Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den radikale udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen fastholder, at konventionerne forhindrer Danmark i at sende flygtninge hjem til død, tortur eller forfølgelse.
Foto: Peter Hove Olesen

Den radikale udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen fastholder, at konventionerne forhindrer Danmark i at sende flygtninge hjem til død, tortur eller forfølgelse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikale forsvarer deres lov, som gør det muligt at sende somaliere hjem trods kraftige advarsler fra FN

Men det er da »afsindigt bekymrende«, siger partiets udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle advarselslamper bør blinke, når Udlændingestyrelsen på trods af skarp kritik fra FN har meddelt indtil videre fire somaliske flygtninge, at deres opholdstilladelse bliver inddraget.

Sådan siger det Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen, der dog gerne vil stå på mål for den lovændring, der gør inddragelsen mulig.

Det var under SR-regeringen, at udlændingeloven blev ændret, så der ikke længere stilles krav om, at der skal være sket fundamentale, stabile eller varige ændringer i hjemlandet, før opholdstilladelsen kan fratages udlændinge med beskyttelsesstatus.

»Det, jeg hæfter mig ved, er, at man ikke - uagtet status - må sende tilbage til tortur, død og forfølgelse. Det er vores konventionsbetingelser, og det er det, som UNHCR (FN's flytningeorganisation, red.) og flere andre siger sker. Det er da afsindigt bekymrende. Og så bider jeg mærke i, at det ikke ser ud til, at der er andre lande, der sender tilbage til Somalia. Men jeg er nødt til at henholde mig til, hvad Udlændingestyrelsen gør, for den skal jo kende forholdene i Somalia. Det lyder bekymrende, men jeg kan ikke som politiker sige, at vi ikke skal sende dem ud, for det er ikke mig, der skal kende de forhold«.

Burde Danmark lytte mere til FN’s flygtningeorganisation i sådan en situation her?

»Det synes jeg altid. Man kan roligt sige, at der burde være advarselslamper, der blinker, når der ikke er andre lande, der sender tilbage, og UNHCR siger, det er uforsvarligt. Jeg håber, det giver anledning til alvorlig genovervejelse. Men samtidig må jeg sige, at jeg ikke kan forholde mig til de kriterier. Jeg ved ikke, hvordan det er«.

En anden ekspert, Peter Albrecht fra Dansk Institut for Internationale Studier, der har et indgående kendskab til Somalia, siger, der er en reel risiko for, at de bliver slået ihjel, hvis de bliver sendt tilbage. Kan Danmark forsvare at løbe sådan en risiko?

»Det må Udlændingestyrelsen og ministeren jo så vurdere, at der ikke er, for det er jo præcis de konventionsbetingelser, vi har. Man må ikke sende tilbage til tortur, død og forfølgelse. Og på den måde må vi sige, at det er ministerens og styrelsens ansvar«.

Albrecht stiller også spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan vurdere den reelle situation i dele af Somalia, fordi det er så svært at få adgang til oplysninger. Har du tillid til, at Udlændingestyrelsen kan vurdere det reelle trusselsbillede i landet?

»Det er et rigtig svært spørgsmål. Jeg bliver jo nødt til at have tillid til, at danske myndigheder laver de vurderinger, men jeg håber, det giver anledning til alvorlig genovervejelse«.

Hvad håber du, at den genovervejelse munder ud i?

»Jeg synes, det er rigtig svært, hvis Danmark sender mennesker ud til et sted, hvor UNHCR og de eksperter, der ved noget om Somalia, siger, at de kan blive slået ihjel og tortureret. Vi har underlagt os konventionsforpligtelser, der siger, at det gør vi netop ikke, fordi det vil vi ikke selv udsættes for«.

Men kan du være sikker på, at Udlændingestyrelsen er i stand til at få de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en beslutning, der er afgørende for de mennesker, det handler om?

»Det burde man kunne være sikker på«.

Det er en lovændring fra 2015, hvor I sad i regering, der gør det muligt at inddrage opholdstilladelsen, hvis der er forbedringer i hjemlandet, selv om de ikke er fundamentale, stabile eller varige. Hvad tænker du om den lovændring i dag?

»Det handler om, om der bliver sendt mennesker ud, som er i risiko for tortur, død og forfølgelse. For så handler det ikke om deres opholdsstatus. Det er det, der er vigtigt for mig, og det er det, der er vores fastsatte konventionsbetingelse, som vi har indgået med andre lande. Det er det, vi er forpligtet af, og det er det, jeg henholder mig til, når eksperter her siger, at det kan der være risiko for«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor skal en midlertidig forbedring i et land være nok til, at man kan få inddraget sin opholdstilladelse?

»Det her handler om mennesker, som ikke er forfulgt. Vi går også fortsat ind for i Radikale Venstre, at mennesker, som kan komme tilbage og være med til at genopbygge eget land, skal kunne det. Det er helt almindeligt rundt omkring i Europa, at alle ikke kan få evigt ophold i Danmark, hvis de kan komme tilbage og være med til at genopbygge«.

Men den her lovændring åbner op for, at vi overhovedet har den her sag, hvor Udlændingestyrelsen vurderer, at det er sikkert nok at sende tilbage?

»Jeg må henholde mig til, at det er det, de mener, og så må de stå på mål for, at der ikke er risiko for tortur, død og forfølgelse. Når der så er andre organer, der siger, at det er præcis det, der er en risiko for, så synes jeg, det maner til alvorlig genovervejelse«.

Så du synes stadig, at lovændringen fra 2015 er en god ide?

»Jeg kan stå på mål for den. Den handler ikke om det her. Det her handler om, om man kan sende tilbage til tortur, død og forfølgelse, og det kan man ikke ifølge vores konventionskriterie«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden