0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere klager over integrationsydelsen

Antallet af klager fra folk på integrationsydelse er steget. Lovgivningen er uklar, mener advokat og socialrådgivere. Minister afviser kritikken.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

OMGJORT. Charlotte Deleuran klagede til Tårnby Kommune over at kontanthjælpen fra juli blev afløst af den markant lavere integrationsydelse, fordi hun har boet i Sverige i halvandet år tilbage i 2009. Nu har Ankestyrelsen vurderet, at det var en fejl.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Antallet af klager over den omdiskuterede integrationsydelse er de seneste måneder steget, efter at flere borgere er blevet flyttet over på den markant lavere ydelse.

Alene siden 1. juli, da reglerne blev ændret, så flere borgere bliver omfattet af integrationsydelsen, har Ankestyrelsen modtaget 88 klager. Til sammenligning har styrelsen modtaget i alt 157 klager frem mod 1. juli, siden integrationsydelsen blev indført i september 2015 efter en politisk aftale mellem regeringen, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

»Integrationsydelsen slår rigtig igennem nu, og det er derfor, folk klager. De kan ikke forstå, at de skal integreres i et land, som de er født og opvokset i«, siger Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet.

Siden 1. september sidste år har kommunerne skullet vurdere, om alle, der kommer ind i Danmark, skal have integrationsydelsen i stedet for andre sociale ydelser.

I og med at antallet, der er kommet på integrationsydelse, er mangedoblet, er der naturligvis flere klager - det har ikke noget med uklar lovgivning at gøre

Men efter 1. juli i år kan den nye ydelse også gælde borgere, der er født og opvokset i Danmark, og som hidtil har fået kontanthjælp. De skal nu også opfylde det såkaldte opholdskrav, der bestemmer, at en borger skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år. Er det ikke tilfældet, skal borgeren i stedet for kontanthjælp have integrationsydelse, hvilket ifølge flere jurister kan være i strid med EU-retten.

Enlige uden børn vil modtage 6.100 kroner om måneden før skat i integrationsydelse plus et eventuelt tillæg, hvis man kan tale dansk, mens den månedlige kontanthjælp til samme gruppe lyder på 10.968 kroner før skat.

»Opholdskravet er fastlagt, så folk, der ikke har tilknytning til Danmark, ikke skal være berettiget til fuld socialhjælp, før de har opnået en vis tilknytning. Den misforståelse, man gør sig skyldig i, er, at man tror, at man også skal stille det krav til mennesker, der har masser af tilknytning til Danmark«, siger Kirsten Ketscher.

Uklar lovgivning

I Dansk Socialrådgiverforening har formand Majbrit Berlau længe advaret mod de konsekvenser, som integrationsydelsen kan have for borgere, der vil få færre penge mellem hænderne. Men også for socialrådgiverne har den nye ydelse voldt problemer, fordi vejledningen fra ministeriet har været mangelfuld, siger hun.

»Vi har set os nødsaget til at sende vores eget notat ud til medlemmerne. Deri påpeger vi, hvor uklarhederne i lovgivningen kan være. Vi har også tydeliggjort over for ministeriet, at vi mente, at dele af loven har været uklar«, siger hun.

I notatet opfordrer foreningen medlemmerne til at inddrage deres lokale ledelse for at få klare retningslinjer.

»Så det bliver ledelsens og ikke den enkelte socialrådgivers ansvar, at det, der kommer fra ministeriet, ikke har været klokkeklart«, siger Majbrit Berlau.

Hun kender ikke de konkrete klagesager, som ligger til behandling i Ankestyrelsen, men peger på, at hjemløse er blandt de borgere, der kan have svært ved at dokumentere, at de rent faktisk har opholdt sig i Danmark.

Ud af de 88 klager har Ankestyrelsen behandlet 24. Heraf e