Politisk. Socialdemokratiet ønsker et opgør med den Eruopæiske Domstols praksis.
Foto: Thomas Broberg.

Politisk. Socialdemokratiet ønsker et opgør med den Eruopæiske Domstols praksis.

Politik

S: Europæiske dommere agerer politisk

Socialdemokratiet ønsker et opgør med den »dynamiske fortolkning« ved Menneskerettighedsdomstolen.

Politik

Dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol agerer politisk. Domstolens fortolkningsstil bør lægges om. Den bør i flere sager respektere afgørelser i de enkelte medlemslande og blive bedre til at sortere i de mange sager, den tager op.

Det mener Socialdemokratiet, som ønsker, at Danmark allierer sig med en række nordeuropæiske lande i et forsøg på at få justeret domspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Dommerne har ageret politisk, og de har flyttet grænserne for, hvad beskyttelsen af menneskerettighederne indebærer«, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S).

Han har i længere tid arbejdet med at fastlægge partiets kurs i forhold til de internationale konventioner – og han har især spottet problemer i forhold til domspraksis ved Menneskerettighedsdomstolen.

»Det handler ikke om selve konventionen, men den måde, som domstolen har valgt at fortolke konventionen på«, siger Nick Hækkerup.

Han ønsker større spillerum for Europarådets enkelte medlemslande og efterlyser, hvad han kalder en større »skønsmargen« for, hvilke sager Menneskerettighedsdomstolen går ind i.

»Der ligger allerede et nærhedsprincip, så domstolen kan sige, at det kan godt være, man ser anderledes på det her i Danmark end man ville gøre andre steder, men domstolen respekterer, at danskerne er nærmest til at finde ud af, hvordan det skal reguleres«, siger Nick Hækkerup.

Han anser de lange sagsbehandlingstider for at være et stort problem ved Menneskerettighedsdomstolen, men løsningen er ikke flere jurister.

»Mit svar er at sige, at domstolen skal finde ud af ikke at interessere sig for alle mulige ting. Den skal koncentrere sig om nogle af de vigtige ting og i øvrigt sikre, at den ikke på den her aktivistiske, dynamiske måde går foran. Praksis skal være i tråd med, hvordan den politiske virkelighed ser ud i medlemsstaterne«, siger han.

Nick Hækkerup nævner derudover, at der har været problemer med udpegelsen af dommere til Menneskerettighedsdomstolen, som i visse tilfælde har været »semipolitisk udpegede«.

»Der har været historier om, at man godt kunne ønske sig nogle stærkere juridiske kompetencer hos nogle af dem«, siger Nick Hækkerup.

Gælder det også hos de danske dommere?

»Det har jeg bestemt ikke indtryk af«.

Kritiseret flere gange

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der ligger i Strasbourg i Frankrig, fik i januar 2014 sit seneste danske islæt, da Europarådets Parlamentariske Forsamling valgte daværende landsdommer Jon Fridrik Kjølbro til dommer. Det skete på grundlag af en liste over tre kandidater, som den daværende regering havde sendt til Europarådet.

Konventionerne er i de senere år ofte blevet kritiseret af de borgerlige partier. I januar talte den nuværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) for en toårig dansk suspension af FN’s flygtningekonvention.

Det handler ikke om selve konventionen, men den måde, som domstolen har valgt at fortolke konventionen på

Den nytiltrådte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udtalte i august i Jyllands-Posten, at det er »nødvendigt, at vi tager et opgør med de utidssvarende konventioner, så vi kan hjælpe flygtningene i nærområderne og tage imod et antal, som Danmark kan håndtere«.

Den nye VLAK-regering skriver i sit grundlag, at »regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig«.

Regeringsgrundlaget fastslår dog også, at der er »behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.

I en skriftlig kommentar erklærer Pape Poulsen sig godt tilfreds med, at »socialdemokraterne bakker op om regeringens linje«.

»Der er behov for at se kritisk på den måde, som Menneskerettighedsdomstolen bruger konventionen på. Det er en uheldig udvikling, hvis flere og flere nationale forhold i sidste ende skal afgøres af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg«, udtaler Pape Poulsen og nævner, at regeringen har nedsat en task force, som skal arbejde med dette spørgsmål i efteråret 2017 under det danske formandskab for Europarådet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) betegner de socialdemokratiske tanker som en »fornuftig tilgang«.

Nick Hækkerup understreger, at Socialdemokratiet ikke taler for en dansk udtræden af konventionerne, fordi »vi som lille land har en kæmpe interesse i, at verdenssamfundet er reguleret af regler og normer for, hvordan man opfører sig landene imellem«.

Danmark bør i stedet søge alliancer med f.eks. Norge og Storbritannien, hvor debatten om menneskerettighedsdomstolens fortolkningspraksis ligeledes har været debatteret.

Praksis er ændret

Direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder betegner det som »fuldstændig klart og ukontroversielt« at påstå, at menneskerettighedsdomstolen har udvidet rammerne for, hvad der opfattes som menneskerettigheder.

I 80’erne sagde domstolen f.eks., at retten til privatliv omfattede retten til at dyrke sex med en person af samme køn blandt voksne, der samtykkede.

»Det er åbenlyst, at det ikke er omfattet af konventionen at beskytte homoseksuelle, men det indfortolkede man. Det er en udvikling, som nogle ville kalde politisk. Det er der rigtig mange eksempler på. Grunden til, at domstolen har gjort det, er for at undgå, at man har en utidssvarende konvention. Når man siger, at konventionen er skrevet i en anden tid og er forældet, så har man forsøgt at undgå det ved at opdatere den løbende ved fortolkning. Alle lande har grundlæggende været enige i, at det var godt, også Danmark. Spørgsmålet er, om man er gået for langt i det arbejde«, siger Jonas Christoffersen.

Han vil ikke bruge Hækkerups ordvalg om, at domstolen har ageret politisk, men tilslutter sig i øvrigt grundlæggende synspunkterne.

SE OGSÅ:

Den radikale gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen erklærer sig derimod grundlæggende uenig i kritikken af Menneskerettighedsdomstolen.

»I Radikale Venstre har vi ikke en oplevelse af, at der bliver tolket meget politisk«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun hilser enhver diskussion af konventionerne velkommen, men mener ikke selv, at domstolen har bevæget sig kritisabelt langt væk fra konventionens udgangspunkt.

»Sådan har vi det ikke«, siger hun.

Enhedslistens menneskerettighedsordfører, Søren Søndergaard, betegner den socialdemokratiske tilgang som »dybt godnat«. Det er ifølge Enhedslisten dybt betænkeligt at gå i rette med domstolspraksis.

»En linje, der hedder, at vi lægger et politisk pres, som vi forventer, at dommerne retter ind efter, må jeg indrømme er dybt godnat«, siger Søren Søndergaard.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce