Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

BOLIGSKAT. Statsministeren lovere lavere satser for ejendomsskat og grundskyld - men prisen kan lande hos nye boligkøbere. (Arkiv)
Foto: JENS DRESLING

BOLIGSKAT. Statsministeren lovere lavere satser for ejendomsskat og grundskyld - men prisen kan lande hos nye boligkøbere. (Arkiv)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye boligejere kan betale Løkkes nye skattestop

Nyhedsanalyse. Her er hvad vi ved om, hvordan regeringen vil indrette fremtidens boligskatter.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler«, lovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale, da han skitserede tre hovedpunkter i den fremtidige boligbeskatning.

Men det nye system kan godt komme til at betyde, at skatten, som betales af den enkelte ejerbolig, ender med at blive højere for de fremtidige ejere, som køber en ejerbolig.

Det er i hvert fald en af de modeller, som regeringen ifølge Politikens oplysninger har arbejdet med.

De nærmere detaljer om, hvordan regeringen ønsker fremtidens boligbeskatning, vil blive afsløret i morgen, når regeringen fremlægger sit forslag til det, som statsministeren kaldte et »nyt og bedre vurderingssystem og et nyt forslag til boligbeskatning«.

Her er hvad vi ved

Men ud fra det, statsministeren sagde i sin åbningstale, kan man fastslå følgende:

1. Nyt skattestop

Regeringen vil afskaffe det nuværende skattestop på ejendomsværdiskatten og erstatte det af et »nyt bedre skattestop«.

Siden 2002 har ejendomsværdiskatten, som betales af ejendommens samlede værdi været frosset fast i kroner og ører, mens grundskylden, som betales som en promille af grundværdien, har kunnet stige med op til 7 procent om året.

Det regelsæt vil blive forkastet fra 2020.

2. Lavere satser

Regeringen vil til erstatning indføre nye - lavere - satser for både ejendomsværdiskatten og grundskylden fra 2020.

Det betyder, at frem til 2020 vil ejendomsværdiskatten fortsat være låst fast, mens grundskylden især i hovedstadsområdet og de større byer vil stige frem til 2020.

OVERBLIK:

Statsministeren fortalte ikke, hvilke satser, regeringen vil foreslå for ejendomsværdiskatten fra 2020.

Men hvis man går ud fra, som regeringen gør i 2025-planen, at boligejerne samlet skal betale det samme i ejendomsværdiskat som i dag, vil ejendomsværdiskatten skulle være omkring 0,6 procent, har vismændene beregnet.

Det vil dog udløse meget store ændringer i skattebetalingen fra den ene boligejer til den anden. I de tyndere befolkede egne, hvor ejendomspriserne ikke er steget, men måske direkte faldet, vil ejendomsværdiskatten falde markant. I hovedstadsområdet og byerne, hvor prisen på huse og lejligheder er steget markant siden 2001, vil det udløse meget store ekstraregninger.

»Det ønsker regeringen ikke. Nye vurderinger skal ikke være en pengemaskine. Vi vil sænke både grundskyldssatsen og ejendomsværdisatsen«, sagde statsministeren.

Til det formål har regeringen derfor afsat en reserve på 24 milliarder kroner. Denne reserve kan så bruges til at begrænse eller fjerne stigningen i boligskatterne fra 2020.

3. Brems grundskylden

Regeringen vil aflyse de stigninger, der vil komme i grundskylden efter 2020, sagde statsministeren.

Samlet set vil ændringerne betyde, forklarede han, at »ingen nuværende boligejere«, vil komme til at betale mere end med de nuværende skatteregler. Og mange vil komme til at betale mindre.

Men regeringen regner dog i sin 2025-plan med, at boligejerne samlet vil betale mere i ejendomsværdiskat og grundskyld fra 2020 og fremefter. Stigningen vil, oplyser Finansministeriet, svare til den årlige stigning i bruttonationalproduktet.

Men hvem skal betale mere?

Spørgsmålet er så, hvem der skal betale mere.

En gruppe vil være ejerne af nye boliger, som bliver opført. De vil bidrage med ekstra skatter.

En anden kan blive køberne af de nuværende boliger. En model, som regeringen har arbejdet med, er, at fastfrysningen af boligskatterne vil blive ophævet, når en bolig skifter ejer. Det vil give tryghed for de nuværende boligejere, mens de nye boligejere - køberne - vil få en højere boligskat. Til gengæld vil de vide det, når de køber.

Om det er en sådan model, som valget er faldet på, vil blive afsløret onsdag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden