0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SF's næstformand sår tvivl om KL's linje

Måske har KL's linje i lærerkonflikten været forkert, skriver SF's næstformand og KL-repræsentant, Mette Touborg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For første gang sår et af SF's medlemmer af Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse offentligt tvivl om, hvorvidt de kommunale arbejdsgivere har valgt den rigtige linje og strategi i den højspændte strid om lærernes overenskomster.

SF's næstformand, Mette Touborg, en af tre SF'ere i KL's bestyrelse, for i går i det elektroniske blækhus på Facebook.
Måske forkert fra begyndelsen

På partiets debatforum, Fri Debat, udtrykker hun forståelse for de mange menige SF'ere og ikke mindst partiets byrådsmedlemmer, der i den seneste tid har ytret sig med skarp kritik af KL's hårde forhandlingslinje over for lærerne.

»Jeg kan godt både høre og forstå, at I er frustrerede og utilfredse. Der er ingen tvivl om, at forløbet ikke tilfredsstiller alle - langtfra. Der er heller ingen tvivl om, at det, der kommunikeres, heller ikke indfrier alles ønsker - langtfra«, skriver Touborg. Hun skriver videre, at hun sammen med SF's to øvrige bestyrelsesmedlemmer samt partiets medlem af KL's løn- og personaleudvalg er nødt til at reflektere grundigt over, hvordan »vi er nået hertil«.

LÆS OGSÅ

Mette Touborg, der som næstformand har direkte forbindelser til SF's topledelse i regeringen, fastslår imidlertid, at hun fortsat bakker op om KL's linje.

»Når jeg ikke vil undsige linjen, er det først og fremmest, fordi vi set fra min stol er meget langt forbi the point of no return«, skriver Touborg, der imidlertid samtidig sår tvivl om, hvorvidt det hele har været grebet forkert an:

»Men at bakke på et sent tidspunkt i KL-bestyrelsen det gør jeg ikke, medmindre linjen ændres betydeligt, og det mener jeg ikke, den er. Igen kan det være et forkert valg fra begyndelsen«.
Taler ikke for alle SF'ere

Det er første gang, en af SF's topfigurer i KL's ledende organer har forholdt sig i længere passager til kritikken fra baglandet. Politiken kontaktede i går Touborg for at få uddybet hendes tvivl om KL-linjen. Hun svarede følgende i en sms:

»Jeg har forholdt mig til en intern debat som en af SF's repræsentanter i KL. KL har varslet lockout, det tager vi tre SF'ere, der sidder i bestyrelsen, ansvar for og står inde for. Men det er jo ikke det samme, som at alle SF'ere synes, det er det rigtige valg. Nogle mener, vi burde have valgt anderledes som SF'ere i KL«.



SF's medlem af løn- og personaleudvalget, Poul Overlund-Sørensen, der også er medlem af landsledelsen, tvivler slet ikke på, at KL-linjen er rigtig.

LÆS OGSÅ

»Der er forskel på Mette og mig, derved at jeg til daglig sidder med fingrene helt nede i detaljen på skoleområdet. Jeg har derfor et kendskab til, hvordan området fungerer og er skruet sammen. Det har Mette ikke, hun er sygeplejerske og borgmester til daglig. Det kan skabe en usikkerhed om, om det saglige grundlag er på plads. Det kan være svært at gennemskue, men jeg er rimelig tryg ved, at det saglige grundlag er på plads«, siger han.
Topforhandler: Der er 100 procents opbakning

KL's topforhandler i lærerkonflikten, Michael Ziegler (K), ønsker ikke at forholde sig til interne SF-diskussioner.

»Der er og har været 100 procents opbakning i KL's bestyrelse om den linje, der er lagt«, siger Michael Ziegler.

Så du har ikke modtaget nogen henvendelse fra SF's bestyrelsesmedlemmer med et ønske om en ændret linje?

»Jeg vil slet ikke kommentere på interne drøftelser. Jeg kan bare sige, at der er 100 procents opbakning til linjen«.

LÆS OGSÅ

Vil den fortsætte?

»Vi har lagt den linje, vi har lagt, og den agter vi selvfølgelig at fortsætte med«.

At de folkesocialistiske bølger går højt, vidner et indlæg på det debatforum på Facebook, som også Mette Touborg bidrog til. Her skrev SF's tidligere byrådssuppleant i Helsingør Søren Rasmussen særdeles spydigt om et andet af SF's bestyrelsesmedlemmer. Nemlig Jane Findahl fra Fredericia, der over for DR bakkede lockouten op.

»Undskyld mig, men er hende Jane Findahl SF'er? Hun lyder som en af de konservative hattedamer, som vi har så mange af her i Helsingør«, skrev Søren Rasmussen, der meldte sig ud af partiet i fjor.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Dørmanden Tesfaye, et sandt retroforslag og Kofods livline

  • Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Redder regeringen Syriens-børn for at redde Kofod? Hvorfor er Bager bitter? Og fik Ellemann andet end en frisør-tid?

  • Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Børnene i Syrien presser Mette F., en længe ventet Instagram-fight og Thyra Franks ulykkelige beslutning

Annonce

For abonnenter