Det skal være slut med religiøse forkyndere, der undergraver det danske samfund og taler for stening, flerkoneri, drab og incest.
Det er målet med et lovforslag mod såkaldte hadprædikanter, som regeringen har fremsat og sendt i høring. Forslaget skal gøre det ulovligt udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri i forbindelse med religiøs oplæring.
Det er en meget upræcis kontekst
Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia
Men hvad vil det egentlig sige, at man udtrykkeligt billiger noget? Og hvor går grænsen mellem religiøs oplæring og andre typer af samtale eller debat? Ifølge tænketanken Justitia, der har lavet en analyse af lovforslaget, og Institut for Menneskerettigheder er det langt fra klart i lovforslaget. Og det gør forslaget problematisk.
»Det kan være et problem både rent principielt, fordi det kan være svært at forudsige sin retsstilling, men også i forhold til ytrings- og religionsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«, siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.
Uklart hvornår loven gælder
Forslaget om at forbyde visse ytringer er del af en pakke, som regeringen sammen med Socialdemokraterne, Konservative, SF og Dansk Folkeparti vedtog i kølvandet på TV2’s dokumentarserie ’Moskeerne Bag Sløret’. Formålet er at afholde religiøse forkyndere fra undergrave det danske retssystem ved at bakke op om for eksempel terror, stening og flerkoneri.
Det er allerede ulovligt at billige terrorisme offentligt, men forslaget går skridtet videre ved dels at omfatte flere og også mindre alvorlige lovovertrædelser, dels at gælde i en række både offentlige og private sammenhænge. Gør man det, kan det ifølge forslaget udløse op til tre års fængsel.
Ud over klart definerede religiøse oplæringssituationer som gudstjenester, koranskoler og konfirmationsforberedelser knytter lovforslaget sig også til en række situationer, som er sværere at adskille fra almindelig debat. Forslagets eksempler tæller blandt andet opslag i religiøst betonede Facebookgrupper, hvor afsenderen har en form for autoritet over modtagerne. Et debatarrangement under åben himmel kan ifølge lovforslaget også udvikle sig, så det får karakter af oplæring og dermed er omfattet af loven.
At kriminalisere noget, man siger i en privat kreds, er uhyre indgribende
Louise Holck, vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder
Det er blandt andet denne brede definition af de situationer, loven gælder i, som Institut for Menneskerettigheder og Justitia kritiserer for at være for uklar. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræver, at love, der begrænser religions- og ytringsfriheden, klart angiver, hvad der er ulovligt, så man som borger er i stand til at forudsige, om man kommer på kant med loven.
I dette tilfælde gør lovforslagets formulering det svært at optegne en klar skillelinje mellem lovlig, offentlig debat og decideret religiøs oplæring, mener de to organisationer.
»Man behøver ikke være en religiøs forkynder som sådan – loven kan også gælde i situationer på Facebook, hvor en debat kan overgå til at være forkyndelse, eller det kan finde sted under private former, så det er en meget upræcis kontekst«, siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.
