Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Kaos. De mange flygtninge, som kom til Danmark for et år siden, fik flere danskere til at give en hjælpende hånd blandt andet i form af kørelejlighed. Men det er ulovligt. Her er det flygtninge på motorvejen på vej fra Rødby mod København.
Foto: Lasse Kofod (arkiv)

Kaos. De mange flygtninge, som kom til Danmark for et år siden, fik flere danskere til at give en hjælpende hånd blandt andet i form af kørelejlighed. Men det er ulovligt. Her er det flygtninge på motorvejen på vej fra Rødby mod København.

Politik

Partier vil gøre det lovligt at give et lift til flygtninge

Lovforslag fra Alternativet og Enhedslisten skal afkriminalisere hjælp til rejsende flygtninge. I dag tager landsretten hul på ankesagen mod Lisbeth Zornig, som er tiltalt for menneskesmugling.

Politik

For første gang skal landsretten afgøre en sag om menneskesmugling, når den i dag i afdelingen i Nykøbing Falster behandler ankesagen mod forfatter Lisbeth Zornig og hendes mand.

Ægteparret blev i marts idømt hver en bøde på 22.500 kroner i en sag, hvor de havde transporteret en syrisk flygtningefamilie fra Rødbyhavn til Kastrup, og som de undervejs inviterede på kaffe og kanelsnegle.

Står det til Enhedslisten og Alternativet, skal det ikke længere være kriminelt at give et lift, en kop kaffe eller en omgang snegle til uregistrerede flygtninge, som er på vej gennem Danmark.

I et lovforslag vil de to partier afkriminalisere bestemmelserne i udlændingeloven og omformulere dem, så borgerne fremover udelukkende kan straffes, hvis hjælpen sker for egen vindings skyld, forklarer Enhedslistens retsordfører, Rune Lund.

»Vi ønsker en skelnen mellem, hvornår folk hjælper flygtninge af humanitære grunde, og hvornår de gør det som deciderede menneskesmuglere for at tjene penge«, siger han.

I flere tilfælde i år er borgere blevet dømt for menneskesmugling, og det har ikke været rimeligt, mener Rune Lund.

Jeg har noteret mig, at ingen aktivister i Holland, Tyskland og Sverige er retsforfulgt

»Når folk hjælper af rent humanitære grunde inden for landets grænser i form af en snegl eller en kop kaffe, virker det meget voldsomt eller overdrevet, at det kan være strafbart på linje med regulær menneskesmugling. Jeg håber, at de argumenter kan bruges, når vi skal behandle forslaget«, siger han.

Det skal partierne dog ikke regne med, lyder det fra Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

»Man assisterer jo en udlænding i noget ulovligt, og Venstre har ikke intentioner om at ændre gældende lovgivning. I relation til bemærkningen om egen vindings skyld, efterlader det jo gevaldige bevisproblemer, for når en transportør bliver stoppet, vil man jo påstå, at der ikke har været penge imellem dem. Det er jo et marked, hvor der nok ikke lige udstedes kvitteringer, kunne jeg forestille mig«.

Det må på den anden side være uheldigt, hvis man kriminaliserer borgere, som ikke har motiv til at begå noget strafbart, men som bare vil hjælpe?

»Det synspunkt kan man godt have, men når vi kriminaliserer, er det jo blandt andet, fordi myndighederne skal kunne overskue situationen. Det bliver ganske uoverskueligt, hvis danskerne af et godt hjerte transporterer flygtninge rundt, så derfor er vi nødt til at have sådan en strafbestemmelse«, siger han.

Mange blev dømt

I september for et år siden ankom fortrinsvis syriske flygtninge i stopfyldte tog til den dansk-tyske grænse. Mange ønskede at søge asyl i Danmark, og endnu flere ville videre.

Situationen kom ud af kontrol, da flygtningene begyndte at vandre mod Sverige ad de danske motorveje, og det mobiliserede et stort antal danskere, som tilbød overnatning, tøj, mad eller hjælp til transport.

For nogle af dem fik hjælpen et retsligt efterspil. I januar blev en mand ved byretten i Randers idømt en bøde på 5.000 kroner for at transportere fem uregistrerede flygtninge fra Flensburg over den dansk-tyske grænse og frem til Grenaa.

Kendelsen er væsentlig mildere end dommen over Lisbeth Zornig Andersen, angiveligt fordi anklageren lagde vægt på det humanitære aspekt i mandens gerning.

I august blev to byrådsmedlemmer fra Aarhus tiltalt for at have givet husly til to flygtninge, men byretten frikendte dem for menneskesmugling.

Alternativet og Enhedslisten mener, at egentlig menneskesmugling, forstået som hjælp til ulovlig indrejse, fortsat skal være strafbart, men ifølge Enhedslistens Rune Lund viser dommenes forskellighed, at retstilstanden er uholdbar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det virker tilfældigt, hvem der er tiltalt. Mange hjalp med at transportere flygtninge for øjnene af politiet både ved grænserne og på Københavns Hovedbanegård, uden at der blev grebet ind, og der er kommet meget forskellige domme ud af sagerne. Vi ser muligheden for at lave en lovgivning, som både giver bedre mening, som er rimelig, og som skaber en klarhed«, siger han.

Lovligt at skjule indvandrere

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er dog ikke sikker på, at partiernes forslag er hensigtsmæssigt eller nødvendigt.

»I kølvandet på tilstrømningen i september 2015 har domstolenes kurs været lidt slingrende, hvilket ikke er så mærkeligt, for det har ikke været helt enkelt at afveje hensynet til retshåndhævelsen over for hensynet til den udviste omsorg og medmenneskelige hjælpsomhed i de enkelte sager. Men når ankesagerne er behandlet, skal domstolene nok sørge for, at lovgivningen udmøntes med både rimelighed og ensartethed«, siger han.

Jørn Vestergaard påpeger, at partiernes forslag faktisk også rummer det aspekt, at hvis kun tilfælde med personlig vinding skulle være strafbare, vil det gøre det lovligt at skjule illegale indvandrere.

Enhedslistens retsordfører mener, at anklagemyndigheden har virket særlig nidkær i forhold til retsforfølgelsen af borgerne.

»Jeg har noteret mig, at ingen aktivister i Holland, Tyskland og Sverige er retsforfulgt«, siger han.

I sagen mod ægteparret Zornig og Lindholm vil parrets advokat, Bjørn Elmquist, trække frifindelsen fra Retten i Aarhus ind.

Han vil også henvise til en FN-protokol fra 2000, som definerer menneskesmugling som noget, man gør for økonomisk vindings skyld, samt et EU-direktiv fra 2002, som siger, at FN-protokollens definition skal gælde. Elmquist siger:

»Udlændingelovens bestemmelser i paragraf 59 er ikke soleklare. Jeg mener, at fortolkningerne i FN-protokollen og EU-direktivet skal inddrages i forhold til mine klienters motiv til handlingen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge senioranklager Nanna Grønning er det centrale i sagen en ekstraordinær situation, hvor en række borgere følte sig kaldet til at hjælpe nogle af de flygtninge, der var kommet til landet.

»Kernen er så, hvordan man anvender udlændingelovens regler om menneskesmugling i sådan en situation«, siger hun.

I oktober indledes sager mod fire personer, som er tiltalt for at have smuglet flygtninge over Øresund til Sverige.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce