Kvoteflygtninge. Selvom asylansøgertallene skulle falde i de kommende år, vil integrationsminister Inger Støjberg ikke garantere, at Danmark vil genoptage sit genbosættelsesprogram. Arkivfoto: Carsten Rehder/AP

Kvoteflygtninge. Selvom asylansøgertallene skulle falde i de kommende år, vil integrationsminister Inger Støjberg ikke garantere, at Danmark vil genoptage sit genbosættelsesprogram. Arkivfoto: Carsten Rehder/AP

Politik

Regeringen ændrer kurs og vil nu ikke tage imod handikappede kvoteflygtninge

Dansk Flygtningehjælp kalder afvisning af også handikappede kvoteflygtninge »skrækkeligt«.

Politik

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, beklager nu den danske regerings beslutning om at stoppe for modtagelsen af såkaldte kvoteflygtninge på ubestemt tid.

»Med et væld af konflikter og kriser, der forårsager rekordstore forskydninger rundt om i verden, er genbosættelse blevet en stadig vigtigere del af UNHCR’s bestræbelser på at finde løsninger og arbejde for en mere retfærdig ansvarsfordeling på flygtningeområdet«, skriver kommunikationschef for UNCHR’s regionale repræsentation i Nordeuropa, Zoran Stevanovic, til Politiken og tilføjer:

»Danmark har været en mangeårig partner inden for UNHCR’s arbejde med genbosættelser og har foranstaltet kriseberedskab og taget sig af hastesager, så det ville være et tab for såvel flygtninge som for dem, der arbejder inden for området, hvis Danmarks genbosættelsesprogram blev stillet i bero, sådan som det er blevet annonceret«.

Danmark har siden 1989 via FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) modtaget gennemsnitlig 500 kvoteflygtninge – også kaldet genbosætninger – om året direkte fra flygtningelejre og alverdens brændpunkter. Men som led i regeringens 2025-plan har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) annonceret, at de resterende 491 for i år »skubbes« til senere.

Inger Støjberg har endnu ikke sagt noget om, hvornår de 491 kvoteflygtninge fra i år så vil komme til Danmark, ligesom hun ikke har sat årstal på, hvornår Danmark igen kommer til at tage imod kvoteflygtning. Og over for Politiken forklarer Inger Støjberg nu, at et eventuelt faldende asylansøgertal i de kommende år ikke automatisk vil betyde, at Danmark igen vil åbne for kvoteflygtninge. Det vil også afhænge af, hvordan det går med det store antal, der er kommet siden regeringsskiftet.

»Jeg kan vitterlig ikke sætte årstal på, for det kommer helt an på, hvordan det ser ud i forhold til, hvor mange der kommer hertil, men også det generelle billede – hvor mange der får asyl, hvor mange vi får sendt ud af dem, der ikke har ret til at være her, og hvordan det ser ud med dem, der har ret til at være her i forhold til at bidrage til arbejdsmarkedet og blive en del af den helt almindelige danske hverdag«, siger Inger Støjberg, der godt kan forestille sig, at Danmark ikke kommer til at tage imod kvoteflygtninge de næste tre-fire år.

Handikappede bremses også

Inger Støjberg ændrede kort efter valget i fjor selve kriterierne for, hvilke kvoteflygtninge de udsendte danske embedsmænd skulle udvælge. Kvoteflygtningene skulle fremover udvælges ud fra, om de er »integrerbare«, lød det fra Inger Støjberg.

Det er fair nok at skubbe det lidt foran sig

En mindre delmængde af de 500 kvoteflygtninge er reserveret til personer med særligt behandlingskrævende sygdomme. ’Twenty or more’ kaldes gruppen, selv om antallet i flere år reelt har været 30 om året. Inger Støjberg understregede efter valget i fjor, at hun ikke havde planer om at ændre på den særlige delmængde.

»Det kan for eksempel være mennesker, som er handikappede eller på andre måder er ekstremt sårbare. Den kvote har jeg ikke tænkt mig at ændre på«, forklarede hun.

Men også den gruppe af særligt udsatte personer er der lukket for, siger Inger Støjberg nu.

»Ja. Der er lukket for kvoteflygtninge«.

Også de handikappede?

»Ja, begge grupper«, svarer Inger Støjberg.

Stillet over for den nye oplysning siger generalsekretær hos Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»O.k. Det er jo skrækkeligt, for det er folk, der er endnu ringere stillet, fordi de er syge og behandlingskrævende. Det forstår jeg slet ikke, for det er meget få, og så er det altså mennesker, som i særlig grad har en fordel af at komme til et så flot samfund, som vi har i Danmark, hvor behandlingstilbuddene er supergode«, siger han.

Men det vel også en gruppe, som er enormt omkostningstung for et samfund?

»Ja, det er fuldstændig rigtigt, men man kan jo bare stille modspørgsmålet: Hvad skal verden stille op med mennesker, der er i knibe på den måde? Skal vi lade det være? Nej, det skal vi ikke, så skal vi ikke prøve at dele ansvaret for nogle af de mennesker i verden, som er helt forfærdeligt stillet på grund af konflikt, og så har de en sygdom, som de ikke kan håndtere i en flygtningesituation«, siger Andreas Kamm.

I det hele taget beklager han, at FN ikke kan få svar på, hvornår Danmark igen vil bidrage til kvotesystemet.

»Netop det forhold, at man har en fast aftale med UNHCR, er jo det vigtige element i genbosætningsindsatsen, fordi det skaber en forudsigelighed for FN-systemet, at man kan regne med, at man har nogle bestemte pladser til rådighed til at løse bestemte opgaver. Så hvis alle andre lande sagde ’det kan vi ikke love, nu får vi se’, så går det jo i stå«, siger Andreas Kamm.

På Christiansborg splitter Inger Støjbergs beslutning de to tidligere regeringspartier, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Adspurgt, om det er den rigtige beslutning, svarer Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen:

»Ja, det synes vi. Det er klart, at vi er tilhængere af kvotesystemet og har bakket op om det i alle årene, men vi synes også, at vi står i en situation nu, hvor vi er så pressede på integrationen og i forhold til at tage imod de mennesker, vi får de her år, at det er fair nok at skubbe det lidt foran sig«.

Den radikale integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, kalder omvendt beslutningen »beskæmmende og utrolig trist for Danmark«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nu siger vi til resten af verden, at det vil vi ikke blandes ind i, og det bliver en spiral, hvor andre siger, at ’det vil vi heller ikke’«.

Kan I se jer selv i en regering, hvor vi ikke tager det antal kvoteflygtninge, vi har taget siden 1989?

»I Radikale Venstre er vi dybt optaget af, at vi lever op til vores FN-forpligtelser, og jeg går stærkt ud fra, at hvis vi sidder i en regering, så kommer vi til det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce