Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

historisk. Statsminister Poul Hartling (V) på Folketingets talerstol. Her er det i 1975.
Foto: BUSSER (arkiv)

historisk. Statsminister Poul Hartling (V) på Folketingets talerstol. Her er det i 1975.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opfordringen, overraskelsen og opgøret: Her er tre markante åbninger af Folketinget

Det er en klassiker i nyere dansk politisk historie: Åbningstalen. Alligevel er den blevet holdt vidt forskelligt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsministerens åbningstale har været en stensikker klassiker i dansk politik lige siden 1953, da den blev skrevet ind i grundloven. I dag er det Lars Løkke Rasmussen, der åbner folketingsåret på et tidspunkt, hvor hans parlamentariske grundlag ligger i krig med hinanden. Men hvordan har andre statsministre gennem tiderne håndteret den danske pendent til amerikanernes 'State of the Union Address', der har for vane at runde et større katalog af politiske emner inden for både indenrigs- og udenrigspolitik?

Her følger et bud på tre markante åbningstaler.

1974: Opfordringen til samarbejde

Vi begynder i 1974. Det kan diskuteres, hvorvidt selve talen hører til de mest markante gennem tiden. Men situationen var speciel. Og den er ikke helt ulig den, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) befinder sig i netop nu.

Det var nemlig med en klar bevidsthed om det parlamentariske kaos, at statsminister Poul Hartling (V) i 1974 gik på talerstolen for at forklare behovet for at rette op på betalingsbalancen, sikre beskæftigelsen og i det hele taget stabilisere økonomien.

Det skete i kølvandet på jordskredsvalget året forinden, hvor 44 procent af vælgerne havde skiftet parti og banet vejen for både Fremskridtspartiet, CD og Kristeligt Folkeparti. Der var med andre ord mere eller mindre kaos i Folketinget, hvor regeringen udelukkende byggede på de 22 mandater i Venstre.

»Som jeg sagde til indledning, spørger mange i dag, om vore demokratiske arbejdsformer er tilstrækkelig hensigtsmæssige over for de problemer, der trænger sig på. Det er for os i denne sal en fælles opgave at vise, at vort demokrati kan fungere rigtigt. Det kan kun ske, hvis vi alle føler ansvar for ikke at så splid og rejse kunstige modsætninger«, sagde Poul Hartling.

I dag har der ganske vist ikke været noget valg, der kan sammenlignes med jordskredet dengang, men den parlamentariske situation er også meget usikker, påpeger lektor emeritus Lars Bille fra Købehavns Universitet, der er ekspert i nyere dansk politik.

»Da Poul Hartling holdt sin åbningstale i 1974 var den parlamentariske situation er meget kaotisk. Han anede for eksempel ikke, hvor han havde Fremskridtspartiet. I dag er det Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der står så stejlt over for hinanden i den økonomiske politik, at det skaber usikkerhed om selve regeringens overlevelse«, siger Lars Bille.

1972: Overraskelsen til sidst

I 1972 var det ikke selve Jens Otto Krags tale om blandt andet Danmarks ja til medlemskab af EF, der vakte mest opmærksomhed. Det var en lille bemærkning af stor betydning, der gjorde størst indtryk.

Et trefoldigt hurra for Danmark havde netop gjaldet fra medlemmerne af Folketinget som afslutning på statsminister Jens Otto Krags tale, da det viste sig, at socialdemokraten havde meget mere på hjerte. Få sekunder efter, at det sidste hurra var klinget ud i salen, tog formand for Folketinget Karl Skytte (R) ordet.

»Statsministeren har ønsket at give en meddelelse til tinget. Værsgo'«, sagde Karl Skytte, hvorefter Jens Otto Krag begyndte at hakke noget i det:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Øh, jeg takker formanden for, at jeg får lov til at give en meddelelse til tinget«, sagde statsministeren og fortsatte:

»Øh... Efter afstemningen i går er den parlamentartiske situation uændret. Regeringen fortsætter. Derimod er det ikke nødvendigt, at statsministeren fortsætter. Jeg har længe ønsket, at trække tilbage... trække mig tilbage. Og jeg vil benytte en gunstig lejlighed til at gøre det«, sagde han.

Det skete på et møde med dronningen senere samme dag. Derpå blev Anker Jørgensen (S) statsminister.

Foto: GLEIE ERIK

2003: Opgøret med rundkredspædagogikken

Åbningstalen har ændret sig over årene. Blandt andre tidligere professor Tim Knudsen fra Københavns Universitet har bemærket, hvordan talen oprindelig havde karakter af en redegørelse, der skulle samle nationen, mens den senere er blevet brugt til at profilere regeringen og skabe kant til politiske modstandere.

Særligt Anders Fogh Rasmussen udemærkede sig i den sidste kategori, bemærker Lars Bille. Et eksempel er hans tale fra åbningen af Folketinget i 2003, hvor en passage om rundkredspædagogik faldt mange for brystet. Dengang sagde Fogh:

»Vi skal indse, at en vis portion paratviden er nødvendig. I tre årtier er der kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole, udenadslære og terperi. Det er som om, at indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: Hvad synes du selv? Det kan være udmærket at sidde i rundkreds og diskutere og føre en samtale med hinanden. Men den første forudsætning for at føre en meningsfyldt samtale er altså, at man ved, hvad man snakker om«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En søgning i avisernes artikeldatabase Infomedia viser, at Anders Fogh Rasmussen havde brugt udtrykket før åbningstalen i 2003. Men talen fra Folketingets talerstol skabte en længerevarende debat. Også selv om Fogh efterføglende konstaterede, at mange havde fået hans tale »galt i halsen«, fordi de troede, han tegnede et øjebliksbillede.

Kilder: Danmarkshistorien.dk, Folketingstidende, Statsministeriet

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden