Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

DF: Vi har vundet over al-Qaeda i Afghanistan

Danmark tager hjem fra Afghanistan i takt med briter og amerikanere, siger DFs forsvarsordfører Marie Krarup.

Politik

Det er i overensstemmelse med Storbritannien og USA, at Danmark i august trækker hold 15 hjem fra Afghanistan som det sidste hold kampsoldater. De returnerer fra Helmand-provinsen godt et halvt år før tiden.

Det siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup.

»Det afhænger af engelske og amerikanske planer. Det giver jo ikke mening, at vore soldater står alene tilbage i ørkenen«, siger Marie Krarup.

»Vi løber ikke af pladsen« Hun afviser, at Danmark og den internationale ISAF-styrke har tabt kampen efter 12 års indsats i Afghanistan.

»Vi løber ikke af pladsen. Vi har gjort en kæmpe forskel. Vi har vundet den krig. Vi tog ned for at slå al-Oaeda, som er slået. Det kan desværre ikke lade sig gøre at udrydde Taleban fuldstændig. Det må afghanerne selv gøre«, siger Marie Krarup.

Taleban blev fordrevet fra magten i Kabul i slutningen af 2001, da en amerikansk-ledet koalition rykkede ind i landet i kølvandet på terrorangrebet på USA 11. september.

Danske tropper har fra midten af 2006 været indsat i det sydlige og østlige Afghanistan - Helmand-provinsen - i kampen mod Taliban. Soldaterne har været under ledelse af ISAF og britisk militær.

43 danskere har mistet livet

Danmark havde i 2011 720 soldater i Afghanistan. I løbet af andet halvår 2012 er antallet faldet til 650 personer. I alt er 43 danske soldater blevet dræbt i den knap 10 år lange konflikt.

Marie Krarup er bekymret for, at fremskridt kan forsvinde i fremtiden, så afghanske kvinder ikke får så fri en stilling i samfundet, eller piger ikke undervises i skoler, så de kan tage en uddannelse.

»Jo, det frygter jeg. Men det er afghanernes egen opgave at sørge for det. Det er ikke vore soldaters opgave«, siger Marie Krarup.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce