Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Begrænset. Ny lov skal gøre det forbudt at billige blandt andet stening og flerkoneri. Organisationer advarer om, at det kan være på kant med menneskerettighederne. Arkivfoto.
Foto: MATHIAS SVOLD

Begrænset. Ny lov skal gøre det forbudt at billige blandt andet stening og flerkoneri. Organisationer advarer om, at det kan være på kant med menneskerettighederne. Arkivfoto.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lov mod hadprædikanter får kritik for at være uklar

Organisationer kritiserer lovforslag om billigelse af bl.a. stening og flerkoneri. Venstre ser ikke grund til bekymring.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skal være slut med religiøse forkyndere, der undergraver det danske samfund og taler for stening, flerkoneri, drab og incest.

Det er målet med et lovforslag mod såkaldte hadprædikanter, som regeringen har fremsat og sendt i høring. Forslaget skal gøre det ulovligt udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri i forbindelse med religiøs oplæring.

Det er en meget upræcis kontekst

Men hvad vil det egentlig sige, at man udtrykkeligt billiger noget? Og hvor går grænsen mellem religiøs oplæring og andre typer af samtale eller debat? Ifølge tænketanken Justitia, der har lavet en analyse af lovforslaget, og Institut for Menneskerettigheder er det langt fra klart i lovforslaget. Og det gør forslaget problematisk.

»Det kan være et problem både rent principielt, fordi det kan være svært at forudsige sin retsstilling, men også i forhold til ytrings- og religionsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«, siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.

Uklart hvornår loven gælder

Forslaget om at forbyde visse ytringer er del af en pakke, som regeringen sammen med Socialdemokraterne, Konservative, SF og Dansk Folkeparti vedtog i kølvandet på TV2’s dokumentarserie ’Moskeerne Bag Sløret’. Formålet er at afholde religiøse forkyndere fra undergrave det danske retssystem ved at bakke op om for eksempel terror, stening og flerkoneri.

Det er allerede ulovligt at billige terrorisme offentligt, men forslaget går skridtet videre ved dels at omfatte flere og også mindre alvorlige lovovertrædelser, dels at gælde i en række både offentlige og private sammenhænge. Gør man det, kan det ifølge forslaget udløse op til tre års fængsel.

Ud over klart definerede religiøse oplæringssituationer som gudstjenester, koranskoler og konfirmationsforberedelser knytter lovforslaget sig også til en række situationer, som er sværere at adskille fra almindelig debat. Forslagets eksempler tæller blandt andet opslag i religiøst betonede Facebookgrupper, hvor afsenderen har en form for autoritet over modtagerne. Et debatarrangement under åben himmel kan ifølge lovforslaget også udvikle sig, så det får karakter af oplæring og dermed er omfattet af loven.

At kriminalisere noget, man siger i en privat kreds, er uhyre indgribende

Det er blandt andet denne brede definition af de situationer, loven gælder i, som Institut for Menneskerettigheder og Justitia kritiserer for at være for uklar. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræver, at love, der begrænser religions- og ytringsfriheden, klart angiver, hvad der er ulovligt, så man som borger er i stand til at forudsige, om man kommer på kant med loven.

I dette tilfælde gør lovforslagets formulering det svært at optegne en klar skillelinje mellem lovlig, offentlig debat og decideret religiøs oplæring, mener de to organisationer.

»Man behøver ikke være en religiøs forkynder som sådan – loven kan også gælde i situationer på Facebook, hvor en debat kan overgå til at være forkyndelse, eller det kan finde sted under private former, så det er en meget upræcis kontekst«, siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sjusket argumentation

Hos Institut for Menneskerettigheder hæfter vicedirektør Louise Holck sig desuden ved, at forbuddet gælder både i offentlige og private sammenhænge.

Når man griber så voldsomt ind i grundlæggende frihedsrettigheder, skal loven også kunne forventes at have en tilsvarende stor effekt, og det viser lovforslaget ifølge Justitia og Institut for Menneskerettigheder ikke tydeligt nok. Derfor opfordrer Institut for Menneskerettigheder regeringen til at lave en grundigere vurdering af, om det er nødvendigt at gribe så voldsomt ind.

Man påviser ikke, at religiøs oplæring skulle være mere farligt end politisk figur

»At kriminalisere noget, man siger i en privat kreds, er uhyre indgribende. Når man udfordrer og begrænser så centrale rettigheder som ytrings- og religionsfriheden, er det ifølge menneskeretten påkrævet, at indgrebet er nødvendigt. Det er ikke tydeligt nok i dette tilfælde«, siger hun.

Jacob Mchangama hæfter sig særligt ved, at at lovforslaget kun henviser til en enkelt dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Han kalder decideret lovforslaget »sjusket« i argumentationen for, at det er nødvendigt at sætte så voldsomt ind i netop denne type situationer.

»Man påviser ikke, at religiøs oplæring skulle være mere farlig end for eksempel en politisk leder, eller at de eksempler, man fremdrager, skulle have resulteret i, at der eksempelvis er nogen, der er blevet stenet«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind. Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, ser dog ingen grund til at tro, at loven er på kant med menneskerettighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Juristerne i Justitsministeriet, er blandt de dygtigste på området, og de mener ikke, den er i strid med hverken grundloven eller konventionerne. Den opfattelse har vi som lovgivere lov at stole på. Men ganske som med andre love, vi vedtager i Folketinget, er mulighed for at den borger, der måtte blive forfulgt af loven, naturligvis kan indbringe den for domstolene, og at højesteret kan erklære den for grundlovsstridig«, siger han.

Lovforslaget har høringsfrist torsdag.

Kilde: TV 2 Danmark

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden