Regeringen er klar til at forhandle kontroversiel offentlighedslov

Der var demonstrationer på Christiansborg Slotsplads, da den blev vedtaget, men siden han blev justitsminister, har Søren Pind forsvaret den kontroversielle offentlighedslov.

Nu er han klar til at ændre loven og genforhandle paragrafferne sammen med de partier, som stemte den igennem. Det sker, efter at Radikale, SF og Konservative har forlangt ændringer på en række omstridte punkter.

Søren Pind vil ikke sige, hvad han konkret er parat til at ændre, men han bekræfter, at regeringen er indstillet på at finde en aftale med partierne bag aftalen:

»I modsætning til de forhandlinger, som i øjeblikket foregår i fuld offentlighed, så prøver vi faktisk på at opnå et resultat. Det går sådan set stille og roligt fremad«, siger Søren Pind, der understreger, at forhandlingerne går »udmærket«.

»Det, jeg glæder mig over, er, at vi har givet os selv tid og rum til at tage fat på en besværlig debat«, siger Søren Pind.

I slutningen af september mødtes han med forligspartierne til en indledende snak, hvor man diskuterede, hvad der skal ske på området. Særligt tre bestemmelser i loven optager de tre forligspartier. Konkret er der tale om paragraf 22, 24 og 27, der omhandler offentlighedens indsigt i ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem myndigheder, ministerier og folketingsmedlemmer.

Direkte adspurgt, om regeringen er parat til at ændre paragraf 24, svarer justitsministeren: »Det tager vi i al stilfærdighed. Mit udgangspunkt er, at loven egentlig er fin, men vi har under alle omstændigheder aftalt en evaluering af loven, og så må vi se, hvad der kommer ud af den«.

Da de konservatives formand Søren Pape sidste år ændrede holdning til offentlighedsloven og krævede den lempet på en række områder, var der for første gang et politisk flertal uden om regeringen for at ændre loven.

Dengang afviste Søren Pind at ændre på noget: »Jeg opfatter mest af alt det her som et landsrådshilsen for at piske de medier op, der hader offentlighedsloven, og så samtidig en lidt uvenlig hilsen til Dansk Folkeparti, som har nogle udfordringer i forhold til, hvad der skal være offentligt, og hvad der ikke skal være«, lød det den gang fra justitsministeren.

Notat: Deadline maj 2017

Offentlighedsloven kan i dag ikke ændres, uden at tilhængerne af loven – Venstre og Socialdemokratiet – er med. Konservative, SF og Radikale har derfor krævet loven genforhandlet inden grundlovsdag, hvis ikke de skal opsige forliget.

Ifølge et notat fra Justitsministeriet, som Politiken er i besiddelse af, har regeringen på den baggrund besluttet, at ombudsmanden til januar skal igangsætte en evaluering af loven. Derefter vil Justitsministeriet komme med sin redegørelse af loven, inden man i maj næste år skal have en »debat« i Folketinget om mulige ændringer.

Regeringen har igangsat en undersøgelse af offentlighedsloven i andre lande – herunder Sverige, som har langt mere åbenhed end Danmark. Undersøgelsen skal være færdig i januar 2017 og har blandt andet professor emeritus ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegaard Christensen, i spidsen.

»Man har i dag ikke en præcis viden om konsekvenserne af en større eller mindre åbenhed i forhold til de politiske beslutningsprocesser. Det gælder de demokratiske eller samfundsmæssige konsekvenser. Den forskning, vi har, viser – lidt paradoksalt, kan man sige – at høj åbenhed faktisk har negativ effekt på tilliden til systemet«, siger Jørgen Grønnegaard, der tilføjer, at man også vil se på, hvordan offentlighedsloven forvaltes i andre lande.

Så sent som i torsdags konkluderede Folketingets Ombudsmand, at den omstridte paragraf 24, der mørklægger dokumenter, der bliver brugt eller kan bruges i betjening af en minister, i vid udstrækning bruges til at mørklægge oplysninger, som der tidligere var indsigt i. Derudover konkluderer Folketinget Ombudsmand, at princippet om meroffentlighed sjældent bruges.

SE OGSÅ:

På Christiansborg vækker regeringens linje glæde hos forligspartierne, som efter et møde med justitsministeren i forrige uge nu tror på, at man kan nå en aftale.

»Jeg synes klart, at jeg fornemmer, at både Socialdemokratiet og Venstre har set, at hvis de ikke er imødekommende over for at kigge på offentlighedsloven, så vil de sådan set spille sig selv af banen, fordi der er et stort flertal i Folketinget, der ønsker det. Derfor er det mit indtryk, at man har respekteret, at sådan er tingenes tilstand«, lyder det fra Radikales leder, Morten Østergaard.

Konservatives Søren Pape er ligeledes fortrøstningsfuld: »Det, at vi nu er enige om at træde ind i et fælles rum for at få ændret loven, er jeg utrolig glad for. Det, vi vil kræve, er, at vi finder en ny løsning på paragraf 22, paragraf 24 og paragraf 27. I og med regeringen har indkaldt til forhandlinger har jeg en forventning om, at man har en ægte interesse i at finde en løsning på de problemer, vi skitserer«.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, følger op: »Jeg har det sådan, at når en lov er færdig, så skal det være muligt at gå ind og se, hvad der lå til grund for den lov. Det kan man ikke i dag på grund af bestemmelsen om ministerbetjening, men det skal man kunne i fremtiden«.