Da et hold af danske toppolitikere 22. juni 2011 blev foreviget i et militærfly på vej mod Libyen, kunne ingen af dem vide, hvordan den igangværende krig i landet ville udvikle sig. Det kunne de heller ikke, da et enigt folketing tre måneder forinden sagde ja til, at Danmark skulle deltage i den internationale koalition, hvor oberst Gaddafi blev forsøgt sat fra magten.
Og netop derfor giver det ikke nogen mening, når udenrigsudvalget i det britiske parlament nu flere år efter konkluderer, at indsatsen i Libyen gik helt galt og byggede på manglende strategi og dårlige analyser. Det mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, der holder fast i, at den danske deltagelse var god.
»Det er kun fantaster, der bilder sig ind, at man kan tilrettelægge en krig, og derfor er jeg fuld af foragt for den slags undersøgelser«, siger han om den britiske rapport.
»De gange, vi går med i krig, er det nu og her. Det er ikke noget med, at man siger, at nu skal vi lige i studiekreds om det her i seks måneder, før vi kan beslutte os. Sådan fungerer verden simpelthen ikke. Så jeg regner ikke den der kritik for noget som helst«.
Et spørgsmål om massedrab
Selv om han roser den danske indsats, mener Søren Espersen i dag ikke, at Danmark nogensinde skulle have interveneret Libyen, men han vil ikke »gøre sig bagklog«. Da beslutningen blev truffet, var det et spørgsmål om, hvorvidt man skulle forsøge at forhindre et massemord, siger han med henvisning til, at oprørerne på det tidspunkt havde sat sig på Libyens næststørste by Benghazi.
»Jeg gad nok vide, hvordan reaktionen havde været i verden, hvis vi havde sagt, at vi ikke ville blande os, og Gaddafi dræbte 700.000 mennesker. Gad vist, om der så ikke var en eller anden frisk, engelsk undersøgelse, der så ville vise, at det var en ganske forfærdelig beslutning«, siger han.
De konservatives udenrigsordfører Naser Khader, der også var med i Libyen i 2011, mener også, at der er tale om en »bagklog kritik«. Han holder dog fast i, at beslutningen om at sende kampfly og flyversoldater til Libyen var rigtig:
»Gaddafi var bindegal. Jeg mener ikke, der var tvivl om, at han var en blodtørstig diktator. Der var risiko for, at det kunne ligne et folkedrab, hvis det internationale samfund ikke blandede sig. Derfor skulle han stoppes, og den libyske befolkning skulle beskyttes«, siger han.
Han mener, at den danske aktion fra luften var vellykket. Men den del af den britiske kritik, der handler om, at der ikke var en klar strategi for, hvordan man skulle støtte Libyen efter Gadaffis fald, er han enig i.
Gaddafi var bindegal. Jeg mener ikke, der var tvivl om, at han var en blodtørstig diktator
Naser Khader (K)
»Verden er blevet en smule bedre uden Gaddafi, men det ærgrer mig meget, at vi ikke var nede og hjælpe de demokratiske sekulære kræfter efterfølgende. Det var en fejl, og det var forkert. Man kan ikke fjerne en diktator og så vende hjem. Vi skulle have været nede på landjorden«, siger han.
Et uhyre effektivt bidrag
Søren Espersen er helt uenig:
»Man laver da masser af fejl, men i Afghanistan har man så haft den modsatte holdning. Der skulle man virkelig sørge for at genopbygge landet, og hver gang man ødelagde en bro, skulle man bygge en ny, og det har da ikke haft nogen som helst effekt. Afghanerne hader os alle sammen som pesten, og snart vil Taliban indtage regeringskontorerne igen«, siger han.
Socialdemokraternes udenrigsordfører og tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup holder også fast i, at den danske indsats var både god og rigtig.
»Det er klart for alle, at det arabiske forår, som på det tidspunkt var et forår, ikke udviklede sig, som man gerne ville have det. Ikke desto mindre mener jeg nu, at vores indsats og vores deltagelse i Libyen var rigtig«, siger han.
Er der noget, du tænker, vi skulle have gjort anderledes?
»Vores militære bidrag fungerede uhyre effektivt. Jeg synes, vi leverede en relevant indsats i forhold til at imødegå et folkemord«.
