Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Joachim Adrian
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere forbeholder sig ret til at droppe omstridt krigsudredning

Forløbet op til ny udredning om dansk krigsdeltagelse har været uskønt, siger de to forskere, der skal lede opgaven.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede inden de to regeringsudpegede forskere går i gang med en stærkt omdiskuteret udredning af Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan, sender de en advarsel om, at der er grænser for, hvor meget de vil lade sig begrænse i deres research.

Hvis de forskellige myndigheder i urimeligt omfang benytter retten til at afvise indsigt i udvalgt materiale, som de to måtte efterspørge i forbindelse med arbejdet, så risikerer regeringen ganske enkelt, at forskerne dropper undersøgelsen.

Med et indlæg i dagens avis forklarer lektor Rasmus Mariager og professor Anders Wivel fra Københavns Universitet således, at »det siger sig selv, at vi kan blive nødt til at indstille arbejdet, hvis betingelserne viser sig ikke at være acceptable«.

Der har fra begyndelsen været blæst om udredningen, fordi der netop er opsat visse grænser for, hvad myndighederne er tvunget til at udlevere til de to forskere, der er udvalgt til at lave en udredning, som regeringen kalder »uvildig«.

På den baggrund har seks andre forskere i et brev tidligere på året opfordret deres kolleger til at boykotte undersøgelsen. Hele konstruktionen er i strid med almindelig videnskabelig etik og praksis, lød det fra en af de kritiske forskere, professor Kurt Jacobsen fra handelshøjskolen CBS, der drog en parallel til forholdene for forskerne i Sovjetunionen og Østtyskland.

»Særligt sensitivt« materiale

I udredningen er forskerne ganske vist sikret adgang til alt materiale, også fortrolige dokumenter, som den nedlagte Irak- og Afghanistankommission havde fået oversendt, da den blev nedlagt af den nuværende Venstre-regering. De kan også bede om indsigt i øvrigt materiale, som de finder relevant. Men videre i betingelserne lyder det, at myndighederne »fra sag til sag« kan afvise indsigt i »særligt sensitivt« materiale.

»Vi får se, hvad der menes med det«, skriver Rasmus Mariager og Anders Wivel, der dog på nuværende tidspunkt vurderer, at grundlaget er acceptabelt.

Den nye udredning af Danmarks militære engagement kommer i kølvandet på regeringens beslutning om at lukke Irak- og Afghanistankommissionen, der blev oprettet under S-R-SF-regeringen. Liberal Alliance støttede lukningen, men krævede til gengæld, at de ikke-klassificerede dokumenter oversendt til kommissionen skulle være offentligt tilgængelige.

I betingelserne lyder det, at myndighederne »fra sag til sag« kan afvise indsigt i »særligt sensitivt« materiale

Kompromiset blev den nye udredning. I modsætning til den tidligere kommission kan eksperterne bag den nye udredning ikke afhøre nøglepersoner under vidneansvar. De skal heller ikke undersøge lovligheden af Irakkrigen eller Danmarks omdiskuterede behandling af fanger i både Irak og Afghanistan. I stedet er opgaven at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden – herunder også for engagementet i Kosovo.

»Forhistorien er ikke køn, og det giver forståeligvis næring til bekymring, at regeringen først nedlægger en undersøgelseskommission under ledelse af en respekteret landsdommer, for derefter at iværksætte en undersøgelse med et på en og samme tid bredere og anderledes kommissorium; bredere, fordi Kosovo nu bliver inddraget, og anderledes, fordi de juridiske aspekter bliver taget ud af ligningen«, skriver Rasmus Mariager og Anders Wivel og tilføjer:

»Det er heller ikke pynteligt, at partierne bag aftalen har villet vælge mellem de indstillede forskere. For selvom alle de kandidater, der var til rådighed, er kvalificerede – ellers ville de ikke være indstillet af Rektorkollegiet – må man erkende, at politikerne har forbeholdt sig retten til at vælge blandt de indstillede«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

S: Forskere bør overveje at sige nej

Når de to alligevel har sagt ja til opgaven, skyldes det, at de finder den vigtig og relevant. Udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) sætter dog fortsat spørgsmålstegn ved udredningen, som de to forskere har 10 millioner og frem til juni 2018 til at lave.

»De burde derfor overveje, om ikke deres integritet byder dem at sige tak, men nej tak til den her opgave«, siger han, der ikke mener, at det netop styrker deres troværdighed, at de allerede på forhånd gør opmærksom på problematiske forhold: »Det, man kan være i tvivl om, er , om det, der kommer ud af det, også er rigtigt«, siger han.

Foreholdt de kritiske bemærkninger fra Mariager og Wivel har udenrigsminister Kristian Jensen kun en kortfattet kommentar: »Jeg er glad for, at de påtager sig opgaven. Derudover har jeg ikke nogen kommentarer«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden