget pegede på Sikkerhedsrådet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har intet at skjule«

Storbritannien og andre lande har i større eller mindre grad undersøgt deres deltagelse i Irak-krigen. I Danmark skrottede Venstre-regeringen dog den tidligere regerings beslutning om at nedsætte en kommission, der skulle undersøge krigsgrundlaget i Irak samt behandlingen af tilfangetagne i henholdsvis Irak og Afghanistan.

Efter pres fra blandt andet Liberal Alliance har den nuværende regering lagt op til en undersøgelse, der med en historiker og en politolog skal »sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden« af baggrunden for de politiske beslutninger, der sendte Danmark i krig. Dog uden at se på udleveringer af fanger og lovligheden af krigen.

»Jeg har intet at skjule. Der er intet at skjule i den danske beslutningsproces. Så der kan nok ikke komme 12.000 sider ud af det«, siger Per Stig Møller, der understreger, at det er op til Folketinget, hvor han ikke længere selv er medlem.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen meddeler via sin samarbejdspartner Michael Ulveman, at han er på ferie og ikke har nogen kommentarer til rapporten.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden