Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: DRESLING JENS
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN advarer mod regeringens plan om at indgå aftaler om udlevering til torturlande

Flere organisationer vender sig imod regeringens ønske om at få 'diplomatiske forsikringer' fra lande, hvor tortur forekommer.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen lægger nu op til at indgå diplomatiske aftaler med torturstater om at hjemtage udviste udlændinge og garantere for deres sikkerhed.

Af det nye VLAK-regeringsgrundlag fremgår det således, at man vil »undersøge mulighederne for brug af diplomatiske forsikringer i forhold til udsendelse af personer på tålt ophold«.

Men ved at hjemsende personer på baggrund af en såkaldt diplomatisk forsikring er der en betydelig risiko for, at det vil være i strid med FN’s torturkonvention, og at de pågældende personer fortsat vil være i fare for at blive udsat for tortur, advarer FN og en række menneskerettighedsorganisationer.

LÆS OGSÅ

»Man kan aldrig vide, om landene kan beskytte den enkelte godt nok, så en diplomatisk garanti kan ikke eliminere risikoen for, at personen vil blive udsat for tortur. De lande, man vil indgå aftaler med, er jo netop lande, der ikke har styr på, hvad der foregår. Det vil være som at spille hasard med deres sikkerhed«, siger formanden for FN’s torturkomité, Jens Modvig.

De knap 70 udlændinge, der i dag er på tålt ophold, er personer, der har udstået deres fængselsstraf og står til udvisning – typisk på grund af hård kriminalitet. Men da de vurderes at ville være i fare i deres hjemlande, kan vi ifølge konventioner ikke hjemsende dem, hvorfor de er på tålt ophold.

Hvad så, hvis de bliver brudt?

Ikke desto mindre ønsker regeringen altså at forsøge at lave aftaler med hjemlande om, at de pågældende ikke vil blive udsat for eksempelvis tortur, med henblik på at kunne udsende dem.

Men i praksis vil det næsten være umuligt at indgå en sådan aftale, der kan danne grundlag for hjemsendelse, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge flere kilder er det da heller aldrig lykkedes for Danmark at udsende nogen på baggrund af en diplomatisk garanti

»Diplomatiske garantier er mere en teoretisk end en praktisk løsning. Menneskeretten udelukker ikke fuldstændig muligheden, men kravene til karakteren af den aftale, der skal indgås, og den efterfølgende opfølgning er så restriktive, at anvendelsesområdet er uhyre snævert. Danmark er jo i disse situationer ansvarlig for, at den udsendte ikke lider overlast«, forklarer vicedirektør på instituttet Louise Holck.

Af en fortrolighedsstemplet oversigt over personer på tålt ophold fra juli, som Politiken har set, fordeler de knap 70 personer sig på 15 nationaliteter og tæller lande som Somalia, Syrien, Libanon, Kina, Congo og især Iran og Afghanistan. Omkring 20 af dem er dømt for narkokriminalitet, mens andre er dømt for vold, mord eller andet.

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, reagerer også på regeringens planer og understreger, at »tilbagevendte personer ikke må udsættes for fysisk nedværdigende eller skadelig behandling«.

Ifølge Amnesty har Danmark ikke en reel mulighed for at tjekke, om eventuelle diplomatiske forsikringer vil blive overholdt i landene, og generalsekretær Trine Christensen »advarer på det kraftigste« imod at bruge dem.

»Uanset om det handler om personer på tålt ophold eller andre, så er de simpelthen ikke det papir værd, som de er skrevet på. Og hvad så, hvis de bliver brudt? Så kan Danmark faktisk være med til at bryde torturkonventionen«, siger hun.

Hverken udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth (V) ønskede torsdag at forholde sig til sagen.

Fejlslagent forsøg i 2009

Allerede tilbage i 2009 foreslog den daværende VK-regering at bruge diplomatiske forsikringer til at udsende udlændinge, og der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle undersøge muligheden for det.

Her nåede man frem til, at det ikke kunne »afvises, at der er mulighed for at anvende diplomatiske forsikringer uden at krænke folkeretten, men at mulighederne er begrænsede«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det samme nåede daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) frem til. Hun erindrer, at hun ifølge hende selv sagde direkte til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at hun ikke havde noget imod, at regeringen formulerede ambitionen, men at det i praksis ikke kunne lade sig gøre.

LÆS OGSÅ

»Jeg forsøgte selv og nåede til, at det var meget vanskeligt. Der var ikke nogen lande, som ikke på forhånd var erklæret og deklareret helt sikre lande, som jeg turde sende tilbage til. Men jeg synes, det er udmærket, at man bestræber sig på det igen. Så uden spydighed ønsker jeg altså held og lykke, og jeg står gerne til rådighed med erfaringsudveksling«, siger Birthe Rønn Hornbech.

Ifølge flere kilder er det da heller aldrig lykkedes for Danmark at udsende nogen på baggrund af en diplomatisk garanti.

Det blev forsøgt i 2011, men da fastslog landsretten, at den danske statsborger Niels Holck ikke kunne udleveres til Indien med henblik på retsforfølgende for en terrortiltale, selv om Indien havde givet de danske myndigheder garanti for, at han ikke ville blive udsat for tortur.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden