Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Joachim Adrian (arkiv
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Espersen: Ja, invasionen af Irak har øget risikoen for terror

En øget risiko for terror er en pris, som Danmark og andre må betale for invasionen af Irak, siger DF'eren.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) var en varm fortaler for invasionen af Irak i 2003, der allerede dengang var stærkt omdiskuteret.

Men han erkender også, at selvsamme krig har medvirket til at skabe den islamiske terrorisme, som han om noget foragter.

»Hvis vi ikke foretager os noget, så tror jeg, vi kan få lov at være i fred. Der har ikke været mange terroranslag mod Island. Og det er da dejligt for dem«, som han siger.

Dengang i 2003 var Søren Espersen endnu pressechef i Dansk Folkeparti og ikke en af de folkevalgte, der trykkede på den grønne knap, da et flertal i Folketinget valgte at drage i krig side om side med USA og Storbritannien.

Men Espersen var med til at lægge partiets linje og understreger, at han på ingen måde har tænkt sig at fralægge sig ansvaret for den krig, der i en ny britisk rapport bliver udsat for en overordentlig hård kritik.

I rapporten udarbejdet af en kommission med embedsmanden John Chilcot i spidsen fremgår det blandt andet, hvordan daværende premierminister Tony Blair blev advaret om, at en militær intervention kunne øge truslen fra terrornetværket al-Qaeda mod Storbritannien.

LÆS MERE

Flere kobler da også invasionen af Irak i 2003 med den omfattende ustabilitet, der har givet grobund for terrorbevægelser. I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten trak den britiske partileder Tim Farron fra Liberaldemokraterne en direkte linje fra krigen i Irak til terrorbevægelsen Islamisk Stat – også kaldet Daesh.

»Daesh er vokset ud af det komplette fravær af enhver efterfølgende planlægning fra regeringen«, sagde Tim Ferron i en pressemeddelelse.

Selv om Liberaldemokraterne altid har været imod invasionen i 2003 og befinder sig et helt andet sted på den politiske skala end Dansk Folkeparti, så er Søren Espersen ikke grundlæggende uenig.

Søren Espersen, for 13 år siden besluttede vi, at Danmark skulle gå med i Irakkrigen. I dag ser vi gang på gang terroranslag i Irak, andre steder i Mellemøsten og i Vesten. Er der set med dine øjne en sammenhæng?

»Ja, selvfølgelig er der det. Alt, hvad hvad man foretager sig af aktion, medfører en reaktion«.

Hvordan skal vi grundlæggende forholde os til det dilemma, du skitserer?

»Muhammedkrisen er et godt eksempel. Vi skal gøre det, vi synes, der er rigtigt, selv om vi lever i en risikozone, hvor der er større risiko for anslag mod danske virksomheder. Vi skal gøre det, vi føler, der er det rigtige, og så må vi bare acceptere, at jo mere aktive vi er, jo mere øges risikoen. Det vil jeg gerne være med til«.

I 2009 var dødstallet efter invasionen og den efterfølgende ustabilitet oppe på mindst 150.000 irakere. Hertil kommer de terrorangreb, som ustabiliteten senere kan have medvirket til at skabe. Så sent som søndag blev mere end 250 mennesker dræbt af en bilbombe i Bagdad.

Kan man godt tillade sig bare at sige, som du gør, at man går i krig, når man tror på det, og så må man betale de omkostninger, som det nu engang har?

»Man kan ikke gøre sådan noget op i antal døde. Det, synes jeg, er meget svært. For hvad er så et acceptabelt antal? Hvis man begyndte at gå ind i de diskussioner, så ville man hurtigt få problemer«, siger Søren Espersen, der påpeger, at antallet af døde har flere årsager end terror.

Kan man ikke sige, at det er problemet med Irakkringen: Den endte med at koste alt for mange menneskeliv og var en fejl?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej. Igen vil jeg ikke gøre sådan noget op i tal«.

LÆS MERE

Chilcot konkluderer, at »trods eksplicitte advarsler, blev konsekvenserne af invasionen undervurderet«, samt at »planlægningen og forberedelserne for Irak efter Saddam Hussein var helt utilstrækkelig«. Hvordan kunne du gøre dig til fortaler for en krig, der var så dårligt planlagt?

»Det kunne vi da ikke vide. Og i øvrigt: Hvornår kan man overhovedet planlægge en krig? Det nægter jeg at tro på«.

En ting er at planlægge en krig ned i mindste detalje. Noget andet er at stille sig selv spørgsmålet, om man kunne være bedre forberedt, og det mener Chilcot, at man kunne have været...

»Ja, det har han så lov at mene. Jeg ved ikke, hvad han bygger det på. Jeg mener det ikke. Krig er altid nu og her«.

DOKUMENTATIONHer kan du læse den britiske rapport(eksternt link)

I direkte modstrid med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har Søren Espersen tidligere sagt, at de påståede masseødelæggelsesvåben var årsagen til, at Danmark gik med i invasionen og erkendt, at det var en fejl.

Og da Folketinget i august sidste år valgte at bidrage til den militære indsats i kampen mod Islamisk Stat i Irak, sagde Espersen til Information, at han fortryder, at man invaderede Irak og væltede Saddam Hussein, fordi den nuværende situation i landet er »800 gange værre«. I samme ombæring understregede han, at det er kontrafaktisk historieskrivning, der ikke ændrer på partiets holdning dengang.

Du anerkender, at invasionen af Irak i 2003 har været med til at skabe noget af den terror, som vi ser i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja. Bestemt«.

Når Chilcot så konkluderer, at man tilsluttede sig invasionen af Irak, før de fredelige muligheder for nedrustning var udtømt, får det dig så ikke til at fortryde, at vi gik med i den krig?

»Med alt det, vi ved i dag om Saddam Hussein og hans måde at regere på, så skulle vi aldrig have indledt den krig. Det var bare ikke det billede, vi fik. Og jeg synes, det er let af ham (Chilcot, red.) bagefter at sige: Der havde været andre muligheder«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden