Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mener selv, at han har formuleret sig uklart i forbindelse med grænsekontrollen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samuelsen ændrer svar efter interview

Som udenrigsminister har Anders Samuelsen måttet sluge adskillige kameler, hvad angår hans syn på EU. Nu sår interview tvivl om ministerens personlige holdning til Danmarks grænsekontrol.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter at Donald Trump vandt valget i USA, spåede LA-leder Anders Samuelsen, at amerikaneren ville blive ramt af en ny virkelighed, når han trådte ind i regeringskontorerne.

Samme oplevelse ser Danmarks nyslåede udenrigsminister ud til selv at have fået, efter at han på få uger i Udenrigsministeriet har skabt tvivl om først regeringens EU-linje og nu også udenrigsministerens holdning til Danmarks grænsekontrol. I et interview med Politiken, som blev gennemført torsdag, forklarer udenrigsminister Anders Samuelsen , at hans personlige holdning er, at Danmark ikke automatisk bør ophæve sin grænsekontrol, alene fordi der kommer styr på EU’s ydre grænser. Et stop for dansk grænsekontrol bør også forudsætte, at der kommer styr på integrationen i Danmark.

Med sine udtalelser lægger Samuelsen dermed luft til både EU’s ledelse og den tidligere V-regerings holdning om, at grænsekontrollen ophører, så snart der er styr på EU’s ydre grænser. Direkte adspurgt, om det er Anders Samuelsens holdning, at den danske grænsekontrol skal ophæves den dag, EU’s ledelse slår fast, at der styr på de ydre grænser, svarer han under interviewet:

»Ideelt set håber jeg, at vi kommer i den situation, hvor vi har styr på tingene. Men det forudsætter nogle ting, inden vi bare lige laver en overskrift«, siger han.

»Det forudsætter, at man er i stand til at håndtere flygtningestrømmen på en helt anden måde, end man kan i dag. Det forudsætter, at de ydre grænser fungerer. Det forudsætter, at vi er blevet bedre til at løse integrationsproblemerne i forhold til dem, der er her. Alt det kommer til at være forudsætninger«.

Så det er ikke nok alene, at EU’s ydre grænser fungerer?

»Jeg tror ikke, at man kan sætte det op på den måde. Jeg tror, at virkeligheden er, at den her grænsekontrol, som vi ser udnyttet på forskellige måder, kommer vi til at se i lang tid. Det er ikke sådan, at vi i Danmark ser et perspektiv i at fjerne den om en måned eller to«.

Hvor lang tid tror du, at vi kan blive nødt til at opretholde grænsekontrollen?

»Det har jeg ikke noget konkret bud på. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der har. Det vil blive langvarigt«, siger Samuelsen.

Et omstridt emne

Grænsekontrollen er blevet et omstridt emne, fordi Danmark får færre asylansøgere end tidligere, og derfor forsvinder argumentet for at bevare grænsekontrollen, mener kritikerne. EU-kommissionen blev fredag bekendt med Samuelsens holdning og understregede i en e-mail til Politiken, at kommissionen 11. november 2016 tillod »at forlænge grænsekontrollen i tre måneder«. Fredag vendte udenrigsminister Anders Samuelsen tilbage til Politiken for at understrege, at han havde formuleret sig upræcist, og at regeringens officielle linje stadig er, at »kontrollen med de ydre grænser og Danmarks grænsekontrol går hånd i hånd«. At grænsekontrollen også skal afhænge af integrationsindsatsen i Danmark, mener Samuelsen ikke alligevel.

»To punkter er afgørende. For det første skal der være styr på de ydre grænser. For det andet skal politi og myndigheder have tilstrækkelige og effektive redskaber til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet og gribe ind over for illegale indvandrere«, forklarer Samuelsen, der tilføjer, at han stadig ikke kan se for sig, hvornår grænsekontrollen skal ophæves.

Hvad har fået dig til at ændre mening?

»Jeg har ikke ændret mening. Jeg har formuleret mig uklart, og det vil jeg gerne beklage«, siger Anders Samuelsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I august sidste år åbnede Samuelsen – dengang som Liberal Alliances leder – for at gennemføre langvarig grænsekontrol stik i mod V-regeringens linje efter DF’s krav om permanent grænsekontrol.

»Det foregår allerede andre steder i Europa, Østrig eksempelvis. Det handler bare om at gøre noget i erkendelse af, at EU ikke har beskyttet de ydre grænser med magt«, lød det dengang.

På spørgsmålet, hvorvidt udenrigsministeren stadig mener det, han sagde dengang, svarer han:

»Ja, vi har allerede i dag langvarig grænsekontrol, så det mener jeg stadig, Men du finder ikke et citat fra mig, hvor jeg siger, at vi skal have permanent grænsekontrol«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden