Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
FORURENING. Den grønne kasse måler luftforureningen på H. C. Andersens Boulevard i København. Luftforurening er årsag til en større kontrovers i Københavns Kommune, og nu også med EU-Kommissionen. Arkivfoto: Thomas Borberg

FORURENING. Den grønne kasse måler luftforureningen på H. C. Andersens Boulevard i København. Luftforurening er årsag til en større kontrovers i Københavns Kommune, og nu også med EU-Kommissionen. Arkivfoto: Thomas Borberg

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil mørklægge hård EU-kritik af luftforurening

Regeringen vil ikke give aktindsigt i EU-skrivelse om luftforurening. Hemmeligholdelsen er i direkte strid med miljøoplysningsloven, mener ekspert.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU har sendt et brev til Danmark, som handler om den luft, indbyggerne i København indånder hver eneste dag. Men hvis det står til regeringen, må danske borgere ikke vide, hvad EU’s kritik handler om.

Tre afslag på aktindsigt var resultatet, da Politiken bad om at se den åbningsskrivelse, som EU-kommissionen 22. juli sendte til Danmark.

»Væsentlige hensyn til udenrigspolitiske interesser«, »forholdet til fremmede magter« og »at bevare fortroligheden i en verserende administrativ proces, der kan føre til en retssag«, lyder den nærmest enslydende begrundelse på afslag fra Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet.

Udenrigsministeriet henviser i sit afslag yderligere til, at der er en »fast praksis for, at Kommissionen ikke ønsker åbningsskrivelser udleveret, så længe en traktatkrænkelsessag verserer«.

Den praksis genkender EU-kommissionens repræsentant i Danmark, Michael Vedsø-Rasmussen, imidlertid ikke: »Landene er velkomne til at give aktindsigt i åbningsskrivelser. Jeg kan ikke se, at min institution har noget imod det, medmindre der er helt særlige forhold, som for eksempel fortrolige oplysninger i dem. Som udgangspunkt er åbningsskrivelser en sag for modtagerlandet«, siger han.

LÆS OGSÅ

Ekspert i offentlighedsloven og i mediejura Oluf Jørgensen mener da heller ikke, at hemmelighedskræmmeriet er lovligt.

»Afslaget er lodret i strid med miljøoplysningsloven og EU-direktivet om adgang til miljøoplysninger. Offentligheden i Danmark skal have mulighed for at se, hvad EU kritiserer Danmark for«, siger han.

Udenrigsministeriet henviser til en specifik dom, hvor EU-kommissionen fik medhold i at nægte aktindsigt i en klagesag over et portugisisk dæmningsprojekt. Her støttede Danmark sammen med Sverige og Finland den portugisiske ngo, som søgte aktindsigt, men tabte altså. Nu drejer Danmark rundt på en tallerken og benytter dommen som argument for selv at nægte aktindsigt.

»Men den dom handlede kun om en klagebehandling og giver ikke grundlag for at nægte aktindsigt i en åbningsskrivelse. Danmark svinger over og bliver mere restriktiv end kommissionen selv. Derfor er afslaget kritisabelt«, mener Oluf Jørgensen: »Ifølge miljøoplysningsloven er der næsten undtagelsesfri ret til aktindsigt, når det handler om udledninger af stoffer«.

Klar i mælet

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse er dog ikke enig. Hun mener, at Udenrigsministeriet har ret i, at kommissionen har lov til at afslå aktindsigt, også når det gælder miljøsager.

»Det er en fælles præmis for alle medlemsstater, at der er fortrolighed om det, der foregår mellem kommissionen og den medlemsstat, der har modtaget en åbningsskrivelse«, siger hun.

Hemmelighedskræmmeriet har dog ikke hindret Politiken i at få skaffet sig adgang til åbningsskrivelsen, som er hård i sin kritik af Danmarks manglende indsats for at sikre ren luft til borgerne.

Seniorrådgiver i miljøorganisationen Det Økologiske Råd Kåre Press-Kristensen hilser EU-kommissionens skridt velkommen og finder den klar i mælet:

»Den beskriver præcis den situation, Danmark er i. Vi har ikke været vores opgave voksen. Vi har vidst, vi skulle opfylde den her grænseværdi, og vi har ikke lavet den nødvendige indsats, der skulle til. Man må virkelig sidde og krumme tæer inde på Christiansborg, når man får sådan et papir ind ad døren«, siger han. Kåre Press-Kristensen mener, at det nu må være slut med flere års diskussion om at flytte en målestation nogle meter frem eller tilbage.

»Luften bliver ikke renere ved at flytte en målestation, selv om vi på papiret opfylder en grænseværdi«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi overskrider grænseværdien på H.C. Andersens boulevard med 30 procent. Og man ved, der er en lang række steder i byen, hvor der er lige så meget eller mere forurenet. Men man siger, at det eneste, der er vigtigt, er, hvad vi måler på vores målestation, og så ignorerer vi, hvad der sker på andre gader og strækninger«.

Luften bliver ikke renere ved at flytte en målestation

Penge til 300 busser

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) mener, at regeringen har gjort sit for at nedbringe forureningen.

»Vi har blandt andet sat rensesystemer på størstedelen af busserne i København, der skærer mindst 80 procent af deres NO2-forurening«, skriver han.

Der er givet økonomiske tilskud til at montere katalysatorer på 300 københavnske bybusser.

FORSKNING:

Men lastbiler og andre dieselkøretøjer er der ikke skredet ind mod, og ifølge Det Økologiske Råd løser handlingsplanen derfor kun 15 procent af problemet. Det er flytningen af målestationen, der skal klare de resterende 85 procent.

Et andet argument fra Danmarks side er, at vi er blevet snydt af EU’s manglende indsats over for bilfabrikanterne.

»EU har selv været med til at skabe en del af forureningen ved euronormen, som aldrig har virket, som den skulle«, siger tidligere miljøminister for SF, Ida Auken, som i dag sidder i Folketinget for Radikale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også miljøminister Esben Lunde Larsen peger tilbage på EU og bilfabrikanterne:

»En af de vigtigste årsager til, at overskridelsen i Danmark har været svær at få bragt ned, er, at dieselbiler forurener langt mere end tilladt, som vi har set med Volkswagen-skandalen. Det vil EU forhåbentlig rette op på i de kommende år, og fra dansk side skubber vi på, for at dette sker hurtigst muligt«, skriver han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden